Artikel
Lærere om reformudspil: Hvor er almendannelsen?
rysensteen_02

Lærere om reformudspil: Hvor er almendannelsen?

På Rysensteen Gymnasium efterlyser lærere almendannelse i regeringens udspil til en gymnasiereform.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der er bekymrede miner hos de tre lærere fra Rysensteen Gymnasium, som gymnasieskolen.dk har bedt forholde sig til regeringens gymnasiereformudspil.

Det er især, når snakken falder på almendannelse i reformudspillet, at lærernes bekymringer kommer til udtryk. Malene Edwards, der underviser i dramatik og engelsk, ser et dannelsesproblem i at nedtone litteraturdelen i dansk og sprogfag.

”En del af vores job i gymnasiet er at uddanne mennesker, som kan gå ud og bidrage positivt. Det kan de kun, hvis de ved, hvad det vil sige at være menneske, hvis de forstår andre mennesker, hvis de forstår sig selv. Dér hvor jeg ser dem lære, det er i litteraturdelen af dansk og sprogfagene,” siger Malene Edwards og tilføjer:

”Det er i øvrigt en misforståelse af, hvordan man lærer sprog. For det gør man også gennem litteratur.”

Tvungen tværfaglighed
Sammenlægningen af historie, religion og oldtidskundskab er også en af de helt store bekymringer. Især hos Malene Edwards’ to mandlige kolleger Jan Petersen og Mads Blom, der underviser i henholdsvis religion og historie og begge underviser i dansk.

”Det er bekymrende at skulle tvinge fagene sammen i nogle faste forløb. Hvis alle fag skal være til stede, så får man reduceret meget i mulighederne. Fagets spændvidde vil unægtelig blive voldsomt meget mindre,” siger Mads Blom.

Han har svært ved at se, hvordan det reelt skal lade sig gøre for de tre fag at strukturere undervisning eller eksamen. Jan Petersen giver sin kollega ret, han mener, at det vil gøre stor skade på fagene og almendannelsen.

”En mulighed er, at historie kører som et spor igennem tre år, og så kommer oldtidskundskab og religion ind drypvis, men det vil fuldstændig ødelægge religions sammenhængskraft. Vi vil sådan set bare være perspektiver på historie. Religion er et fag, der på alle mulige måder løfter almendannelsen og gør eleverne i stand til at møde det fremmede,” siger Jan Petersen.

De to lærere vil gerne arbejde sammen, men de mener, at det kun er et frugtbart samarbejde, hvis emnet kan belyses af begge fag. En tvungen sammenhæng vil udelukke vigtige aspekter af undervisningen i alle tre fag. De frygter begge, at fagene mister deres essens, og at religion bliver et historisk fag.

”Vi kommer til at mangle det sociologiske i religion, som er en meget vigtig del. Hvordan religionen leves, er en langt vigtigere del, end hvordan den er blevet skabt,” siger Jan Petersen.

Cirkus grundforløb
Regeringen har foreslået at skære grundforløbet i gymnasiet fra seks til tre måneder. Stod det til lærerne fra Rysensteen Gymnasium, måtte de dog gerne have skåret grundforløbet fuldstændig ud og i stedet lade folkeskoleeleverne besøge skolen og stifte bekendtskab med gymnasiets fag, inden de starter.

”Vi har grundforløb, men vi starter på studieretningerne fra første dag her. Det er der meget ide i, vi har meget få skift, og det er ikke et problem at skifte,” siger Jan Petersen.

Han er bange for, at det korte grundforløb vil gøre det besværligt for eleverne at vælge fag, da de kun vil få en overfladisk præsentation af fagene.

”Det bliver jo et cirkus, fordi sprogfagene skal vise, at de er helt vildt sjove, og her kan man høre Rammstein i timen. Sciencefagene siger, vi skal have det sjovt, vi skal bygge robotter og lave ild, men de møder ikke fagets krav, så de kommer til at vælge på et forkert grundlag.”

Studieretningsnedskæring vil ramme kreative fag
Alle tre lærere er ærgerlige over, at almen studieforberedelse (AT) bliver afskaffet. De erkender, at det ikke var et fejlfrit projekt, men synes, at det også indeholdte meget kvalitet.

”Der har selvfølgelig været nogle problemer med synopsisskrivning, som vores elever bestemt ikke kommer til at savne, men i de øjeblikke hvor AT har fungeret, synes jeg, at det har fungeret rigtig godt,” siger Mads Blom.

Lærerne håber, at den færdige gymnasiereform vil bevare så meget af den formaliserede tværfaglighed som muligt.

Et af reformens andre oplæg går på, at der bliver skåret kraftigt ned på antallet af studieretninger. Stx vil i så fald kunne tilbyde 18 forskellige studieretninger. Malene Edwards mener, at de studieretninger, der bliver udbudt, afspejler reformudspillets manglende fokus på almendannelse.  

”Det er et stort slag mod de kreative fag. Det eneste fag, der får lov til at være en del af studieretningerne, er musik. Det er et stort tab for almendannelsen, og det er en fuldstændig devaluering af kunsten,” siger Malene Edwards.  

Hun kan godt forstå incitamentet for at rydde op i studieretningerne. Hun mener, at nogle skoler ukritisk udbyder alt for mange studieretninger, og at eleverne derfor ikke kan finde hoved og hale i udbuddet.

”Så det er ikke sådan, at jeg synes, det er helt håbløst, at der saneres i studieretningerne. Men de studieretninger, som er en del af reformen, er enormt restriktive, og der er enormt lidt plads til at møde forskellige elevtyper,” siger Malene Edwards.   

En skrivebordskonstruktion
Malene Edwards finder det positivt, at der er fokus på digital dannelse i det nye udspil, men det bliver dog kun en anledning til at genoptage kritikken af den almene dannelse.  

”Det er meget positivt, at der i udspillet bliver talt om den digitale dannelse, men jeg synes, de overser, at hvis man skal have elever til at forstå, hvorfor det ikke er i orden at krænke andre på nettet, så nytter det ikke, at du skærer i de fag, der kan give dem den forståelse. Litteraturen, de kreative fag og det, der fostrer menneskeforståelsen,” siger Malene Edwards.

Hun mener, at regeringen tackler sig selv ved at have fokus på innovation, men samtidig skærer i de kreative fag og den basale grunddannelse, det kræver at kunne tænke innovativt.

”Ikke engang set med sådan nogle strengt blå konkurrencestatsbriller er det her fornuftigt,” siger Malene Edwards.  

Kollega Mads Blom giver hende ret. Han mener, at politikerne i det hele taget mangler begreb om den virkelighed, som gymnasielærerne står i.

”Det ligner en skrivebordskonstruktion. Det ligger meget langt væk fra den virkelighed, som vi er i,” siger Mads Blom.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater