Artikel
Lærere, elever og rektorer: Nej tak til ranglister og nationale test
No image

Lærere, elever og rektorer: Nej tak til ranglister og nationale test

Offentlige ranglister af grundskoler og nationale test må ikke kopieres i gymnasierne, mener GL forud for regeringens udspil til en ny gymnasiereform. Elever og rektorer er enige.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Test, tal og ranglister bør ikke spille en større rolle i gymnasiet, når regeringen kommer med sit udspil om en gymnasiereform.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) advarer nu mod at indføre nye talbaserede styringsværktøjer i gymnasiet.

For kort tid siden offentliggjorde undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) et nyt værktøj, som forældre kan bruge til at sammenligne de lokale grundskoler blandt andet i forhold til karakterer og antallet af børn med en anden etnisk oprindelse end dansk.

Det må ikke ske for gymnasierne, mener GL.

”Hvis man indfører offentlige ranglister, vil det påvirke den måde skolerne arbejder på negativt. Skolerne vil begynde at løbe efter det, som Undervisningsministeriet kan finde ud af at måle på, og så vælger skolerne nogle andre vigtige ting fra bevidst eller ubevidst,” siger Tomas Kepler, der er medlem af GL’s hovedbestyrelse.

Det almendannende, som er en del af gymnasiets formål, er for eksempel meget svært at måle og sammenligne, og derfor kan det blive ofret i en situation, hvor ranglister mellem skolerne spiller en større rolle, advarer GL.

Elever: Ranglister skævvrider
Eleverne bakker GL op i synet på ranglister.

”Det er problematisk at lave ranglister. Eleverne skal ikke vælge gymnasier efter karaktergennemsnit og elevernes etnicitet, men efter gymnasiets profil og studieretninger. Ranglister vil skævvride elevernes valg af gymnasierne endnu mere, end det sker i forvejen,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Hul i hovedet
Danske Gymnasier – rektorernes forening – vender sig også imod offentlige ranglister.

”Det vil være hul i hovedet. Det gør intet godt for elevernes læring, viser erfaringerne fra udlandet,” siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun mener, det er fornuftigt, at der er centralt fastsatte kvalitetsmål, som skolerne skal arbejde med – for eksempel overgangen til videregående uddannelser. Men det skal bruges som et dialogværktøj og ikke til at sætte skolerne på en rangliste, mener rektorformanden.

Længe ventet udspil
Regeringen har lovet, at der kommer et udspil til en gymnasiereform i 2016. Et af spørgsmålene er netop, hvilken rolle nationale mål, målinger og tal får i det udspil.

Politikerne kan måske være fristede til at indføre test eller målinger, der viser, om en reform løfter det faglige niveau. GL advarer dog mod at måle det faglige niveau over tid.

”Det giver ingen mening at måle, hvad eleverne kan i matematik i dag og så sammenligne det fem år efter. Faget ændrer sig – for eksempel hvad den centrale faglige viden er, og hvilke centrale færdigheder eleverne skal kunne. Hvis man måler på fagligheden, så vil man uvægerligt komme til at lægge vægt på det, der nemmest kan måles på bekostning af det, der ikke kan måles,” siger Tomas Kepler.

Mere standardiseret undervisning
Veronika Ahrensbøll Schultz fra DGS advarer også mod at forsøge at måle fagligheden over tid. Hun mener, at det vil føre til en mere standardiseret undervisning.

”Mere standardiseret undervisning giver mindre plads til at tilpasse undervisningen til de enkelte klasser og elever. I forvejen har vi eksamenssystemet til at måle, hvad vi lærer,” siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Anne-Birgitte Rasmussen fra Danske Gymnasier er enig. Hun mener, at fagene hele tiden ændrer sig, og det vil derfor ødelægge fagligheden, hvis man fastfryser fagene for at kunne måle på fagligheden over tid.

Målinger kan bruges fornuftigt
GL har formuleret en politik om målinger, og i den fremgår det, at GL også mener, at målinger og data kan være fornuftige at bruge, men det skal bruges som et dialogværktøj mellem ledelse og lærere på de enkelte skoler og ikke til at lave ranglister mellem skoler eller lærere.

”Målinger kan godt bruges som et pædagogisk og didaktisk værktøj på skolen til at løfte eleverne. Men målinger må ikke stå alene,” siger Tomas Kepler.

Over for gymnasieskolen.dk oplyser Undervisningsministeriet, at der aktuelt ikke er planer om at lave offentlige lister med skolernes karaktergennemsnit og så videre.

Læs GL’s forslag og politik om den kommende gymnasiereform

 

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater