Du er her
15. okt 2014

Lav fejl og bliv god

Det er ikke nok, at gymnasielærere har et fagligt fokus. Eleverne bliver nemlig først rigtig dygtige, hvis de lærer at tænke anderledes og udfordre sig selv. Det siger Rasmus Ankersen, der til daglig coacher topidrætsfolk og erhvervsledere.
Af: Tina Rasmussen

Hvorfor kommer nogle af de bedste skiløbere fra en by i Sverige med 500 indbyggere? Hvordan kan en lille tennisklub med nedslidte faciliteter i Moskva på 10 år producere flere toptennisspillere end USA og England tilsammen? Og hvad er årsagen til, at en lille landsby i Etiopien har skabt verdens bedste langdistanceløbere nogensinde?

Det var de spørgsmål, Rasmus Ankersen ledte efter svarene på, da han for nogle år siden rejste jorden rundt og besøgte nogle af de mest succesfulde talentfabrikker i sportens verden. Eller guldminer, som han kalder dem.

Efter seks måneder, hvor han levede og trænede med elitesportsfolkene og studerede deres trænere, var han ikke i tvivl: Det handler om hårdt arbejde og vedholdenhed – og kun ganske lidt om talent.

”Jeg siger ikke, at der ikke ligger noget i generne, og at medfødt talent ikke findes. Men det er ikke det, der virkelig betyder noget,” siger Rasmus Ankersen, der er coach for topsportsfolk og erhvervsledere, forfatter til en række succesfulde bøger og en efterspurgt international foredragsholder.

Guldminer er ikke kun et fænomen, der hører til i sportens verden. Også i uddannelsesverdenen kan man skabe guldminer. Derfor kan danske gymnasielærere og deres elever lære noget af de miljøer, hvor verdens dygtigste sportsfolk træner, lyder det fra 31-årige Rasmus Ankersen.

”Fælles for de steder, jeg har studeret, er, at alle har det rigtige mindset og er indstillet på at arbejde hårdt. De får ærlig feedback, har modet til at arbejde på kanten af deres kompetencer og er hele tiden bevidste om, hvad der skal til, for at de kan forbedre sig. Det er arbejdsprocessen, der går forud for at blive dygtig til noget, der er interessant, og som er værd at kopiere.”

Han minder om, at det kræver 10.000 timers målrettet træning at blive rigtig god til noget. Det svarer til næsten tre timer. Hver dag. I 10 år.

Modstand flytter dig
Alle landets gymnasier har formentlig et ønske om at gøre hver enkelt elev så god som overhovedet muligt, og mange steder sætter man da også gang i nytænkende projekter for netop at løfte elevernes faglige niveau.  

Men det er ikke nødvendigvis mere viden, der gør eleverne dygtigere. Ifølge Rasmus Ankersen kan man flytte eleverne allermest ved at ændre deres måde at tænke på.

”Succes handler først og fremmest om ens mindset. Vil man udvikle sig, skal man turde udfordre sig selv og begå fejl. Men i dag er mange elever desværre mere optagede af at se gode ud end af at flytte sig og blive bedre,” siger han.

Derfor er det gymnasielærernes opgave at skabe et miljø, hvor det er helt i orden at lave fejl, mener Ankersen. Han ved godt, at gode karakterer for mange elever betyder rigtig meget. Alligevel skal lærerne prøve at flytte fokus fra karaktererne og over på selve arbejdsprocessen, lyder hans anbefaling. For det er kun gennem fejl, man bliver bedre.

”Eleverne skal lære at lære. Det handler om at få dem til at udfordre sig selv, blotte sig, tage imod feedback og erkende, hvor der skal sættes ind.”

”Når du træner i fitnesscentret, er det de to sidste gentagelser med vægten, der er de hårdeste. Det er på samme måde med læringsmusklen. Du flytter dig, når du møder modstand. Ikke når du bare gør det samme, som du gjorde i går.”

God læring er ikke gnidningsfri
Skal hver enkelt elevs potentiale foldes helt ud, er ærlig feedback en meget vigtig faktor, fastslår Rasmus Ankersen. Og det stiller krav til lærerne.  

”Det er ikke nok, at man som lærer har et fagligt fokus. Man skal også være villig til at arbejde med den enkelte elevs mindset og omsætte det til noget konkret, som eleven skal forsøge at gøre anderledes i forhold til undervisningen. Man skal sætte nogle klare mål op og evaluere dem,” siger han og tilføjer:

”Man kan ikke tænke sig ind i et nyt handlemønster. Det er for eksempel derfor, mange slankekure ikke virker. Man er nødt til at handle sig ind i et nyt tankemønster.”

