Artikel
Lærerne har nøglen til godt klassemiljø
_MG_4178

Lærerne har nøglen til godt klassemiljø

Eleverne skal rystes sammen fagligt, hvis man vil skabe et godt læringsmiljø. Ryk rundt på eleverne, så de ikke altid sidder på de samme pladser og arbejder sammen med de samme klassekammerater, lyder anbefalingen fra ph.d.-stipendiat Susanne Murning.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Skal man skabe et godt læringsmiljø på landets gymnasier, skal eleverne ikke kun rystes sammen socialt, men også fagligt.

Det kræver, at lærerne tager mere styring i klasserummet. De skal blandt andet rykke rundt på eleverne i timerne, så de ikke altid sidder ved siden af de samme. Og de skal blande eleverne, når der er gruppearbejde. 

Det er en af konklusionerne i en ny ph.d.-afhandling fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Den stiller skarpt på klasserummet og de sociale relationers betydning for elevernes læring, fastholdelse og frafald. 

”I de klasser, hvor der ikke bliver gjort noget, er eleverne allerede efter en måned låst fast på bestemte pladser og i bestemte grupper. I klasser, hvor lærerne fra starten har rykket rundt på eleverne, er billedet et helt andet,” siger Susanne Murning, der har lavet ph.d.-afhandlingen.

Respekt og tryghed
I ph.d.-projektet har Susanne Murning fulgt fem 1.g-klasser på fem forskellige gymnasier. Hun har både observeret undervisningen og interviewet eleverne. 

Ifølge Susanne Murning er det sociale og faglige to tæt forbundne verdener for eleverne i hverdagen på skolen. Når de arbejder fagligt i timerne, er de samtidig i en social sammenhæng. 

”Mange tror, at man kan ryste eleverne sammen uden for undervisningen og trække det med ind i det faglige, men sådan fungerer det ikke. Der er brug for, at man ryster klassen sammen fagligt,” siger Susanne Murning. 

Lærer eleverne kun hinanden at kende gennem det sociale og det, der sker i frikvartererne, er det kun det, de er fælles om. Jo mere de kender til hinanden i faglige sammenhænge, jo mere kan de også bruge og forstå hinanden fagligt.

”Gode relationer giver eleverne en oplevelse af at høre til, og at det, de bidrager med, betyder noget. Man får skabt en større gensidig respekt mellem eleverne og en tryghed i klassen. Det gør det naturligt, at de hjælper hinanden i timerne, og det giver flere mod på at sige noget,” siger Susanne Murning.

Lærerne har autoriteten
Lader lærerne det være op til eleverne, hvor de vil sidde, og hvem de vil arbejde sammen med, er der en klar tendens til, at eleverne gør, som de plejer og dermed hurtigt låser sig selv og hinanden fast i mønstre, der er svære at bryde. Eleverne sætter sig oftest ved siden af dem, som de mener, at de ligner mest. Og dem, de sidder ved siden af i timerne, er også dem, de arbejder sammen med og er sammen med i frikvartererne.

”Jo mere det er elevernes eget valg, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med. Det frie valg gavner kun de elever, der i forvejen føler sig oven på og kender koderne i gymnasiet. De andre bliver låst fast i bestemte positioner som ’den stille’ eller ’den dovne på bagerste række’, som er svære at bryde ud af,” siger Susanne Murning, der understreger, at den gode klasserumskultur ikke kommer af sig selv.

”Det er lærerne, der har autoriteten til at ryste eleverne sammen og skabe gode vaner,” siger hun. 

Eleverne er positive
Ifølge Susanne Murning er det afgørende, at lærerne ikke kun har fokus på at blande eleverne i begyndelsen af 1.g.

”Det er afgørende i starten af gymnasiet, men vigtigt at arbejde videre med i de øvrige gymnasieår,” siger hun.

I to af de klasser, Susanne Murning har fulgt, har lærerne bestemt, hvor eleverne skulle sidde i timerne, og hvem de skulle lave gruppearbejde med. Eleverne har været positive.   

”De har været meget åbne for at lære hinanden at kende, men har brug for, at nogle skubber lidt til dem."

Hun slår fast, at der selvfølgelig også skal være plads til, at eleverne af og til får lov til at bestemme selv.

”Har man været god til at ryste eleverne sammen i løbet af 1.g, kan man godt lade dem vælge selv. Dels vil gruppen af klassekammerater, den enkelte arbejder godt sammen med, være større, dels har de en fornemmelse af hinandens styrker og svagheder, som bygger på erfaringer i stedet for fordomme,” siger Susanne Murning, der pointerer, at det gode klassemiljø kan være det, der gør, at elever ikke dropper ud.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater