Lærere på deltid: Derfor har vi valgt at gå ned i tid

Begrundelserne for at arbejde på deltid kan variere meget blandt gymnasielærerne. De peger på balance mellem arbejdsliv og familieliv, fordybelse i faglige sideprojekter og fagligt overskud som bevæggrunde til at gå ned i tid.

“Mit valg om at være på deltid handler udelukkende om overskud i mit arbejde og familieliv. Jeg ville også kunne klare at arbejde fuldtid, men jeg ville blive mere fortravlet og igen få følelsen af ikke at kunne følge med på begge fronter. Jeg vil ikke være bange for at tabe eleverne og være en dårlig lærer.”

Sådan lyder begrundelsen for at være ansat i en deltidsordning fra Sofie Vandel, der underviser i engelsk og religion på Horsens HF og VUC. Hun har ligesom flere andre lærere valgt at være ansat på deltid. 

GL's deltidsundersøgelse viser, at 91 procent af de 927 respondenter har valgt en deltidsordning, og ud af den andel har 66 procent peget på et stigende arbejdspres som årsag til at gå ned i tid.  

Nøgleordet må ikke blive overlevelse
Der er flere bevæggrunde hos lærerne for at vælge at være ansat på deltid. Ifølge undersøgelsen handler valget især om manglende tid til forberedelse, som 62 procent oplever som årsag til et for stort arbejdspres, men flest nemlig 67 procent peger på, at de har for mange hold og elever, hvis de skulle arbejde fuldtid. Også 62 procent af respondenterne oplever problemer med at få familielivet til at hænge sammen på fuldtid. Sidstenævnte er netop en af hovedårsagerne til, at Sofie Vandel valgte en deltidsordning i 2018. 

“Jeg følte, at jeg forlod et brændende hus, da jeg gik på barsel for anden gang. Da jeg kom tilbage havde jeg to børn på 1 og 2 år, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg på fuldtid ville kunne være den mor og lærer, jeg ønsker at være, og jeg nægter at gå på kompromis i nogle af rollerne,” siger hun og forklarer, at hendes deltidsansættelse også betyder, at hun kan sige ja til ekstra opgave, uden at arbejdslæsset vælter. 

Løsningen blev derfor en deltidsordning i et år. Nu er der dog gået tre år, og Sofie Vandel kan ikke forestille sig at skulle arbejde fuldtid igen, som hun gjorde i sine første to og et halvt år som lærer. 

“Jeg har haft en flydende overgang fra fuldtid til deltid på grund af barsler. Deltid er blevet det nye normale for mig, hvilket er en stor succes, fordi jeg kan være sammen med mine tre børn. Jeg har overvejet at arbejde mere, men jeg er bange for, at nøgleordet bliver overlevelsesstrategi i forhold til at balancere arbejde og familieliv,” siger hun. 

Sofie Vandel står langt fra alene med frygten for ikke at få familielivet til at hænge sammen på fuldtid. GL's undersøgelse viser nemlig, at 62 procent af de 927 deltagere i undersøgelsen har nævnt balancen i familielivet som årsag til ikke at være ansat på fuldtid. 60 procent af respondenterne svarer ja til, at den ujævne arbejdsbelastning vil påvirke familielivet. 

Jeg er bange for, at jeg ville tabe eleverne.

Sofie Vandel, lærer
Horsens HF og VUC

Sofie Vandel arbejder 75 procent. Hun forklarer, at hun omtrent har samme antal hold i dag, som da hun arbejdede fuldtid fra 2013 til 2018. Hendes bekymring går derfor på, hvilke konsekvenser en fuldtidsstilling vil have på hendes relation til eleverne. 

“Jeg er bange for, at jeg ville tabe eleverne. Jeg kan lide elevrelationen, og den ville jeg skulle gå på kompromis med, hvis jeg havde flere hold. Nu er jeg ansat på HF, og der betyder det især meget for mig at følge op på elevernes fravær og kontakte dem, hvis de ikke møder op til undervisning eller afleverer en opgave for sent, hvilket gør en forskel for nogle af eleverne.”

