Lærene Lene Sørensen og Anders Brandt Dall mener, at skævbelastningen af undervisningen er stor på eux.

Lærere: Opbygningen af eux er langtfra optimal

Eleverne på eux har intense undervisnings­forløb med mange timer i de samme fag. Det er ikke optimalt for læringen og arbejdsmiljøet, mener tre lærere på Syddansk Erhvervsskole, som dog også roser uddannelsen.

En flok elever – alle unge mænd i sort arbejdstøj – sidder og slapper af i frokostpausen ved et langt bord. De store madpakker, der indeholder et generøst lag af rundtenommer, pakkes ud.

Det er ikke kun madpakkerne, som er store på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Gangene er lange, værk­stederne har højt til loftet, og der er mange parkeringspladser.

Derimod er lærerværelset for blandt andet eux-lærerne ikke meget større end en dagligstue i et parcelhus.

Lærerne Lene Sørensen, Anders Brandt Dall og Ahmed Avdagic, som også er tillidsrepræsentant, sidder på lærerværelset. De er tre ud af 12 eux-lærere, som underviser på den store erhvervsskole med adresser tre steder i Odense og afdelinger i Vejle og Grindsted. Samlet set har institutionen i alt 4.200 årselever.

Selvom man som eux-lærer er i mindretal og måske godt kan føle sig som ‘den lille’, fortæller de tre lærere, at de er rigtig glade for at arbejde på den store skole.

For mig er september, oktober og november meget travle.

Lene Sørensen, lærer
Syddansk Erhvervsskole

“Jeg elsker at være her og ønsker ikke at arbejde andre steder,” siger Anders Brandt Dall, som underviser i matematik.

“Det er en fornøjelse at have de her elever, de ved, hvad de vil. Jeg synes, at eux er en rigtig god uddannelse,” supplerer dansklærer Lene Sørensen.

Det betyder dog ikke, at de tre lærere mener, at eux og tilrettelæggelsen af uddannelsen er perfekt. For det er den langtfra.

“For mig er september, oktober og november meget travle, og arbejdsbelastningen er meget skæv. Det er ikke usædvanligt, at jeg har 26 eller flere lektioner plus forberedelse på en uge, og så kan der være en uge, hvor jeg har otte lektioner,” siger Lene Sørensen.

Det er kun teknisk eux, som skolen udbyder.

40 timer på en uge
Anders Brandt Dall, som har en personlig rekord fra sidste år med 40 lektioner med matematik på en uge, nikker.

“Spidsbelastningerne kan være ret voldsomme. Du kan opleve at have 16 til 20 lektioner med det samme hold på en uge. Så er der ikke tid til at justere på din undervisning, hvis det, du har planlagt, ikke fungerer. Og det er selvfølgelig ikke optimal læring for eleverne,” siger han.

De tre lærere har sagt ja til at for­tælle om deres hverdag og vise rundt på skolen. Undervisningslokalerne ligger på rad og række på de murstens­beklædte gange. En skulptur af en murer står op ad en væg på en gang, mens farverige malerprøver hænger på væggen på en anden. Bag en dør ligger en stor hal med rækker af grønne fræsemaskiner. Stort set alle elever og lærere, som går på gangene, er mænd.

Eux er en erhvervsuddannelse med ekstra fag på gymnasialt niveau, men det er først og fremmest en erhvervsuddannelse. Og det er også en af forklaringerne på, at arbejdsbelastningen og undervisningstimerne bliver ujævnt fordelt.

Hvis en lærer bliver syg, er det svært at indhente den tabte undervisning.

Ahmed Avdagic, tillidsrepræsentant
Syddansk Erhvervsskole

Når eleverne er på skolen mellem de tre praktikperioder, har de også undervisning og skal lave øvelser og projekter i deres fag, som for eksempel elektriker eller tømrer. Det foregår på værksteder på skolen eller på en af skolens andre adresser i byen, og der kan de godt være i en uge eller to eller endda i længere tid.

“Når eleverne er på skolen, er det ikke i alle uger, vi kan undervise dem. Vi skal derfor komprimere vores under­visning og kan have mange lektioner på kort tid. Det er ikke optimalt for elevernes læring, og hvis en lærer bliver syg, er det svært at indhente den tabte undervisning,” forklarer Ahmed Avdagic, som underviser i dansk og engelsk.

Lærerne underviser i fag på gymnasieniveau og stort set efter de samme læreplaner som på htx, men det er meget anderledes at undervise på eux i forhold til htx.

Lene Sørensen og Ahmed Avdagic har for eksempel et ekstra travlt efterår, mens Anders Brandt Dall har et mere travlt forår.

Det skyldes, at fagene på grundforløb 1 og grundforløb 2, som ligger henholdsvis i det første og det andet halve år af eux-elevernes uddannelse, er forskellige. På grundforløb 1 har eleverne ud over undervisning i erhvervsuddannelsesfag også dansk, engelsk og samfundsfag, mens de på grundforløb 2 har matematik og andre fag alt efter deres erhvervsuddannelse.

Det betyder, at nogle lærere har ekstra travlt, når bladene falder af træerne, mens deres kolleger oplever travlheden i begyndelsen af året.

Den skæve arbejdsbelastning går også ud over arbejdsmiljøet for lærerne, mener Ahmed Avdagic.

“I de perioder, hvor vi er spidsbe­lastede, er der ikke så meget overskud, og du føler, at du er bagud hele tiden. Vi har i de perioder ikke så meget tid til at forberede os, og det stresser os,” siger han.

15 minutters forberedelse
I grundforløbet undervises der efter bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne, selvom eleverne har valgt eux. Den enkelte skole kan selv vælge, om det er erhvervsskolelærere eller gymnasielærere, der skal stå for undervisningen. På Syddansk Erhvervsskole bliver eleverne undervist af gymnasielærere.

En af konsekvenserne ved at under­vise efter erhvervsuddannelsesbekendtgørelsen er, at der ikke er sat så meget tid af til forberedelse til lektionerne.

“Vi har 15 minutters forberedelse til en lektion, men det er ikke nok tid, når vi også skal lave faglig toning og tage hensyn til elevernes forskellige faglige niveauer,” siger Lene Sørensen.

Efter grundforløb 1 går der reelt set et helt år, før eleverne får dansk igen, og herefter har eleverne tre gange et halvt år på skole til at nå læreplanen for dansk A og de andre fag på gymnasialt niveau.

Det er intenst, og hvis eleverne lærte, hvad en kronik er, på grundfor­løbet, er det ikke sikkert, at de kan huske det, når Lene Sørensen ser dem igen.

“Du bliver nødt til at forberede din undervisning lang tid i forvejen, og du skal være meget tydelig i dine mål for at nå pensum,” siger Lene Sørensen, som til gengæld oplever, at skiftet mellem praktik, skole og værkstedsundervisning på skolen er godt for mange elever.

“De når ikke at blive skoletrætte. Vi oplever, at eleverne glæder sig til at komme i skole igen efter et halvt år ude i praktik. De vil gerne deres uddannelse. Den giver mening for dem,” siger Lene Sørensen.

De lange, intense undervisningsforløb kan dog godt trække tænder ud, mener Anders Brandt Dall.

“Det kan godt være svært at holde koncentrationen for eleverne, når de eksempelvis har fire lektioner med matematik i træk,” siger han.

Ikke tømrer resten af livet
For enden af en af skolens lange gange sidder David Knudsen på 18 år ved siden af sin makker og kigger på en tegning af et tag på ‘Hansens hus’, som er en case, eleverne har i tømrerteori.

David Knudsen har valgt at tage tømreruddannelsen som eux og er glad for det. Han fortæller, at der kan være mange undervisningstimer på kort tid, men det generer ham ikke.

“På hovedforløb 1 skulle vi afslutte kemi, og det var lidt presset. Vi havde en aflevering hver fredag, men så er det jo bare om at lave den,” siger han.

Han synes heller ikke, at fire lektioners matematik eller dansk i træk bliver for meget.

“Jeg synes, lærerne er gode til at lave afvekslende undervisning og relatere til noget, vi kender,” siger David Knudsen, der er glad for, at han har valgt eux.

“Jo længere tid jeg har været i praktik, jo mere kan jeg mærke, at jeg ikke vil være tømrer resten af mit arbejdsliv. Jeg tror, jeg vil læse videre til arkitekt eller bygningskonstruktør på et tidspunkt,” siger han.