Asger Wille

Asger Wille, formandskandidat for Liste 2

Liste 2: Der skal kæmpes for anseelse og selvfølelse

Gymnasielærernes professionsidentitet skal genopbygges, fagdidaktikken skal i fokus, og der skal gøres noget ved løntillæggene, lyder det fra Liste 2’s formandskandidat, Asger Wille.

Da GL’s valgsite til efterårets hovedbestyrelsesvalg åbnede i begyndelsen af oktober, havde Liste 2 ikke specificeret en formandskandidat. Måske en forglemmelse? Måske ønskede listen slet ikke posten? Eller var det blot udtryk for, at listeføreren – i dette tilfælde nuværende næstformand og mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem Sigrid Jørgensen – automatisk skulle betragtes som formandskandidat?

Tilsyneladende ingen af delene. Udeladelsen var bevidst, fordi der var blevet ”kastet nogle bolde i luften” og skulle afklares nogle ting i kulissen. Det er således endt med, at Asger Wille er blevet kørt i stilling som en seriøs formandskandidat trods sin relativt unge alder (37) og efter blot en enkelt periode i hovedbestyrelsen.

”Nogle vil måske sige, at jeg er uerfaren. Det kan jeg godt forstå. Til gengæld betyder det, at jeg ikke har været fastlåst i en eller anden bestemt position eller i personkonflikter, og det kan give mig en fordel i tilgangen til arbejdet,” mener han.

Formandsposten vender vi tilbage til; lad os først se på, hvad Liste 2 og Asger Wille egentlig vil arbejde for, og hvad de mener, de kan ændre for GL’s medlemmer. Overordnet er fokus på lærerne som de egentlige 

”GL har en stor opgave omkring lærernes anseelse i samfundet og deres egen selvfølelse. Vi skal skabe en større bevidsthed om vores rettigheder og muligheder. Professionsidentiteten har været udsat for en slags nedbrydning fra offentligt hold siden 2011. Et tydeligt eksempel var, da en minister påstod, at vi kun arbejdede få timer om ugen. Vi befinder os i et krydspres, hvor vi oplever individualisering af problemerne, fravær af centrale aftaler, nedskæringer – som fjerner overskud fra hverdagen – og løfteevnemålinger, som sender skoler i kamp mod hinanden og gør dem til et tal på en hjemmeside. Det er nødvendigt at kæmpe aktivt mod de målinger ved konsekvent at rejse problemet og gøre opmærksom på, hvilke vidtrækkende konsekvenser det kan have på sigt. Vores grundtanke er, at det ganske vist er lærerens ansvar at skabe rammerne, men du kan ikke tvinge nogen til at lære noget – der skal to til en tango, som man siger.”

- Hvad er det for nogle muligheder, du tænker på?

”Det er for eksempel i GL-klubben på skolen. Hvis man kan gå til ledelsen med en fælles holdning. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, hvis der kun sidder fem mand til møderne. Folk har travlt og er pressede i forvejen. Men vi skal holde fast i, at vi ved mere om det her end nogen andre. GL bør gøre op med en herskende ‘fremtiden kommer’-tankegang, som i mine øjne er bizar. Man kan ikke hele tiden forholde sig til noget, der kommer, og som man dybest set ikke ved hvad bliver til. Det er en brændende platform, en flydende betegner. Der er rigtig mange forskere og såkaldte eksperter, der gerne vil fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre – og al den diskussion, vi har haft om almen dannelse, er vel en eller anden reaktion på det. Det undrer mig desuden, at der kastes vrag på mange af de ting, vi har gjort tidligere – vi er trods alt et af verdens rigeste lande, så noget må vi have gjort rigtigt. Og det er altså lærerne, der er de største eksperter, i forhold til hvad der foregår i klasserummet.”

-  Men verden forandrer sig og udvikler sig jo. Hvad med inspirationen, hvis alle andre skal holde sig væk?

”Vi skal absolut have inspiration fra hinanden og fra andre. Men det er jeg ikke nervøs for, vi ikke får, for der er så mange, der er engagerede i forskellige ting, at det vil sprede sig. Jeg kunne bare godt tænke mig et større fokus på fagdidaktik i stedet for almen didaktik. Her kunne man også kaste et kritisk blik på pædagogikumuddannelsen. Der vil virkelig være noget at hente.”

Asger Wille peger endvidere på, at årsnormsproblematikken skal tydeliggøres. En halvårsnorm, som ikke blev en del af den i år indgåede overenskomst, kunne have afhjulpet nogle af problemerne omkring arbejdspresset, mener han.

”Man sagde ved OK 13, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres, men med årsnormen er vi jo netop ikke ‘normale’, og vi har eksempelvis ikke reel mulighed for at afspadsere.”

De to ben kan ikke adskilles
Liste 2 har traditionelt beskæftiget sig meget med det uddannelses­-
politiske ben, og det er da også tydeligt at se på listeudtalelsen, at uddannelsespolitikken fylder meget. Men tingene hænger sammen, pointerer Asger Wille, for uddannelsespolitik og reformer kan ikke adskilles fra arbejdsvilkår. Og selvom tillidsrepræsentanterne er dygtige, er situationen en anden end for fem år siden.

”Det er klart, at vi kommer til at skulle forholde os til struktur og solidaritetsbegrebet i den kommende valgperiode. GL skal nok blive bedre til at lægge en del af arbejdet lokalt og støtte der. Og medlemmerne skal ændre tilgang til TR’s rolle. Det er ikke længere nok bare at have den holdning, at man betaler til sin fagforening, og det er så det. Et splittet lærerværelse får ingenting igennem.”

- Men hvorfor skal medlemmerne stemme til et hovedbestyrelsesvalg, hvis det i fremtiden er lokalt, tingene afgøres?

”Det er vigtigere end nogensinde at være organiseret, når problemerne individualiseres, som vi oplever det i disse år. Og det er derfor vigtigt med en stærk fagforening. Hovedbestyrelsen udstikker krav til overenskomstforhandlinger og til uddannelsespolitikken. Vi bør være glade for det direkte valg til hovedbestyrelsen. Så kan folk, der er uenige med mig, også blive hørt, og der er faktisk stor mulighed for at påvirke arbejdet.”

Sejre og nederlag
Valget handler selvfølgelig om fremtiden. Men politikere kommer jo til at stå til ansvar for det, de sagde, de ville gøre. Så hvis man kigger tilbage, har Liste 2 så opnået nogen af de ting, de gik til valg på i 2015?

Asger Wille peger på, at målstyringsdebatten er blevet ekspliciteret, SRP og AT er blevet lagt sammen, og der er sat en dagsorden for både naturvidenskab og fremmedsprog.

”Det er sådan noget, man ofte hører i skåltaler, men nu kæmpes der for alle fremmedsprog, ikke kun engelsk, fransk og tysk,” siger Asger Wille, som også nævner arbejdspladsudvalgets store fokus på arbejdsmiljø med blandt andet professionel kapital-projektet, ligesom uddannelsesudvalget fik sat sit præg på de ting, de politiske partier tog med i gymnasiereformen.

”Det vil sige et slag for fagligheden – der er dog stadig masser at tage fat på! Og så mener jeg, at der er blevet skabt en større bevidsthed om, at lærerne i klasserne ved bedst – at didaktik ikke dikteres udefra. Vi har fået nuanceret diskussionen om læringsbegrebet. Man kan ikke koble læring fra undervisning.”

- Hvad er forsømmelserne så?

”Vi skulle have haft bedre styr på løntillæggene, som burde have været permanente anciennitetsbaserede og ikke funktionstillæg. Det ser jeg som et nederlag. Jeg ville også gerne have haft en bedre præcisering af arbejdsvilkår i overenskomsten imod skæv arbejdsbelastning.”

- Så hvis du nu bliver formand – lad os sige, der var frit slag inden for en realistisk økonomisk ramme. Hvad ville du gøre?

”Jeg drømmer om centrale aftaler, som dog sandsynligvis ikke ville blive så gunstige som før. Men de skaber en retssikkerhed i forhold til for eksempel merarbejde. Dernæst ville jeg sikre erhvervsgymnasierne udmøntning af lokal løn – de halter bagefter. Jeg ville også bruge tid på at forklare medlemmerne styrken ved at stå sammen. Og ikke mindst skal der al den støtte, der kræves, til tillidsrepræsentanterne.”

Såfremt den nuværende mandatfordeling holder, står Liste 2 mere eller mindre med nøglen til, hvor formandsposten skal placeres. Det afhænger selvfølgelig også af antallet af personlige stemmer, og hvad der nu ellers hører med til spillet om en konstitueringsaftale. Asger Wille vil ikke spå om chancerne, men han er ikke i tvivl om, at han, trods den indledningsvis nævnte begrænsede erfaring i hovedbestyrelsen, kan udfylde rollen på områder, han ser et behov for i fremtiden.

”Jeg vil blive en formand, der skriver en del indlæg og kronikker, der retter sig mod professionsidentitet og stolthed. Vi har arbejdet med det i udvalgene, men der skal sættes ord på, og det ser jeg som et vigtigt område for den kommende formand.”

Han vil også, bedyrer han, være en formand, der vil bruge energi på samarbejde – såvel udadtil som internt i foreningen. Samarbejde med alle – også politiske partier, der ellers rynkes på næsen ad i traditionelle akademikerkredse – hvis det er opportunt for GL’s politik. Med lederforeningerne. Med AC – især AC!

Indadtil har der på det seneste været debat om listesystemet, som nogle synes sætter barrierer for samarbejdet og debatkulturen i hovedbestyrelsen. Asger Wille vil ikke sige så meget om det eller pege fingre ad nogen. Kun sige generelt, at det selvfølgelig er afgørende, at samarbejdet fungerer, og at alle bliver hørt.

”Jeg har den holdning, at man skal arbejde for kompromiser i stedet for at afgøre ting ved afstemning. Jo flere kompromiser, jo bedre. En formandspost er jo ikke en diktatorpost. Der skal være plads til livlig debat.