Lærere: Manglende tid kan gøre reformen til et flop

Faglige foreninger ærgrer sig over, at lærerne har for lidt tid til at implementere gymnasiereformen. Intentionerne med reformen risikerer derfor at ryge på gulvet.

Da politikerne præsenterede gymnasiereformen foran Undervisningsministeriet en sommeraften i 2016, stod der blandt andet i aftalen, at elevernes skriftlige forudsætninger skal styrkes. 

Mere end tre år efter aftalen blev skrevet under, siger formanden for Dansklærerforeningen for hhx, htx og eux Ditte Eberth Timmermann, at den gode intention, som politikerne dengang havde, ikke er indfriet.

“Det er rigtigt, at der er et behov for, at elevernes skriftlighed styrkes, for eleverne skriver dårligere, end de gjorde tidligere. Og derfor var intentionen med reformen god, men det kan ikke honoreres under de forhold, som besparelserne har medført. Siden da er der blevet skåret i tiden til at evaluere elevernes arbejde og på rettetiden. Hvis eleverne ikke får en ordentlig evaluering, så bliver deres skriftlighed ikke styrket,” siger Ditte Eberth Timmermann og henviser til de nedskæringerne på uddannelse, som den tidligere regering og et flertal i Folketinget gennemførte fra 2016 og frem til sidste år. De besparelser har på mange skoler betydet, at lærerne har fået flere hold og mindre tid til forberedelse.

Reform uden succes
Gymnasieskolen.dk har interviewet fire formænd for faglige foreninger. De peger alle på, at reformen langt fra er blevet en succes, og det hænger blandt andet sammen med, at lærerne har fået mindre tid efter besparelserne.

Selve indholdet i reformen og læreplanerne er omfattende, og nogle ting møder kritik, mens andre får ros.  

Med besparelserne og fyringsrunder er det svært at finde tid til at ændre praksis.

Ditte Eberth Timmermann, formand
Dansklærerforeningen for hhx, htx og eux

I dansk skal der efter reformen være obligatoriske forløb med skriftlighed med fokus på sprog. Med andre ord eleverne skal blive bedre til at skrive blandt andet også lange sammenhængende tekster.

Ditte Eberth Timmermann er positiv over for reformen i forhold til dansk for htx, som hun selv underviser i. Hun roser for eksempel, at eleverne skal læse seks værker, og at der ifølge hende er mere fokus på litteraturhistorie.  

“Der er behov for, at eleverne læser mere og fordyber sig, og på indholdsdelen i dansk, mener jeg, at reformen er positiv. Men med besparelserne og fyringsrunder er det svært at finde tid til at ændre praksis,” siger hun.

Med den nye reform blev studieområdet (SO) og studieområdeprojektet (SOP) på erhvervsgymnasierne lavet om, og tilsvarende blev SRP på stx lavet om. Nu skal eleverne op til en mundtlig prøve og forsvare deres projekt.

Ditte Eberth Timmermann mener, at SO stadig er meget uklart for lærerne. Eleverne skal have syv projektforløb, inden de i 3. g laver den afsluttende SOP, som de skal forsvare ved en mundtlig eksamen.

“Det er uklart, hvilken rolle projektforløbene har i forhold til selve opgaven, og hvordan inddragelsen af det, eleverne har lært i projektforløbene, skal vurderes til eksamen. Vi kører, mens vi asfalterer,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Lærere mere negative
Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, er lærerne blevet mere negative over for reformen, i takt med at de har fået mere erfaring med den. 44 procent var negative over for reformen i 2018, mens 30 procent var det i 2017. 

Vejledningen til læreplanerne var hastet igennem.

Jeanette Marie Axelsen, formand
Matematiklærerforeningen

Den tendens kan flere matematiklærere genkende.

Matematiklærerforeningen har fået lavet en undersøgelse blandt medlemmerne af firmaet Morphic, og den peger på nogle problemstillinger i forhold til gymnasiereformen, og den måde den er blevet implementeret på.

Det fortæller foreningens formand Jeanette Marie Axelsen.

“Reformen blev jo hastet igennem, og for et fag som matematik, hvor læreplanerne indeholdt større forandringer og nye tiltag, blev det noget af et problem,” siger hun.

