Finn-Hartvig-Nielsen

Finn Hartvig Nielsen, formandskandidat for Liste 4

Liste 4: En ny vej for GL

En helt ny liste har set dagens lys til dette hovedbestyrelsesvalg. Den vil have mere åbenhed.

Siden Birgitte Kjøller fra Bornholm under navnet Liste 6 sad i hovedbestyrelsen i en årrække, har der i de seneste perioder kun været de gammelkendte Liste 1, 2 og 3. Ved de seneste valg har der været en ny liste i form af en enmandshær, der gjorde forsøget, men ikke kom ind. Denne gang er det så to kandidater med det overraskende navn Liste 4, som medlemmerne kan sætte deres kryds ved.

De kommer begge fra VUC Fyn. Men Liste 4 er ikke en VUC-liste, bedyrer listefører Finn Hartvig Nielsen. Faktisk, medgiver han, ligger Liste 4 og dens program ikke så langt fra Liste 2, og det er da tydeligvis også mange af de samme problematikker, der tages fat i, når man læser listeudtalelsen: den privatpraktiserende lærer, dannelse, fagenes kamp etc.

Alligevel taler Finn Hartvig Nielsen om en ny og mere demokratisk vej for GL.

- Kan du forklare lidt nærmere, hvad det er for en vej?

”Vi ønsker os mere åbenhed omkring det, der foregår i GL. Hvad sker der egentlig i hovedbestyrelsen og udvalgene? Hvad foregår der imellem valgene? Som menigt medlem er det ret svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for beslutningerne. Jeg er sikker på, at der er en fin nærhed til tillidsrepræsentanterne, men afstanden til almindelige medlemmer virker ofte stor, og man kan let føle sig dårligt informeret. Og så bliver det svært at forklare folk, hvad det handler om.”

- I skriver i jeres valgmateriale, at det ikke er nok med hovedbestyrelsesvalg hvert tredje år. Skal der være valg oftere, eller hvad er det, I forestiller jer med den mellemliggende periode?

”Det handler egentlig ikke om, at der skal være valg oftere, men hvad der foregår i den mellemliggende periode. Og det har vi ikke lagt os fast på. Først og fremmest vil vi gerne være med til at sætte nogle nye tanker og ideer i gang. Som det er nu, oplever vi, at der ikke rigtig er nogen aktivitet mellem valgene eller overenskomstforhandlingerne, som engagerer og inddrager medlemmerne. Vi vil gerne skabe en ny dynamik og adskille os fra de andre lister ved at kæmpe udad.”

- Kan du give nogle eksempler på, hvad man kan gøre?

”Jeg synes, man har nogle nye muligheder med teknologien og eksempelvis de sociale medier, som man godt kunne bruge endnu mere og bedre. Det kunne også være at bruge flere midler på at føre aktive kampagner lidt i stil med det, man har gjort og nu gør igen sammen i Uddannelsesalliancen.”

Det bliver for defensivt
Finn Hartvig Nielsen og Liste 4 taler meget om synlighed i det demokratiske forsøg på at få medlemmerne til at involvere sig mere i organisationen og dens arbejde. Både information og synlighed i medierne og det offentlige rum og fysisk synlighed som tilstedeværelse på skolerne.

”Det gør en forskel, når politikere og sekretariat faktisk kommer ud på skolen. Måske kunne man formalisere det på en eller anden måde, sådan at der kom nogle til klubmøderne.”

- Men der har jo faktisk været en del GL-skolemøder de sidste efterhånden mange år med deltagelse af politikere. Og det har jo netop været en af den nuværende ledelses kongstanker at komme mere ud på skolerne og lytte til medlemmerne. Hvad skal gøres anderledes?

”Det handler måske i virkeligheden meget om kommunikation. Jeg synes lidt, at tidligere møder har båret præg af ensrettet kommunikation, i stedet for at man lytter til, hvad medlemmerne egentlig vil. Men det er da blevet bedre. Jeg tror bare, det kan blive endnu bedre. Man kunne måske også i højere grad udnytte muligheden for at lave nogle kvalitative medlemsundersøgelser – det er også en måde at lytte til medlemmerne på. Men demokrati ER svært, og folk har en travl hverdag,” siger Finn Hartvig Nielsen, som faktisk tidligere har prøvet at stille op for Liste 3.

Som helt ny liste kan Liste 4 naturligvis ikke bebrejdes fortidens synder eller tillægges fortidens sejre. I lighed med de andre lister har Liste 4 fokus på stress-problemerne, den skæve arbejdsbelastning, muligheden for at udnytte OK 18-medvinden i fagbevægelsen i mobiliseringsøjemed – og helt generelt handler det meget om politikernes manglende respekt for og anerkendelse af lærerne som de virkelige eksperter, der ved, hvad der virker i undervisningen.

”Der er jo en udpræget oplevelse af, at reformer og nye tiltag gang på gang trækkes hen over hovedet på os. Derfor er det nødvendigt med en tidlig indsats for at gøre politikerne opmærksomme på, hvad der betyder noget for os og vores undervisning. Tag nu for eksempel reformer – her har vi en masse faglige foreninger, som har viden og indsigt. Men så ender det i en defensiv uddannelsespolitisk dagsorden for vores vedkommende, fordi vi bliver tvunget til at bruge energien på at gå ud og fortælle, hvad der er dårligt og ikke virker. Vi burde i stedet være offensive.”