Ledelseskommission: Politikere skal lære at styre sig selv

De offentlige ledere skal have mere rum og plads til at lede de offentlige institutioner til gavn for borgerne.

Det var et af de overordnede og måske ikke særligt overraskende budskaber, da Ledelseskommisionen i dag præsenterede deres anbefalinger om bedre offentlig ledelse.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at politikerne viser de offentlige ledere mere tillid og undlader at detailstyre plejehjem, gymnasier og sygehuse. I stedet skal politikerne nøjes med at sætte mål og økonomiske rammer for god offentlig ledelse.

Samtidig ønsker kommissionen også at lave et serviceeftersyn af overenskomster og de formelle samarbejdssystemer som MED og SU på de offentlige arbejdspladser.

Reform til efteråret
Kommissionen blev sidste år nedsat af minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), og dens anbefalinger skal være vidensgrundlag og inspiration for regeringens udspil til en reform af den offentlige sektor til efteråret.

Netop Sophie Løhde og hendes kolleger skal gribe i egen barm i forhold til at skabe god offentlig ledelse ifølge formanden for Ledelseskommisionen og tidligere koncernchef hos Falck, Allan Søgaard, som i dag præsenterede anbefalingerne for pressen og en række offentlige ledere.

“Vi har en opfordring til politikerne om, at de tænker over, hvilken betydning styring og lovgivning har for offentlige ledelse. Vi har brug for god politisk ledelse og ikke detailstyring. Jo mere politikerne griber ind og blander sig, des mere understøtter man dokumentationsvejen. Hvis lederne skal dokumentere for meget, så får vi “cover my ass-adfærd” i stedet for god ledelse til gavn for borgerne,” sagde Allan Søgaard til gymnasieskolen.dk efter den officielle præsentation.

Ikke detailstyre
Han citerede Sophie Løhde, som under præsentationen sagde, at “vi politikere skal lære at styre os selv”.

Ministeren uddybede: “Politikerne skal have tillid til offentlig ledelse, og vi har et stort ansvar for ikke at detailstyre og lovgive for meget. Det kan være svært, når der er enkeltsager, som politikerne vil gøre noget ved, men der må vi holde fast i, at nye krav og ny lovgivning sjældent er svaret på at løse enkeltsager, og at det ikke giver bedre offentlig ledelse.”

Skab værdi for borgerne
Som skrevet ønsker Ledelseskommissionen at give det formelle samarbejdssystem (MED-systemet) på arbejdspladserne et serviceeftersyn.

En af kommisionens anbefalinger lyder, at de faglige organisationer skal bidrage til, at aftaler og dialog i samarbejdssystemet primært handler om at skabe værdi for borgerne.

Allan Søgaard pegede på, at der bliver brugt mange ressourcer på MED-systemet, og derfor er det vigtigt, at der kommer noget godt ud af det til gavn for borgerne.

“Det er tankevækkende, at man bruger mange kræfter på MED-systemet, men at der alligevel er meget, som tyder på, at mange offentligt ansatte føler sig mindre inddraget i samarbejdet i forhold til i den private sektor. Måske skal systemet være mindre formaliseret, så lederne i stedet kan bruge flere kræfter på at gå direkte til de enkelte medarbejdere. Måske skal man på en arbejdsplads kun mødes to gange i stedet for fire gange om året i de formelle fora,” sagde Allan Søgaard.

Han understregede, at han ikke på forhånd vil konkludere, at MED-systemet fylder for meget på den enkelte arbejdsplads, men han mener, at det skal undersøges, hvad der kommer ud af det formelle samarbejde.

For mange overenskomster
Ledelseskommissionen peger også på, at overenskomster kan være en forhindring for god ledelse. Kommissionen peger på, at der visse steder i den offentlige sektor er for mange overenskomster, og at det forhindrer “tværfaglig, fleksibel og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet til gavn for borgerne”.

Direkte adspurgt af gymnasieskolen.dk uddyber Allan Søgaard, at det især gælder på sygehuse, og han nævner et eksempel, hvor øverste leder på et sygehus skal forholde sig til 22 overenskomster, og at nogle faggrupper, som næsten laver det samme, har forskellige overenskomster.

Denne kritik gælder dog ikke på gymnasieområdet, sagde Allan Søgaard efter pressemødet.

“Det er naturligt, at man er organiseret i fagsøjler på gymnasierne, og for eksempel er det kun en spansklærer, som kan undervise i spansk. Vores kritik af, at der er for mange overenskomster handler ikke om gymnasieskolen, men gælder mere for sygehusene,” lød det fra Allan Søgaard.

GL: Skab gode rammer
Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), glæder sig over Ledelseskommissionens budskab om, at politikerne skal blande sig mindre i detailstyring af den offentlige sektor og i stedet sætte få mål og skabe rammer for at opfylde målene.

“Den bedste undervisning og velfærd til borgerne opstår, når dygtige offentlige ledere i samarbejde med medarbejderne får lov til at udføre deres arbejde på den måde, de ved virker. I den forbindelse er det selvfølge vigtigt, at politikerne skaber ordentlige rammer for at skabe god ledelse, og det går desværre den forkerte vej med nedskæringer på uddannelse i disse år,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Indflydelse skal også være formel
Annette Nordstrøm hæfter sig ved, at Ledelseskommissionen stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af det nuværende MED-system.

“Vi deltager gerne i at se på, om medarbejderindflydelse og -indsigt på arbejdspladsen kan blive bedre. Jeg vil dog understrege, at det er meget vigtigt, at der er et formelt system, som sikrer denne indflydelse. Det er ikke nok, at lederne blot taler uformelt med medarbejderne og selv bestemmer, hvem som bliver inddraget i udviklingen af arbejdspladsen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Læs mere på ledelseskommisionens hjemmeside og GL’s hjemmeside