Lærere: Justering af karakterskalaen er symptombehandling

Politikerne kan godt justere på karakterskalaen, men det løser ikke det virkelige problem, mener lærere.

Ja, karakterskalaen kan forbedres, men det største problem er, at karakterer fylder for meget hos eleverne. Det mener formændene for de faglige foreninger for henholdsvis dansk- og matematiklærerne.

Flere karakterer i midten, fjern -3 og omskriv trinbeskrivelserne.

To faglige foreninger er enige om, at disse tiltag vil forbedre 7-trinsskalaen. Men det løser ikke det grundlæggende problem: Vi er alt for fokuserede på karakterer.  

7-trinsskalaen er ikke roden til alt ondt, selvom debatten om regeringens evaluering af skalaen har peget på flere kritikpunkter. Vi skal et spadestik dybere ned for at komme problemet til livs, mener to faglige foreninger.

“Vi har et præstationssamfund, og det løser vi ikke med en ny karakterskala eller en justering af den nuværende. Skolerne bliver vurderet på elevernes karaktergennemsnit, og eleverne fokuserer på karaktererne på grund af adgangskravet til de videregående uddannelser,” siger Jeanette Axelsen, der er formand for Matematiklærerforeningen for stx og underviser på Vordingborg Gymnasium og HF.

Regeringen har netop udgivet en samlet evaluering af 7-trinsskalaen, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Evalueringen giver et samlet billede af udviklingen i karaktergivningen siden implementeringen af 7-trinsskalaen i 2006.

På baggrund af evalueringen vil regeringen justere karakterskalaen. Justeringen vil ske inden for rammerne af den eksisterende skala.

Fejl frem for potentiale
Nogle elever er alt for fokuserede på at præstere det rigtige og ufejlbarlige, mener Birgitte Darger, der er formand for Dansklærerforeningen for stx og hf.

I dansk er det eksempelvis et problem, hvis eleverne ikke tør lave tekstanalysen i dialog med hinanden og i stedet leverer det, som de tror, giver bonus i kampen om de gode karakterer.

Det er med til at dæmpe kreativiteten, spørgelysten og nysgerrigheden hos eleverne, fortæller Birgitte Darger, som også underviser på Christianshavns Gymnasium.

“Det er et problem, når karakterskalaen fremmer en fejlfindingskultur. Det kommer til at styre den måde, eleverne agerer på i undervisningen. Karakterskalaen tæller fejlene i stedet for at vise potentialet hos eleverne,” siger Birgitte Darger.

Hun giver ikke selv karakterer for de skriftlige opgaver i dansk før i midten af 3.g.

I stedet bruger hun formativ feedback, fordi det hjælper eleverne til at se forbedringsmuligheder frem for tallet.

“En af de største udfordringer er, at uddannelsessystemet er bundet op på, at eleverne hele tiden skal måles på, om de er fejlfri. Det står i skærende kontrast til formativ feedback. Formativ feedback kigger på de gode elementer i opgaven og fortæller eleven, hvad der kan forbedres til næste gang,” siger Birgitte Darger.

Målekulturen er et problem
En justering af karakterskalaen løser ikke problemet. Uddannelsessystemet er bygget op omkring tests, evalueringer, eksamen og karakterer.

Derfor er det ikke nogen overraskelse, hvis elever tænker i karakterer og præstation frem for indhold og faglig dybde, mener Jeanette Axelsen.

Det er hele den her målekultur, som er et problem,

Jeanette Axelsen, formand
Matematiklærerforeningen

En ting, som måske vil hjælpe eleverne, er at ændre trinbeskrivelserne i skalaen.

I stedet for at fokusere på hvad eleven mangler, skal man kigge på, hvad der rent faktisk fungerer i opgaven. Det, tror Jeanette Axelsen, vil hjælpe de unge.

“Derudover skal -3 fjernes. I min bog svarer 00 til ingenting, og hvis du giver en elev minus, så er det mindre end ingenting. Den karakter er for tung at danse med særligt for de sårbare elever,” siger Jeanette Axelsen.

Tallene flyver i flere retninger, og meningerne er mange, når det kommer til karakterer. Politikerne kan godt rette til og trække fra på 7-trinsskalaen, men det er blot symptombehandling.  

“Det er hele den her målekultur, som er et problem, og det løser vi ikke ved at justere lidt på karakterskalaen,” siger Jeanette Axelsen.

Mangel på midterkarakter
Pil ned, pil op eller stilstand.

I regeringens evalueringsrapport påpeges det, at springene mellem 4 og 7 og 7 og 10 er for store. Det er svært for lærerne at vise progression hos den enkelte elev, hvis eleven går fra et lille 7-tal til et stort 7-tal.

“Flere karakterer på midten vil hjælpe os til at nuancere bedømmelsen af elevernes kunnen. Det store spring mellem karaktererne er måske med til at devaluere nogle karakterer. For eksempel kan der ligge en kæmpe præstation bag et 4-tal. Det er da problematisk, hvis kulturen i nogle klasser eller på skolen og blandt forældre bliver, at det nærmest er pinligt at få 4,” siger Birgitte Darger.