Han minder om, at et godt læringsmiljø ikke skal være gnidningsfrit. Det kan derimod sagtens indeholde forvirring og frustrationer.

”At være en god lærer er også at presse eleverne ud i ukomfortable situationer, hvor de føler sig usikre. Ikke fordi man vil hævde sig, men fordi man ønsker, at de skal blive dygtigere.”

Det er alle slags elever, der vil have gavn af at udfordre sig selv meget mere, forklarer Rasmus Ankersen.

”For eksempel skal de flittige piger, der arbejder stenhårdt og altid laver deres lektier, men er stille i timerne, blive bedre til at række hånden op, selvom de kun er 80 procent sikre på, at svaret er rigtigt.”

Gør en forskel
Enkelte af landets gymnasier og hf-kurser er begyndt at tage Rasmus Ankersens tankegang og idéer til sig. Det gælder ikke mindst Viborg Gymnasium og HF. Her arbejder man på tredje år målrettet på netop at få eleverne til at forstå, at det handler om arbejdsindsats og evne til at tage imod feedback, hvis man vil lære mest muligt – ikke om medfødt talent.

Da skolen søsatte mindsetprojektet, som de kalder deres indsats, involverede det kun en enkelt klasse og seks lærere. I år er alle 1.g-klasser og 60 af skolens lærere en del af projektet.

Inspirationen til projektet fik de, efter at Rasmus Ankersen i 2012 havde holdt foredrag for gymnasiets elever og lærere om, hvordan man skaber et godt læringsmiljø. I sidste måned var han tilbage på skolen for at fortælle mere.  

”Jeg er rigtig stolt over, at Viborg Gymnasium og HF har brugt nogle af mine idéer til at skabe et projekt, der gør en forskel. Jeg håber, at skolen kobler forskere på, så man kan måle resultaterne, for så tror jeg på, at det vil sprede sig og kan forandre uddannelsessystemet.”

Han glæder sig især over, at Viborg Gymnasium og HF ikke kun arbejder på at ændre den enkelte elev, men selve læringsmiljøet.

”Det er ukomfortabelt at ændre sit mindset, fordi man bevæger sig ud, hvor man er usikker. Men når alle gør det, er det lettere for den enkelte.”

Det jyske gymnasium har også hentet inspiration til mindsetprojektet på Stanford University i USA. Her har professor i psykologi Carol Dweck i flere store studier undersøgt, hvordan man kan motivere elever til at udnytte deres faglige potentiale bedst muligt.

Tro på alle elever
Rasmus Ankersen synes, det er positivt, at mange gymnasier i dag giver ekstra udfordringer til de dygtigste elever. Men samtidig skal skolerne passe på med at få et for snævert syn på talentarbejde, advarer han.

”Talentudvikling skal ikke være for de få, men for de mange. Vi kigger ofte kun på det, eleven kan her og nu, i stedet for det, vedkommende kan blive til. Vi kan alle nå meget længere, end vi tror.”

Desuden er det meget svært – såvel i sportens verden som i uddannelsessystemet – at forudse, hvem der ender med at blive de næste store stjerner, fastslår han og nævner som eksempel, at 35 procent af verdens dygtigste entreprenører er ordblinde.

Han fortæller også om dengang, han var træner i FC Midtjylland, og klubben havde optaget 15-årige Simon Kjær på deres talentakademi. I dag er Simon Kjær professionel i den franske klub Lille og har været fast mand på landsholdet, siden han var 20 år. Men dengang blev han bestemt ikke regnet for noget talent, og han blev kun optaget, fordi klubben ikke kunne få fat i nogen, der var bedre.

”Da jeg og de andre trænere blev bedt om at skrive ned, hvem vi mente, der ville nå længst i løbet af fem år, skrev ingen Simon Kjær. Men han endte med at blive kåret som Danmarks bedste fodboldspiller som den yngste nogensinde,” fortæller Rasmus Ankersen.

Derfor har han en klar anbefaling til landets gymnasielærere: Bevar nysgerrigheden, og bliv ved med at tro på alle elever så lang tid som muligt!

”Med det rigtige mindset kan alle nå rigtigt langt. I mine øjne er en vinder ikke én, der altid har vundet, men derimod en taber, der har evalueret sig selv og er kommet videre. ”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.