Artikel
Lærerne lægger stadig skemaet
No image

Lærerne lægger stadig skemaet

I de første uger efter indgåelsen af den nye overenskomst skulle tillidsrepræsentanten og rektoren på Næstved Gymnasium lige føle hinanden på tænderne. For hvad lagde OK 13 egentlig op til? Efter en dialog mellem lærere og ledelse har de nu indgået en fælles forståelse om, hvordan OK 13 skal implementeres på deres gymnasium.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

”Havde min tidligere rektor set, at jeg underviste med en sokkedukke, ville jeg være blevet kaldt op på kontoret,” smiler Lis Gertrud Kildsig, mens hun pakker de sokkedukker, eleverne selv har syet, sammen i en plasticpose. 
Dukkerne får smilene frem hos den 2.g-klasse, hun for tiden underviser i spansk. Og Lis Gertrud Kildsig har erfaring for, at når eleverne lader ”dukken” tale frem for dem selv, tør de i højere grad få de spanske gloser på gled. 
Men både dukken og de sætninger på tavlen, hvor Lis Gertrud Kildsig har måttet sætte kryds og bolle under verber og substantiver, siger noget om det faglige niveau. Det har ændret sig i de godt to årtier, Lis Gertrud Kildsig har været gymnasielærer. 
”Det betyder jo, at vi skal forberede os mere. Når jeg forbereder undervisning, skal jeg lave tre parallelle undervisningsforløb til tre forskellige niveauer,” siger hun, da hun sidder på lærerværelset på Næstved Gymnasium sammen med kollegerne Bobbi Westphalen Skræp og Jesper Kristiansen. 
Alle tre husker tydeligt den dag, da det stod klart, at den nye overenskomst blev indgået. Protester eller ej. Der var godt gang i snakken på lærerværelset. 
”Modtagelsen var meget blandet,” husker Jesper Kristiansen, der underviser i geografi, dansk og multimedier. 
”Reaktionen gik fra, at der var nogen, der syntes, at det var forfærdeligt, til andre, der udtrykte: Ja, lad os nu se. Det handlede mere om, at vi vidste, hvad vi havde, og ikke, hvad vi ville få,” fortsætter Jesper Kristiansen, der også er tillidsrepræsentant. 
”Ja, det var det der med at få solgt elastik i metermål. Det er der ingen, der bryder sig om. Vores arbejde handler om at undervise, ikke sidde på et kontor, så man kan ikke bare ’normalisere’ vores arbejdstid,” tilføjer Lis Gertrud Kildsig. 
Jesper Kristiansen kalder det et paradigmeskifte. Nu skal lærerne gå fra ét system til et andet. Men det har de, der har undervist i mange år, prøvet før. 
”Vi går fra en kultur, hvor man hele tiden skulle holde øje med, hvad man fik af arbejdstid i forbindelse med opgaven, til et system, hvor vi skal til at måle den sammenhængende arbejdstid. Det betyder jo, at vi ikke behøver at være så fokuserede på, om vi lige får tid til dét møde eller dén aktivitet. Det indgår bare i den samlede arbejdstid. Det er noget, man skal vænne sig til,” siger Jesper Kristiansen.

Ni dialogmøder 
Jesper Kristiansen skulle også tænke sig godt om: Hvordan skulle han som tillidsrepræsentant forholde sig til den nye aftale – eller rettere manglen på retten til en aftale mellem lærer og ledelse? 
”I begyndelsen var der lidt positionering. For rektor var lidt usikker på, hvilke meldinger der kom fra Rektorforeningen. Og hvad sagde Moderniseringsstyrelsen? Gymnasieskolernes Lærerforening skulle også finde sine ben at stå på, så vi måtte selv opfinde den dybe tallerken,” fortæller Jesper Kristiansen. 
Næstved Gymnasium blev en af de første til at lave en fælles forståelse mellem lærere og ledelse, der i store træk sikrer lærerne medindflydelse. Lærerne er med til at lægge skema og bliver forpligtede til at meddele ledelsen, hvis de har for meget arbejdstid. To gange om året drøfter lærer og ledelse den enkelte lærers ønsker om opgaver og fagfordeling. Og i den kommende tid vil der være ni dialogmøder inden sommerferien, så lærerne får mulighed for at få indflydelse på, hvordan opgavefordelingen skal være.  
”Jeg har bedt om at få samtlige timeopgørelser for i år, så jeg kan få et reelt indblik i overarbejdet. For det er vigtigt at have noget at sammenligne med, når man går ind til et nyt system. Havde man ikke det, ville man jo ikke vide, hvor det bar hen,” siger Jesper Kristiansen. 
Han tilføjer, at Næstved Gymnasium årligt bruger 4,8 millioner på overarbejde. Dén udgift er ledelsen også interesseret ­i at få bragt ned. Helst til det halve. 
”Vi har lagt et gennemsnit, der hedder 16 moduler hver 14. dag, hvis man ikke har en stor skriftlig byrde. Har man meget skriftligt arbejde, skal man ned på 12-14 moduler, for så er der rum til det skriftlige arbejde. Man er nødt til at have lidt elastik i systemet. Det ligger også i aftalen, at man får overtid udbetalt eller bliver frataget nogle opgaver i næste semester. Men det har været vigtigt at bevare en intakt skemastruktur og bevare en fleksibilitet,” siger Jesper Kristiansen. 
Han fortsætter: 
”Det vanskelige bliver at spå om forårets aktiviteter. Efteråret er nemt og hurtigt at overskue, men hvem får hvilke eksaminer og hvornår, ja, det er lidt en dark horse. For ser man på timetallet, svinger det fra 50 til 170 timer. En margin på 120 timer svarer næsten til en måneds arbejde.” 
Ifølge Lis Gertrud Kildsig er problemet, at overarbejdet kommer snigende. 
”Jeg er stensikker på, at jeg er en af de lærere, der har haft rigtig meget overarbejde, og meget af det har jeg påtaget mig frivilligt. Men så får man spørgsmålet: ’Lis, kan du ikke …?’ Jo, det kan jeg så godt,” siger Lis Gertrud Kildsig, der også underviser i historie.

Svært for pendlerne 
Bobbi Westphalen Skræp er glad for, at hans tillidsrepræsentant har taget tyren ved hornene og fået lavet en lokal aftale. Alligevel frygter han lidt for konsekvenserne af den nye aftale. Især hvis aftalen indebærer en øget tilstedeværelse på skolen. 
”Vi er mange pendlere her, og alt andet lige vil det betyde, at jeg kommer senere hjem, hvis jeg skal være her længere,” siger han. 
Til august vil lærerne på Næstved Gymnasium få et elektronisk skema, hvor de skal taste deres timetal ind dagligt. 
”Jeg kommer klokken 8 eller 9 og går måske klokken 15.15. Så sætter jeg mig om aftenen og retter opgaver og forbereder mig til næste dag. Der vil jeg typisk taste to eller tre timer ind. Men om jeg lige går ned og henter vasketøj eller tager en telefonsamtale midt i opgaveretningen, ja, det må så være et skøn, hvad der er arbejdstid,” siger Lis Gertrud Kildsig. 
Bobbi Westphalen Skræp er umiddelbart lidt skeptisk. 
”Det skal jo prøves. Men jeg kan godt være lidt nervøs for det, der følger med. Hvis man er langsom til at rette stile, som jeg er, og så bruger alt for mange timer, så skal jeg jo ind til min nærmeste leder og have en samtale om, hvorfor mine timetal er så høje, og hvad jeg bruger min tid til. Jeg føler, at jeg skal til at forsvare, hvad jeg laver,” tilføjer han. 
Jesper Kristiansen synes nu også, at der er fordele ved den nye tidsregistrering. Det ene fag vil ikke blive vægtet mod det andet. Det handler kun om timer og minutter, pointerer han: 
”Der er en myte om, at man ikke behøver at forberede sig til idræts- og matematiktimerne, men det passer jo ikke. Det er en håbløs diskussion. Det er det gode ved det nye system, for der undgår man dét.”

Fordele og ulemper ved den nye overenskomst

Jesper Kristiansen, lærer og TR, Næstved Gymnasium.

Fordele: 
”Hvis der er et godt samarbejde mellem rektor og tillidsrepræsentant, ligger der mange fordele i det. For mit vedkommende er jeg glad for, at jeg ikke skal tælle så mange timer sammen som før. Det er mere simpelt. Folk kan godt blive tilfredse med den nye aftale, hvis vi ikke bliver udsat for store nedskæringer fremover. Selv om der ligger nogle problemer i aftalen, så vakte den også en vis begejstring i lærergruppen, fordi man nu kan arbejde på en anden måde. Det kræver så også, at ministeriet følger med. Vi har slet ikke hørt noget om nogen nye bekendtgørelser. Hvilke muligheder vil de give inden for denne nye arbejdstid? Vil de fastholde de gamle normer med så og så meget elevtid og så videre? Så lad os få nogle forsøg ind i sammenhæng med denne nye aftale, så det ikke bare handler om at tælle timer. Det lægger også op til en tættere dialog med ledelsen: Hvordan går man egentlig og har det? Det har der ikke været så meget af før.”

Ulempen: 
”Enhver kulturforandring giver dønninger. Og derfor skal der bruges mange kræfter på at forklare, hvad det går ud på. Og så er der usikkerheden. For vi kan jo ikke spå om fremtidens økonomi, og der kan det blive et godt sted at spare, fordi man bare kan proppe flere undervisningstimer ind. Det vil gå ud over kvaliteten. Men der var også ulemper ved det tidligere system. Der kunne de jo også skære i taxameteret.” 

Fordele og ulemper ved den nye overenskomst

Bobbi Westphalen Skræp, lærer, Næstved Gymnasium.

Fordele: 
”Fordelen er, at man måske kan få tid til at lave nogle con amore-projekter. Så hvis jeg vil lave en temadag om nationalromantikken, vil der være plads til det. Fagligt vil det være mere tilfredsstillende i stedet for at være tæt bundet op på modulerne. Før var det sådan, at man kun havde så og så lang tid til at læse et helt årsværk.”

Ulempen: 
”Det er usikkerheden. Fordi jeg er pendler, tænker jeg, om jeg kan skabe en fornuftig arbejdstid, så jeg også ser dem derhjemme.”

Fordele og ulemper ved den nye overenskomst

Lis Gertrud Kildsig, lærer, Næstved Gymnasium.

Fordele: 
”De siger jo, at meget mere vil kunne lade sig gøre, som ikke har kunnet lade sig gøre før. Jeg tror dog, det vil forudsætte en anden struktur i skolen. Men det kan jeg slet ikke overskue.”

Ulempen: 
”Det vil jo vise sig. Det er ikke til at vide. Jeg ved godt, at mange andre har arbejdstider, hvor de kommer klokken 8 og går klokken 16.30, men det vil passe rigtig skidt til vores job.” 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater