Lærere: Nedskæringer har udhulet årskarakteren

Årelange nedskæringer på gymnasieområdet har ført til, at mange gymnasielærere har svært ved at give elever årskarakterer. To tillidsrepræsentanter fortæller, hvordan de oplever problematikken.

Lærerne kan kun i nogen eller mindre grad give årskarakterer på et retvisende grundlag. Det vurderer mere end hver tredje tillidsrepræsentant og suppleant i en undersøgelse blandt over 400 tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentant suppleanter på gymnasierne, hvor de er blevet bedt om at vurdere, hvilket grundlag de og deres kolleger har for at give eleverne årkaraktererne. 

Dan Enevold og Bjarke Skipper er begge tillidsrepræsentanter. De har indvilget i at sætte nogle flere ord på, hvorfor det sommetider ikke er muligt for dem og deres kolleger at vurdere elevernes evner på et stærkt nok grundlag.

”Når vi giver årskarakterer, baserer det sig på noget, vi har set. Men jeg har omkring 200 elever, jeg skal give retvisende årskarakterer. Det kan man sgu ikke. Jeg skal teknisk set gætte, hvad de vil få til en eksamen. Der er simpelthen ikke tid til at få et grundlag på et niveau, hvor man er sikker,” siger Dan Enevold fra handelsgymnasiet College 360 i Silkeborg.

Og det er ikke en fornemmelse, Dan Enevold sidder alene med. I den anden ende af landet lidt uden for København underviser Bjarke Skipper på Ørestad Gymnasium. Ligesom Dan Enevold har han været gymnasielærer i omkring 10 år, og han oplever samme udfordringer ved at vurdere gymnasieelevernes niveau og give årskarakterer på et tilstrækkeligt grundlag. Det handler om at kunne skelne de enkelte elever fra hinanden, og nogle gymnasielærere har på den gode side af 200 elever at forholde sig til. Derfor kan det blive en næsten umulig opgave for underviseren at fastholde overblikket og se og høre alle eleverne.

”Man sidder der med sit system og tænker, ’okay, der er to, der hedder Sofie i den her klasse, de er lyshårede og går begge med hestehale. Hvem var Sofie Nielsen, og hvem var Sofie Hansen?’ Og det kan man sådan set nok ikke huske, og så sidder man og kigger på billeder for at prøve at huske dem,” siger han.

Nedskæringer
Det kan altså være svært at udføre den arbejdet, der handler om at vurdere og give årskarakterer ud fra den enkelte elevs faglige niveau, og ifølge Bjarke Skipper er der én primær årsag til det:

”I den tid jeg har været gymnasielærer, har jeg kunnet mærke arbejdet ændre sig ved, at vi får flere og flere hold at undervise, og derfor får vi også flere og flere elever at forholde os til. Samtidigt er der også kommet flere og flere elever ind i klasserne, og det er jo klart, når der er kommet flere ind i klassen, så er der også mindre tid til, at en elev kan ytre sig og udtrykke sig, så man kan finde ud af, hvor elevens faglige standpunkt er. Det bliver simpelthen et rent kognitivt problem,” siger Bjarke Skipper og tilføjer: 

Når jeg gør det allerbedst, så har jeg måske fire noter at give dem en karakter ud fra.

Dan Enevold, TR
College 360

”Man kan jo ikke lade være med at pege på det brede flertal i folketinget, som har lavet de her besparelser på uddannelsesområdet. Det er klart, at så får man også et dårligere bedømmelsesgrundlag. Det kan ikke være anderledes.”

Bjarke Skipper understreger, at det er noget, han taler med sine kolleger om.

Læs: Det er sværere at give karakterer

Og lige præcis udfordringen med at kende den enkelte elevs niveau er noget, Dan Enevold i høj grad genkender:

”Tit er det sådan, at du må registrere, hvad du kan. Når du har gang i undervisningen, så kan du lige skrive en enkelt ting ned om et par elever hver gang, og så har du da lidt at gå ud fra. Men sandheden er, at når jeg gør det allerbedst, så har jeg måske fire noter at give dem en karakter ud fra. Man kan ikke forholde sig til 200 mennesker. Selv deres navne kan jeg have svært ved, og det ødelægger jo også tilliden,” forklarer han.

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening er der siden 2012 blevet 10 procent færre lærere til eleverne på de almene gymnasier. Og på erhvervsgymnasierne er det 8 procent færre lærere.

Karakteren skal gives
Men hvordan håndterer gymnasielærerne så den udfordring, det kan være at give årskarakterer, når de ikke nødvendigvis kender alle elevernes niveau? Det er givetvis meget individuelt, men i Bjarke Skippers lærergruppe udspiller der sig ifølge ham sommetider et nærmest tragikomisk scenarie:

”Det er en klassisk joke blandt lærerne, at man skal hjem og slå med terninger om, hvilke karakterer eleverne skal have. Selvom det er sagt for sjov, så er det jo kun 'sjovt', fordi der er noget om snakken. Nogle gange bliver karakterne givet lidt tilfældigt,” fortæller Bjarke Skipper med et opgivende smil.

Det er en klassisk joke blandt lærerne, at man skal hjem og slå med terninger om, hvilke karakterer eleverne skal have. 

Bjarke Skipper, tillidsrepræsentant
Ørestad Gymnasium

Dan Enevold og Bjarke Skippers udtalelser, samt resultatet af undersøgelsen er blevet forholdt Tanja Miller, der har en ph.d. i karaktergivning i gymnasieskolen. Hun mener, at situationen er kritisk:

”Den eneste måde, man som lærer kan overleve i det her på, er ved at være fuldstændig intuitiv. Ren fornemmelse. Min største bekymring er, at lærerne går ned med stress, og vi kommer til at se en flugt af gode lærerkræfter fra gymnasierne. Det er folk, der har lavet en kæmpe investering og brugt syv år af deres liv på at studere og tage pædagogikum for at få det her job. Det er under al kritik,” siger Tanja Miller, der nu er ansat på Professionshøjskolen UCN. 

Politisk bekymring
Ansvaret for tilstanden i de danske gymnasier ligger ifølge lærerne hos politikerne, der har stået bag flere års årlige nedskæringer på uddannelsesområdet. Og undervisningsordfører i Socialdemokratiet Jens Joel anerkender ganske vist også de beskrevne problemer hos gymnasielærerne:

”Det er bekymrende, hvis gymnasielærernes oplevelse er, at de har for mange elever per lærer til at have et ordentligt indblik i de enkelte elevers faglige standpunkter. Der er ikke meget andet at sige, end at der ikke bare er blevet sparet meget, men at der nok også er blevet sparet for meget,” siger han.

Han nævner i den forbindelse, at han derfor også er tilfreds med, at der i den seneste finanslov blev kigget mod blandt andet gymnasierne. 

”Det er nødvendigt at trække den anden vej. Derfor er jeg også glad for, at vi har vedtaget en finanslov, hvor vi begynder at rette op på de her problemer ved at tilføre flere midler. Vi begynder at fylde hullet op igen,” tilføjer Jens Joel.

Læs: Skoler om julegave på 220 millioner kroner: Flere lærere og bedre kvalitet

Og så er spørgsmålet vel blot, om der fyldes hurtigt og godt nok op i hullet.