Lektiefrit gymnasium på prøve

Lektiefrit gymnasium på prøve

Det kristne Gymnasium i Ringkøbing har indført læse-lektiefrit gymnasium som forsøg i en 1. g-klasse. Det har flere fordele, blandt andet mindsker det både fravær og frafald. ?DGS bakker op om initiativet, mens studiechefen på Københavns Universitet er mere skeptisk.

Når det ringer ind til time på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing, møder de 31 elever i 1.a op med god samvittighed, for de har ikke læse-lektier for. Til gengæld har de fire timers undervisning ekstra hver uge. De skriftlige opgaver skal dog stadig laves i fritiden.

1.a blev læse-lektiefri fra skoleårets start. Meningen var dels at begrænse frafaldet, dels at mildne overgangen fra grundskole til gymnasium. ?"Meget tyder på, at begge dele er lykkedes. Kun én elev er droppet ud af klassen, og fraværet er meget lavt," pointerer lektor Erik Dahl, som er teamleder i forsøgsklassen.

Han fornemmer, at det lave fravær og frafald skyldes, at eleverne føler sig godt med hele tiden.

"Det lave fravær er kommet bag på mig. Men jeg tror, det hænger sammen med, at eleverne hele tiden forstår, hvad der sker omkring dem. Og hvis de ikke gør, så er læreren der. Jeg oplever det som en lettelse. Både hos eleverne, der synes, det er meget positivt, og hos de lærere, der underviser i klassen. Eleverne møder op uden dårlig samvittighed og er hele tiden med, fordi man fortsætter, hvor man slap i sidste time," forklarer Erik Dahl.

Han erkender dog, at det kræver noget særligt af underviserne. De skal tænke lektierne ind i selve undervisningen. Det betyder for eksempel, at der ofte er læsepauser og gruppearbejder. I disse passager fungerer læreren mere som konsulent end underviser.

"Vi har placeret eleverne i grupper på fire omkring kvadratiske borde. Det betød noget for det sociale i klassen fra dag ét. Og nu, hvor vi er over halvvejs i skoleåret, har det givet et fantastisk socialt samvær, fordi eleverne bruger hinanden i grupperne meget. De taler f.eks. sammen om de lektier, de laver i timerne," forklarer Erik Dahl.

Han vil selv kalde forsøget en succes, selv om han også erkender, at det har taget tid at få det til at fungere. Gymnasiet har besluttet sig for at indføre læse-lektiefriheden i to 1.g-klasser næste år.

"Flere af os kan se fidusen i det nu. Vi kan sige: Ja, eleverne lærer lige så meget, måske endda mere, end når de har lektier for. Ja, det giver en mildere overgang fra grundskolen til gymnasiet, hvor det traditionelle lektiechok er afløst af fornemmelsen af at være med. Ja, det sociale får lov til at fylde i 1.g," pointerer Erik Dahl.

DGS er positive

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kalder formand Frederik Gjørup det positivt, at Det kristne Gymnasium har taget dette initiativ: ?"Det er fantastisk, hvis de har gode erfaringer med det. Det kan vi drage nytte af."

DGS foreslog først i februar, at eleverne skal have flere timer i gymnasiet, og at lektielæsningen skal foregå på skolen sammen med en lærer. Men hvis lektielæsningen kan integreres i undervisningen, er det mindst lige så godt, mener DGS-formanden.

"Det kan komme både de stær­ke og de svage elever til gavn," mener han. ?Han forklarer, at de stærke kan bruge flere udfordringer, og det kan de få i en klasse, hvor man læser lektierne i timerne, fordi læreren kan imødekomme deres krav om noget ekstra, i stedet for at de sidder derhjemme og skimmer lektierne, fordi det er let for dem. På samme måde bruger svage elever uhensigtsmæssig lang tid på at lave lektier derhjemme, som de ikke får så meget ud af, hvis de ikke forstår dem.

"Så det er bestemt positivt, at et gymnasium nu forsøger den model, og det overrasker os ikke, hvis de har gode erfaringer med det," slår Frederik Gjørup fast.

Selvstændighed er vigtigt

Men der er også kritiske røster. Studiechef på Københavns Universitet Claus Nielsen mener, at studerende har brug for metodisk ballast fra hjemmearbejdet i gymnasiet. Han håber, at det positive fokus på at få flere gennem gymnasiet via integreret lektielæsning ikke vil påvirke elevernes selvstændighed og evne til at tage opgaver på sig.

