Lærer, kend dine ledelsesstile

Hvis man skal nå eleverne med det faglige, er man nødt til at lære eleverne godt at kende, mener lærerne Jannie Andersen og Jane Deele. Fokus på forskellige ledelsesstile har hjulpet dem.

De seks ledelsesstile er nærmest blevet en bibel for Jannie Andersen, der underviser i dansk på HF og VUC Nordsjælland.
"Fokus på de forskellige ledelsesstile har lært mig at lægge ansigtet i de forskellige folder, som der er behov for som lærer. De lærere, der kun fokuserer på det faglige, brænder nallerne. For der er så meget andet, man skal fokusere på som underviser," understreger hun.

Først den autoritære lærer
Som en konsekvens af at ungdomsuddannelserne skal rumme mange forskellige elevtyper, valgte HF og VUC Nordsjælland sidste skoleår at fokusere på klasseledelse og ledelsesstile.
De tog udgangspunkt i de seks ledelsesstile. Det er teorien om, at man som leder kan gribe en situation an på seks forskellige måder: som den autoritære leder, den tilknyttende, den visionære, den temposættende, den coachende eller den demokratiske leder.
"Umiddelbart har man nok i starten som lærer en tendens til at være den autoritære. Vi har selv været glade for at gå i skole, og det overfører vi til vores kursister," siger Jannie Andersen.

Stejler ved det autoritære
Sidste år oplevede Jannie Andersen, hvordan den autoritære og den demokratiske tilgang i høj grad gavnede et hold. Kursisterne forventede, at læreren havde en stram struktur for, hvad de skulle lære, og hvad de skulle igennem. De var meget målrettede og stillede høje faglige krav til sig selv.

Men da Jannie Andersen prøvede at overføre samme ledelsesstil til et andet hold, gik det knap så godt.
"De var fagligt svagere og menneskeligt lidt mere skrøbelige. De stejlede ved den autoritære stil. Jeg fandt hurtigt ud af, at de havde meget mere brug for den tilknyttende og coachende lederstil for at følge med fagligt," fortæller Jannie Andersen.

Forbi alle forhindringer
Kollegaen Jane Deele, der underviser i engelsk, har gjort sig lignende erfaringer med den autoritære ledelsesstil.
"Nogle kursister kan godt føle sig oversete og distancerede, hvis vi bruger den autoritære lederstil. For det meste bruger vi nok mere den tilknyttende og den coachende tilgang," siger hun og uddyber:
"For at undervise skal vi igennem en masse forhindringer. Det kan være faglige eller sociale problemer. Derfor lægger vi ud med at være meget empatiske med den tilknyttende lederstil, hvor vi viser dem interesse og får deres tillid. Vi lærer dem at kende. Når vi er kommet igennem det, der nager dem, er de klar til at lære noget."

Det sociale er vigtigt
Lærerne har mange samtaler med kursisterne både fastlagte og efter behov. Her arbejder de med at lære eleverne bedre at kende fagligt og socialt. De holder også øje med det sociale liv på holdet.
"Man kan ikke gennemføre, hvis man ikke indgår i sociale relationer. Og det er vores ansvar at hjælpe alle ind i klassen," siger Jane Deele.
Lærerne er derfor meget opmærksomme på elever, der trækker sig fra fællesskabet. De er også med ind over, når eleverne skal deles op til gruppearbejde eller i læsegrupper.

Mister ikke besindelsen
Det er vigtigt for Jane Deele og hendes kolleger at være rollemodeller for kursisterne. Derfor er de meget opmærksomme på, hvordan de opfører sig i klassen:
”Man mister ikke besindelsen som lærer. Hvis man først har mistet besindelsen på et hold, så mister eleverne respekten for læreren, og det bliver svært at undervise,” siger Jane Deele.

Mange daglige snakke
Lærerne taler meget sammen om kursisterne - både hvordan de klarer sig fagligt, men også socialt.
De to lærere bruger også hinanden, når de har oplevet, at deres undervisning eller lederstil ikke har passet til en kursist eller et hold.
"Så drøfter vi, hvad der er gået galt, og hvordan man ellers kunne tackle situationen," fortæller Jannie Andersen.
Her får de også koordineret undervisningen, så eleverne oplever en variation i den samlede undervisning.

Sidste skoleår da de startede, følte lærerne, at det var meget tidskrævende med alt den dialog. Nu har den fået en mere naturlig plads i hverdagen.
"Vi tager mange snakke ved kaffemaskinen og printeren dagligt, så vi har en god fælles føling med holdet fra hver vores fag," siger Jane Deele.

Den moderne underviser
Sidste år lavede de et spørgeskema til kursisterne for at finde ud af, hvordan de havde oplevet det øgede fokus på klasseledelse. Den generelle tilbagemelding var, at kursisterne i høj grad havde følt sig set og hørt af lærerne – at lærerne havde en oprigtig interesse for dem, og at de altid kunne komme til lærerne, hvis de havde noget på hjertet.
”Det er krævende at være den rummelige lærer, men med sådan en tilbagemelding, så giver det hele mening,” siger Jane Deele.
”For den moderne underviser er det ikke nok kun at have de faglige kompetencer i spil. Vi skal også bruge vores medmenneskelige kompetencer,” fastslår Jannie Andersen.