Lærere: Ministerens undersøgelse af faglighed før og nu er problematisk

Verden har forandret sig voldsomt i de senere år, og derfor har fagligheden også ændret sig. Det kan være svært at sammenligne faglighed over tid, lyder det blandt andet fra de faglige foreninger.

Det er tvivlsomt, om det giver mening at måle fagligheden over tid, mener tre faglige foreninger. Undervisningsministeren forsvarer den nye undersøgelse om faglighed.

Det bliver meget vanskeligt at undersøge fagligheden i dag i forhold til tidligere. Det mener formændene for de faglige foreninger for dansk, fysik og matematik.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har netop sat en ekspertundersøgelse af fagligheden i gymnasiet i gang i fagene dansk, fysik, matematik og engelsk i stx.

Den skal blandt andet undersøge “udviklingen i den grundlæggende faglighed”, og om “eleverne i dag forlader gymnasiet uden samme grundlæggende viden og fortrolighed med basale færdigheder som tidligere generationer.”  

GL og oppositionen i Folketinget har kritiseret, at ministeren sætter endnu en undersøgelse om faglighed i gymnasiet i gang, da der tidligere på året blev lavet en anden undersøgelse.

Formændene for tre faglige foreninger, som gymnasieskolen.dk har talt med, mener i princippet, det er godt, at der bliver forsket i faglighed, men de tvivler på, det reelt giver mening at sammenligne faglighed i dag med tidligere. Samtidig lyder der også kritik af ministerens tilgang til undersøgelsen.

Undervisningsministeren svarer på kritikken sidst i denne artikel.

Ideologisk projekt
Formand for Dansklærerforeningen Birgitte Darger er usikker på undervisningsminister Merete Riisagers tilgang til at sætte undersøgelsen i gang.

Når man på forhånd taler om, at man skal finde hullerne i fagligheden, så er tilgangen ikke åben og nysgerrig.

Birgitte Darger, formand
Dansklærerforeningen

Undervisningsministeriet har tidligere skrevet på hjemmesiden: “For at få det fulde billede og kunne se, hvor hullerne i fagligheden er, vil Merete Riisager gerne have undersøgt, hvordan de faglige krav bliver omsat til viden ude i klasselokalet.”

“Når man på forhånd taler om, at man skal finde hullerne i fagligheden, så er tilgangen ikke åben og nysgerrig over for, hvad faglighed er i dag. Det virker mere som et politisk og ideologisk projekt, der handler om, at fagligheden ikke er lige så god som tidligere,” siger Birgitte Darger.

Undervisningsbeskrivelser bliver kortere
Birgitte Darger tvivler på, at resultaterne af denne undersøgelse bliver særlig sigende for fagligheden.

Forskerne skal for eksempel vurdere undervisningsbeskrivelser fra udvalgte lærere og skoler fra de seneste 10 år. Beskrivelserne er offentligt tilgængelige på Lectio.

“Mine undervisningsbeskrivelser er blevet kortere med årene, fordi jeg ganske enkelt har mindre tid i dag. Men det siger ikke noget om udviklingen af min undervisning,” siger Birgitte Darger.

Hun peger på, at undervisningsbeskrivelserne heller ikke siger noget om, eleverne rent faktisk også lever op til intentionen med undervisningen. Eller med andre ord undervisningsbeskrivelsen siger måske mere om den intenderede faglighed end om den opnåede faglighed.

Sammenligning med Norge og Sverige
Undersøgelsen skal også sammenligne danske, svenske og norske eksamenssæt og besvarelser fra 2018.

Birgitte Darger mener, det er spændende forskning, men hun stiller sig tvivlende overfor, hvordan det præcist skal vise, hvad det faglige niveau er for de danske elever.

“Det er svært at lave den niveausammenligning mellem lande, i hvert fald må man medtænke, at der måske bliver stillet anderledes krav, er andre rammer, og at den intenderede faglighed måske er forskellig fra land til land,” siger Birgitte Darger.

Besparelser er største problem
Formand for Fysiklærerforeningen Michael Agermose Jensen tvivler også på, at undersøgelsen for alvor vil kunne sige noget præcist og brugbart om, hvordan fagligheden har udviklet sig over tid.

“Den største udfordring i forhold til fagligheden hedder omprioriteringsbidraget. Når man kører en grønthøster hen over uddannelser, så går det ud over fagligheden,” siger han.

Ifølge ham er det fint nok at sammenligne eksamensopgaver med Sverige og Norge, men han har svært ved at se, hvad den sammenligning reelt skal sige om fagligheden på danske gymnasier.

Det er lidt som at vurdere, om busserne kører til tiden ved at studere køreplanen.

Michael Agermose Jensen, formand
Fysiklærerforeningen

Han mener også, det kan være svært at bruge lærernes undervisningsbeskrivelser til at beskrive en udvikling i fagligheden i gymnasiet.

“Når jeg er ude som censor, ser jeg en meget stor variation i, hvad og hvor meget lærerne skriver i deres undervisningsbeskrivelser. Det kan skyldes, at nogle går i dybden med deres undervisningsbeskrivelser, mens andre ikke bruger så meget tid på dem,” siger Michael Agermose Jensen.