"Vi skal huske, at gymnasiet skal være forberedende til en videregående uddannelse. Og man skal passe på, at man, for at gøre det muligt for flere at gennemføre gymnasiet, ikke glemmer, hvilke udfordringer eleverne står over for efter gymnasiet. Hvis eleverne bliver mindre selvstændige, så vil nogle af eleverne få en meget brat opvågning, og universitetets undervisere vil få yderligere store udfordringer," pointerer Claus Nielsen.

Det mener Erik Dahl nu ikke, man skal være nervøs for:

"Gymnasiet er jo bygget op omkring mange fag, hvoraf den enkelte elev interesserer sig for få af dem. Og i de få fag læser eleven helt frivilligt lektier. Vi ser det f.eks. i musikklassen, hvor eleverne spiller og læser en masse om musik af ren interesse. På samme måde gør andre elever i andre fag. Men når det handler om fag, de ikke skal bruge fremadrettet, gider de ikke terpe dem i tre år. Til gengæld kan de sagtens læse det, de skal, på deres ønskeuddannelse, fordi det interesserer dem," vurderer han.

Frederik Gjørup er heller ikke nervøs for, at det går ud over studieegnetheden, når lektierne bliver lagt ind i undervisningen:

"Jo mere tid sammen med læreren i gymnasiet, desto bedre. Og man kan jo vende det om og spørge: Vil mindre undervisning gøre eleven mere klar til at læse på universitetet?"

"Nej," svarer han selv og uddyber:

"Forudsætningen for at klare sig på universitetet er faglige kompetencer. Hvis de er gode, så skal universitetslektorerne nok lære deres studerende at læse lektier!"

Det er Claus Nielsen enig i. Og han understreger, at han er positiv over for mere undervisning, som han bl.a. mener, vil gøre det nemmere for flere fra en ikke-boglig baggrund at tage en studentereksamen:

"Men jeg er skeptisk over for den organisering af tid og fokus, som bl.a. lektiecafeer kan være udtryk for. Det kan medvirke til, at eleverne ikke får udviklet deres selvstændighed. Den får de brug for på alle videregående uddannelser, hvor der generelt er færre undervisningstimer end på gymnasiet, og hvor færre husker dem på, hvad de skal nå på deres uddannelse. "

FAKTA ?Det kristne Gymnasium i Ringkøbing gennemfører projektet ved hjælp af et tilskud fra EU på 70.000 kr.

Et rigtigt skridt på vejen ?Danmarks eneste forsker i gymnasie­lektier kalder det lektiefrie gymnasium et skridt på vejen mod tiltrængte lektiereformer. ?At lægge lektierne ind i undervisningen kan være med til at bryde den negative oplevelse af skolen. ?Det mener lektor ph.d. Flemming B. Olsen, der har skrevet den eneste ph.d.-afhandling i Danmark om lektielæsning i gymnasiet. ?Flemming B. Olsen konkluderer, at der bør reformeres, så lektierne svarer mere til den form, man underviser på. Og det er der rig mulighed for, hvis man lægger lektierne ind i undervisningen, mener han. ?"Moderne didaktik går ud på at give eleverne en differentieret undervisning, som er kreativ, og hvor man bl.a. anvender forskellige læringsstile. Den måde skal man også tænke lektier på," slår han fast. ?"Hvis man fortsætter med traditionelle lektier, vil eleverne anvende en reproducerende måde at arbejde med lærebogsstof på, som dybest set kun skal tilgodese læreren. Ved at forsøge med forskellige midler i lektielæsningen kan man få flyttet fokus fra det reproducerende til en meningsorienteret måde at arbejde med stoffet på," forudser Flemming B. Olsen. ?Derfor bifalder han projektet i Ringkøbing. ?"Med læreren til stede ved lektielæsningen i undervisningen er der mulighed for at gøre opmærksom på, hvad eleverne skal bruge lektien til, og det kan være med til at bryde en negativ oplevelse af skolen." ?Flemming B. Olsen har bl.a. påvist, at der er en sammenhæng mellem elevers opfattelse af lektier og deres opfattelse af skolen. En negativ opfattelse af lektier giver også en negativ opfattelse af skolen, hvilket igen vanskeliggør elevens læring. ?"Hvis lektierne er en hindring, så har skolen altså et alvorligt problem. Men kan man bryde en negativ opfattelse af skolen ved integration af lektierne i timen, så er problemet afhjulpet," vurderer forskeren.