Lærere: Skoler svigter forebyggelse af stress

Halvdelen af lærerne mener, at deres arbejdsplads gør alt for lidt for at forbygge stress. Det viser en ny undersøgelse. Mange lærere oplever, at stress er den enkeltes problem.

Ifølge mange lærere kan skolerne blive langt bedre til at forebygge stress.

Det viser en ny undersøgelse fra Akademikerne (tidligere AC).

49 procent af lærerne mener ikke, der bliver gjort tilstrækkeligt for at forebygge stress på deres arbejdsplads – 17 procent af lærerne mener lige frem, at der i meget lav grad eller slet ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at forebygge mod stress på deres arbejdsplads.

Kun 10 procent af lærerne mener, at der i høj grad eller i meget høj grad bliver gjort tilstrækkeligt for at forebygge stress.

Samtidig viser undersøgelsen, at 30 procent af lærerne i høj grad eller i meget høj grad mener, at stress ses som den enkelte ansattes eget problem.

Stress skal erkendes
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen mener, at der på mange skoler er brug for, at stress i højere grad anerkendes som et kollektivt problem.

”Hvis vi skal forebygge stress, er det nødvendigt, at man i første omgang erkender, at stress er et stort problem, som institutionen må handle på. Stress skal behandles som et kollektivt problem – det må ikke være den enkeltes problem,” siger hun.

I undersøgelsen er lærerne blevet bedt om at vurdere deres egen produktivitet. Resultatet viser, at der er en klar sammenhæng mellem stress og lavere produktivitet.

”Stress giver ganske enkelt dårligere undervisning og går ud over kvaliteten til skade for eleverne. Alene af den grund er der brug for, at skolerne gør mere for at forebygge stress,” siger Annette Nordstrøm Hansen, der dog også peger på sundhedsrisikoen for den stressramte som et meget alvorligt problem.  

Systematisk gennemgang
Hun mener, at ledelsen i samarbejde med tillidsrepræsentanter og lærerne skal lave en systematisk kortlægning af, hvad det er, som giver stress på den enkelte arbejdsplads. Det handler for eksempel om, hvordan arbejdet er tilrettelagt og organiseret. Nogle lærere har en meget skæv arbejdsbelastning i perioder.

”Ledelse og lærere skal også blive bedre til at se tegn på, at enkelte lærere er belastet af stress. Vi gymnasielærere har en stor ansvarsfølelse over for eleverne, og mange lærere går for længe med stresssymptomer uden at søge hjælp,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Rektorer er overraskede
Anne Birgitte Rasmussen er formand for Dansk Gymnasier, som repræsenterer rektorerne. Hun er overrasket over tallene.

”Når jeg taler med rektorer, er stress blandt lærerne ofte højt oppe på dagsordenen. Jeg ved, at mange skoler i samarbejdsudvalget har udarbejdet strategier for at forebygge og håndtere stress,” siger hun.

Hun erkender dog, at det ikke er det samme, som at der ikke kan være problemer med stress på skolerne.

”Det kan godt være, at dialogen om stress ikke er bredt ud blandt lærerne. Arbejdspladserne skal selvfølgelig tage hånd om stressproblemer for eksempel i forhold til planlægningen af arbejdet hen over året,”  siger hun.

Lærere er altid på
Hun mener, at jobbet som gymnasielærer for mange altid vil være lidt stressende.

”Gymnasielærere skal hver dag stille sig op og være på foran mange mennesker, og så er der hele tiden deadlines,” siger hun.

Anne Birgitte Rasmussen peger på, at der på mange skoler nu er samtaler mellem ledelsen og den enkelte lærer om opgavefordeling, tidsregistrering og så videre.

”På sigt kan det også være et godt redskab til at forebygge stress,” siger Anne Birgitte Rasmussen.