Lærere: Uden klasseloftet er vi på en glidebane

For mange elever i klasserne vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og få flere til at falde fra.

Derfor skal klasseloftet bevares, som det er i dag – også selvom landets gymnasier lige nu skal skære ned.  

Det er den klare melding fra lærerværelset på Roskilde Gymnasium.

Gymnasieskolen.dk har bedt fire af skolens lærere om at bruge frokostpausen på at give deres vurdering af klasseloftet, der endnu engang er blevet et debatemne. 

“Vi taber de svage”
Både rektorernes forening, Danske Gymnasier, og flere rektorer rundt omkring i landet taler lige nu for at ændre klasseloftet. Når skolerne skal spare mange penge, er der brug for et mere fleksibelt klasseloft, så der i gennemsnit kan sættes flere elever ind i klasserne, lyder argumentet.

Men det er lærerne på Roskilde Gymnasium uenige i.

”Med store klasser bliver det rigtig svært at få tid til den enkelte elev og give ordentlig feedback. Det rammer alle elever, men især de svage,” siger Jesper Adelsbøll, der underviser i engelsk og oldtidskundskab og er tillidsrepræsentant.

Bolette Holmberg, der underviser i samfundsfag og historie, er enig:

”Allerede med de 28 elever, som vi har i de fleste klasser i dag, er det svært at nå at give alle opmærksomhed. Hvis vi putter flere elever i klasserne, så vil frafaldet stige. Det er de svage elever, vi taber, når klasserne bliver for store.”

Pladsmangel og støj
Lone Møller, der underviser i kemi og matematik og er arbejdsmiljørepræsentant, peger på, at lokalerne på mange gymnasier slet ikke er bygget til mere end 28 elever.

”I mange af vores lokaler kniber det allerede med pladsen, når der er 28 elever i en klasse. Eleverne sidder dårligt, de kan ikke se, hvad der står på tavlen, og som lærer kan man ikke komme rundt mellem eleverne. Der er dårlig luft og et højt støjniveau,” siger Lone Møller.

Især i matematik mærker hun, hvor afgørende det er, at læreren har tid til den enkelte elev.

”Vi kan tit få løftet de elever, der har haft det svært med matematik i folkeskolen. Men det kræver en tæt kontakt,” fortæller hun.

Også Jonas Paludan advarer mod at ændre på klasseloftet.

”Skal eleverne have noget ud af undervisningen, skal de føle en positiv relation til deres lærere. Jo flere man propper ind i klasselokalet, jo sværere bliver det at opnå den relation. Den går simpelthen tabt,” siger Jonas Paludan, der underviser i samfundsfag og historie.

Mulighed for store klasser
Danske Gymnasier ønsker, at klasseloftet skal beregnes som et gennemsnit for alle klassetrin og ikke som i dag, hvor gymnasierne skal overholde et gennemsnit på 28 elever for hvert enkelt klassetrin.

På Roskilde Gymnasium mener lærerne, at rektorernes forslag er en glidebane, fordi det i praksis vil ophæve klasseloftet.

”De fleste skoler har færre elever i 3.g end i 1.g på grund af frafald. Hvis snittet skal regnes ud på skolebasis og ikke for hver enkelt årgang, vil det blive muligt at lave store 1.g-klasser og stadig holde et gennemsnit på 28 elever,” siger Jesper Adelsbøll.

Lærerne frygter konsekvenserne.

”Det er jo i 1.g, eleverne har allermest brug for feedback og en tæt relation til læreren. Elles taber vi dem,” siger Bolette Holmberg.

Ikke noget argument
Ligesom landets øvrige gymnasier skal Roskilde Gymnasium spare to procent på næste års budget på grund af finansloven for 2016. For de almene gymnasier kommer der oveni en besparelse på 3,5 procent i 2017, som går til at finansiere reformen af erhvervsuddannelserne.

På Roskilde Gymnasium har ledelse og lærere diskuteret, hvor man skal skære, men det er ikke endeligt besluttet endnu.

Men at det er sparetider på landets gymnasier er ikke noget argument for, at der skal rokkes ved klasseloftet, mener lærerne. Selvom pengene kunne strække længere, hvis man satte en ekstra elev eller to ind i klasserne, er det en forkert vej at gå, fastslår de.

”Ligegyldig hvilken vej vi vælger, så kommer det til at gå ud over kvaliteten i undervisningen,” siger Jonas Paludan.

Gymnasier må lukke
Større klasser vil samtidig skævvride sektoren, advarer lærerne.

”Det er en glidebane. Populære skoler kan optage endnu flere elever, mens mindre populære skoler får det endnu sværere,” siger Jesper Adelsbøll.

Bolette Holmberg tilføjer:

”Det kan betyde, at nogle udkantsgymnasier må lukke.”

En eventuel ændring af klasseloftet skal vedtages i Folketinget. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har sagt, at hun er parat til at ”kigge på klasseloftet”.