Tvivlsomt at bruge gamle opgaver
Han mener, at undervisningsbeskrivelser ikke viser så meget om den realiserede undervisning og faglighed.

“Det er lidt som at vurdere, om busserne kører til tiden ved at studere køreplanen,” siger Michael Agermose Jensen.

Forskerne skal også, hvis det er muligt, finde eksamensbesvarelser og/eller opgaver fra de seneste 50 år.

Michael Agermose Jensen tror, det bliver svært at lave brugbar forskning om fagligheden over tid ved at studere håndskrevne opgaver fra fortiden. Det vil være usikkert, om gamle opgaver er repræsentative for fagligheden i en periode, mener han.

“Hvem har gemt en dårlig opgave fra gymnasiet i 30 år?” spørger han.

Hvis det endelig lykkes at finde en række opgaver fra fortiden, så mener Michael Agermose Jensen, at man skal være forsigtig med at sammenligne fagligheden ud fra det.

“En fysikopgave er jo ikke stillet i et vakuum. Der er utallige parametre, som ændrer sig over tid for eksempel teknologien,” siger han.

Mere oplagt før reformen
Jeanette Axelsen er formand for Matematiklærerforeningen. Hun mener, det er relevant at få undersøgt fagligheden i gymnasiet over tid. Men hun mener, det havde været mere oplagt at undersøge det, inden politikerne lavede en ny gymnasiereform i 2016.

Vores verden ser voldsomt anderledes ud i dag end for nogle år siden, og det afspejler også gymnasiet og fagligheden.

Jeanette Axelsen, formand
Matematiklærerforeningen

Når det er sagt, så stiller hun også spørgsmålstegn ved, hvor meget lærernes undervisningsbeskrivelser reelt set siger om udviklingen i fagligheden.

“Jeg må konstatere, at der er en meget stor mangfoldighed af undervisningsbeskrivelser, når jeg er ude som censor. Nogle laver en minimalistisk beskrivelse på Lectio, og det siger ikke nødvendigvis noget om, hvad der foregår i undervisningslokalet,” siger Jeanette Axelsen.

Hun nævner også, at hun i de seneste par år er begyndt at skrive kortere undervisningsbeskrivelser på Lectio og i stedet skriver mere til eleverne på noteprogrammet OneNote. Og de beskrivelser har forskerne ikke adgang til.   

Selv om Jeanette Axelsen mener, det er interessant at forske i fagligheden i dag og i fortiden, så mener hun også, at det kan være svært at sammenligne de to størrelser.

“Vores verden ser voldsomt anderledes ud i dag end for nogle år siden, og det afspejler også gymnasiet og fagligheden. I dag skal eleverne have it-kompetencer og karrierekompetencer, men vi har ikke fået mere tid,” siger Jeanette Axelsen.  

Riisager: Systematisk værktøj


Undervisningsminister Merete Riisager mener, der mangler systematisk forskning om fagligheden i gymnasiet.

Undervisningsminister Merete Riisager minder om, at forligspartierne blev enige om at undersøge fagligheden i gymnasierne, da den nye reform blev vedtaget i 2016.

De forskere, som undersøger fagligheden, gør det også med en soliditet, som ikke er afhængig af, hvad en politiker siger.

Merete Riisager, (LA)
Undervisningsminister

“I den første undersøgelse blev der set på den intenderede faglighed, og nu skal det undersøges, hvordan fagligheden gennemføres i undervisningen. Vi har historisk ikke haft den samme systematiske værktøjer til at følge fagligheden i gymnasiet, som vi har i grundskolen og på videregående uddannelser, og derfor tager vi dette skridt,” siger Merete Riisager.

Når du på taler om huller i fagligheden, har du så ikke på forhånd konkluderet på noget, som ikke er undersøgt?  
“En undersøgelse blandt aftagerne (de videregående uddannelser) pegede for nyligt på, at nogle af gymnasieeleverne har huller i fagligheden for eksempel i forhold til skriftlighed og i matematikfaget.”

Læs: GL til politikere: Lad nu reformen virke

Kan det ikke være et problem, at en minister konkluderer noget om fagligheden, før en forskningsundersøgelse af fagligheden går i gang?
“Nej, det mener jeg ikke. Det er en hypotese, men min hypotese er ikke grebet ud af luften. Vi kan se på tallene for, hvor mange som går ud af gymnasiet og begynder på en anden ungdomsuddannelse eller et ufaglært arbejde. De forskere, som undersøger fagligheden, gør det også med en soliditet, som ikke er afhængig af, hvad en politiker siger.”

I forhold til den seneste undersøgelse om faglighed konkluderede du, at fordybelsen havde lidt skade. Men forskerne konkluderede, at fordybelsen i fagene var intakt. Skal du ikke være påpasselig som minister på at tolke på forskning.
“Selvfølgelig skal man altid være påpasselig med at tolke. Men i den forrige undersøgelse kunne man se, at der var et højt fagpres, og at der var blevet mindre tid, og så mener jeg, det er rimeligt at antage, at der er risiko for, at det går ud over dybden -  uden at jeg kan vide det, da det ikke er undersøgt,” siger Merete Riisager.

Undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere på selve udformningen af den nye faglighedsundersøgelse. Undervisningsministeriet har dog svaret skriftligt på kritikken fra de faglige foreninger. (se faktabokse)