Læs: Matematiklærere skal revidere lærervejledninger

Jeanette Marie Axelsen mener, at lærerne generelt holdt fanen højt og var optimistiske i forhold til reformen i begyndelsen, men i løbet af det første år blev det mere tydeligt, at reformen var hastet igennem.

“Vejledningen til læreplanerne var hastet igennem, og dermed var de også uklare flere steder, mener flere medlemmer ifølge vores undersøgelse,” siger hun.

Hun nævner som konkrete eksempler, at lærere stod og manglede vejledende opgavesæt og nye formelsamlinger.

“Samtidig var der to-procentbesparelser på skolerne, og dermed blev der mindre tid til at finde nye materialer, lave nye opgaver, sætte sig ind i nye tiltag og så videre, og det har nok præget lærernes oplevelse af reformen,” siger hun.

Jeanette Marie Axelsen hæfter sig ved, at politikerne har været meget optaget af at hæve fagligheden i matematik, og at med reformen skulle alle elever have matematik på B-niveau.
“Men samtidig er fagene skåret i tid, og vi har færre ressourcer. Dertil kommer, at lærerne ifølge vores undersøgelse oplever læreplanen især for stx B har haft rigeligt med stof. Det giver frustrationer, når man oplever, at man ikke kan få lov til at gøre sit arbejde ordentligt, og at det går ud over kvaliteten til skade for eleverne,” siger Jeanette Marie Axelsen.

Det er et problem, at forandringerne kommer samtidig med, at vi skal skynde os mere.

Heidi Funder, formand
Historielærerforeningen

Ny eksamensform kræver tilvænning
I faget historie blev 24-timers eksamen afløst af en eksamen på halvanden time. Det har der blandt gymnasielærere været delte meninger om, men under alle omstændigheder betyder en ny eksamensform også ændringer for undervisningen, påpeger formand for Historielærerforeningen Heidi Funder.

“En ny eksamensform kræver selvfølgelig, at man skal forberede og “træne” eleverne på en anden måde. Jeg tror, mange lærere har en uforløst bekymring for, om de har gjort det godt nok i forhold til det første kuld, som skal til eksamen til sommer,” siger Heidi Funder.

Hun mener ikke, at den nye reform er et problem i sig selv, men problemet for mange lærere er, at de mangler tid.

“Det er et problem, at forandringerne kommer, samtidig med at vi skal skynde os mere. Det er frustrerende, at der ikke følger tid med til at udvikle og gentænke undervisningen, når eleverne med reformen for eksempel skal udvikle og anvende deres metodebevidsthed bedre end hidtil. Der mangler tid til at mødes med fagkolleger og tid til eventuel efteruddannelse,” siger Heidi Funder. 

Hun peger derfor på, at det er svært at vurdere, hvad der konkret er størst behov for at kigge på, når der i det kommende år åbnes for revision af læreplanerne.

Sprogfag er ikke styrket
Formanden for Spansklærerforeningen, Irma Kobæk, er enig med de andre formænd for faglige foreninger i, at nedskæringer er et rigtigt dårligt udgangspunkt for en reform. 

Hun mener derudover, at mange sproglærere også er skuffede over reformen. 

Reformen har ikke fået flere elever til at vælge flere fremmedsprog eller til få flere elever til at vælge fremmedsprog på højt niveau.

Reformen har i hvert fald ikke styrket sprogfagene, og det tror jeg, at mange sproglærere er frustrerede over.

Irma Kobæk, formand
Spansklærerforeningen

Med reformen er det ikke længere muligt at vælge et begyndersprog i en studieretning, med mindre det kobles med et andet fremmedsprog.

Med reformen optræder begyndersproget spansk kun i studieretninger med to andre sprog, men mange elever foretrækker at koble sprog med samfundsfag eller naturvidenskab, pointerer som Irma Kobæk.
“Reformen har i hvert fald ikke styrket sprogfagene, og det tror jeg, at mange sproglærere er frustrerede over,” siger hun.

Hun peger på, at reformen ikke kun har svækket begyndersprogene.

“Der er heller ikke mange elever, som vælger at hæve tysk til A-niveau. Det betyder, at der ikke kommer så mange elever ud med høje sprogkompetencer, som det ellers var et mål med reformen,” siger Irma Kobæk