“Tid betyder, at jeg kan være den lærer, jeg ønsker at være”
Flere fællesnævnere går igen i valget om at gå på deltid, men det er essentielt at pointere, at valget om at vælge en deltidsordning kan variere en del fra lærer til lærer. Engelsk- og historielærer på hhx, htx og eux ved Himmerlands Erhvers- og Gymnasieuddannelser Merethe Laustsen Urth genkender problematikken om at få sit familieliv til at fungere på fuldtid, men hendes valg om at gå ned i tid til 90 procent handler i høj grad om at bekæmpe sit høje arbejdspres og kunne se sig selv i øjnene som underviser.  

Jeg kan mærke på eleverne, at de er mere glade og viser større engagement.

Merethe Laustsen Urths, lærer
Himmerlands Erhvers- og Gymnasieuddannelser

“Jeg havde et kæmpe arbejdspres med mange hold og lidt forberedelsestid på fuldtid, som var meget hårdt. Det var svært at levere en kvalitet af undervisningen, som levede op til mit ambitionsniveau, hvilket påvirkede min arbejdsglæde og undervisningsoverskud,” siger hun. 

Merethe Laustsen Urth, engelsk- og historielærer ved Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Det er ingen hemmelighed, at tid er en afgørende faktor for undervisningskvaliteten. Tid er også et bærende element for, at Merethe Laustsen Urths undervisning bliver kreativ, engagerende og nytænkende. 

“Tid betyder, at jeg kan være den lærer, jeg ønsker at være. En, der ikke bare hiver noget tilfældigt frem fra min computer, men har brugt tid på at planlægge noget meningsfuldt for eleverne. Når jeg bliver for presset og får for mange timer på skemaet, så bliver forberedelsen standardiseret. Det er ikke en spændende eller varieret undervisning.” 

Ifølge Merethe Laustsen Urth har eleverne haft en positiv respons på, at hun er gået ned i tid. 

“Jeg kan mærke på eleverne, at de er mere glade og viser større engagement, fordi de kan mærke, at jeg er velforberedt og ikke fortravlet.” 

“Eleverne har mærket mit videnoverskud”
Fagligt overskud er også en af begrundelserne for, at Kristian Brøndum, der underviser i idræt og historie på Himmelev Gymnasium, har valgt en deltidsstilling på 47 procent i år og 62 procent til næste år. Det faglige overskud kommer til udtryk gennem hans seneste bogprojekt, som er en væsentlig faktor for at gå ned i tid. 

“Jeg har været rigtig glad for at kombinere det at være generalist som underviser med fordybelsen i bogprojektet,” siger han og fortsætter:  

“Jeg har nydt variationen, der har været i at dele mit arbejde op i undervisning og skrivning. Det har fungeret godt med færre hold og mellem to og tre skemafrie dage.”

Han har skrevet en bog om sygdomshistorie og har valgt at fortsætte på deltid, efter bogen er skrevet færdig, fordi han vil udvikle sit bogprojekt og i det hele taget bruge sine faglige kompetencer på nye måder.  

“Jeg vil gerne skrive en opfølger om en senere periode inden for sygdomshistorien. Alternativt kunne jeg godt tænke mig at prøve at undervise på Folkeuniversitetet eller måske arbejde på undervisningsmaterialer om sygdomshistorie til andre undervisere.”

Kristian Brøndums elever har også nydt godt af hans fordybelsesarbejde. Han har nemlig brugt den viden, han har tilegnet sig i forbindelse med sin bog i undervisningsforløb, hvilket har skabt stort engagement hos eleverne. 

“Jeg tror, at eleverne har mærket mit vidensoverskud i forløbene om sygdomshistorie. Muligheden for at fordybe sig så meget i stoffet har kunnet mærkes i det forløb. Det har været en god undervisningsoplevelse. Vi har blandt andet haft fede diskussioner om, hvad videnskab er og sammenlignet samfundenes reaktion på pestepidemier og coronaepidemien,” forklarer han og siger, at han ikke forestiller sig at gå op i tid indenfor de næste tre til fem år.