Lærer: Jeg skulle undskylde til den elev, som jeg havde taget i snyd

Den officielle snydepolitik på et gymnasium er ikke nødvendigvis den, der bliver praktiseret. Vi sidder alene med at håndtere elevernes snyd, lyder det fra to gymnasielærere. Her er deres historie om hverdagen på to danske gymnasier.

"Han har jo ikke selv lavet den opgave," tænkte Sanne Wejse Lodberg sidste sommer, da hun som engelsklærer modtog den første bunke af stile. Hun brugte tid på nettet og opdagede ganske rigtigt, at hendes mistanke var helt korrekt. Det viste sig, at drengens fysiklærer havde præcis den samme oplevelse, hvor den nystartede elev også havde fusket med første aflevering. Snyderiet resulterede i begge fag med karakteren minus 3, da den officielle politik på skolen var en hård linje omkring snyd.

Men da elevens mor kort tid efter ringede til ledelsen og fortalte, at hendes dreng ikke følte sig velkommen i fagene dansk og fysik, blev holdningen en ganske anden. Nu lå der i stedet en mail til de to lærere, hvor der stod, at de skulle sige undskyld til drengen. En beslutning, som Sanne Wejse Lodberg var meget uenig i, men hun tog nødtvungent en samtale med eleven om, at hun var ked af, at han havde opfattet det meget hårdt.
"Rektor burde jo have sagt, at sådan er det på den hårde måde," lyder det fra en skuffet Sanne Wejse Lodberg, der efter to år som gymnasielærer føler, at oplevelsen var mere reglen end undtagelsen.
"Flere af mine lærerkollegaer oplever problemer med sanktionsmuligheder, hvilket er frustrerende, for det bliver jo netop opfattet som alvorligt, hvis eleverne oplever, at nogle bliver smidt ud for snyd."

Økonomi hindrer sanktioner for snyd
Også dansk- og historielærer Sine Frimann fra et sjællandsk teknisk gymnasium har oplevet, at det kan være svært at handle på snyderiet.
"Skolelederne gør meget for at holde på deres elever, og det er klart. Det giver jo også penge i kassen, hver gang du får en igennem. Selvom vi måske ikke altid er helt enige som lærere," siger hun.

Trods de officielle regler på gymnasiet var, at en elev kunne blive bortvist på grund af snyd, skete det ikke. "Der skal virkelig meget til - og i hvert fald andre ting end at snyde, medmindre eleven gør det til eksamen, hvor staten har lavet reglerne. Så du sidder faktisk med lorten selv til hverdag, vil jeg sige. Jeg har snakket med mange af mine kollegaer om, at det er træls, at man ikke kan gøre noget mere. Men det er også, fordi man ikke bare kan handle og sige, sådan og sådan er det, og så sidder du med ti grædende elever - og du har jo heller ikke altid beviserne," understreger Sine Frimann og giver som eksempel en elev, der langtfra havde et højt niveau i dansktimerne, men som alligevel altid afleverede danske stile til 12-taller.

Når Sine snakkede med pigen, nægtede hun, at hun snød.
"Man tjekker jo også deres niveau, når de har prøver, hvor de sidder og skriver på skolen, og der kunne jeg jo se, hvordan hun skrev. Hun skrev ikke sådan dér. Hun havde ikke evnerne, og det finder du jo også hurtigt ud af mundtligt. Men jeg kunne simpelthen ikke knække den med, hvor hun fik sine stile fra, om det var fra gamle elever, eller om hun købte dem på nettet," siger Sine Frimann, der derfor ikke kunne handle på pigens formodede snyderi.

Snyd koster lærerne tid
For både Sanne Wejse Lodberg og Sine Frimann gælder det, at snyderiet er en del af deres hverdag.
"Mine elever har snydt med alt fra stile til sågar oplæg, hvor de bare læser op fra nettet. Jeg har undervist i dansk både i 1.g og 2.g, og de snyder, lige meget hvor de er. På andet år har de ligesom bare lært nogle tricks, så de prøver i hvert fald på at skjule det bedre end dem på første år," fortæller Sine Frimann, der endnu ikke har prøvet at få opgaver tilbage fra en klasse, hvor ikke mindst én har snydt.

Det billede nikker Sanne Wejse Lodberg, der også underviser i dansk, genkendende til.
"Hver gang de har afleveret stile, så er der tre-fire ud af 25, der har snydt. Og det er jo så dem, jeg opdager," siger hun og uddyber:
"En anden ting ved snyd er jo, at vi lærere bruger meget tid på det. Vi søger på nettet og bruger flere timer på det, hvis man har en mistanke, for man skal jo kunne dokumentere snyd."

Hvor Sanne Wejse Lodberg har valgt at bruge egne penge for at få adgang til opgavebanker på nettet, har Sine Frimann indtil nu valgt den mulighed fra, da hun mener, at arbejdsgiveren som minimum så skal betale. Til gengæld ved hun også, at der er opgaver, hun derved ikke fanger, da opgaverne på betalingshjemmesider ikke dukker op via en googlesøgning.

Eleverne forstår ikke alvoren
Det er dog ikke altid, at eleverne er lige gode til at skjule deres frie omgang med andres arbejde, som da Sine Frimann opdagede, at der var snyd i de stile, hun fik tilbage fra to klasser, fordi fire af stilene var nøjagtigt ens.

En tur på nettet viste, at indholdet var direkte kopieret fra en anmelder-hjemmeside. Begge gymnasielærere oplever, at eleverne ikke forstår, hvorfor man ikke bare må tage andres arbejde og bruge som sit eget, ligesom de begge oplever, at nogle elever er ligeglade.
"Når jeg så tager dem i snyd, bliver de ikke flove over det," lyder det fra Sanne Wejse Lodberg, der på et tidspunkt tog en pige til side, der havde fusket med en opgave.
"Jeg fortalte hende, at jeg syntes, det var ret alvorligt, det, hun havde foretaget, og at hvis det havde været på universitetet, var hun sikkert blevet smidt ud, hvortil hun bare svarede: "Jeg havde travlt, okay!"

Ifølge Sanne Wejse Lodberg er det en stor frustration, at den gensidige respekt mellem lærer og elev falder bort.
"Som underviser er det største problem, at man gerne vil lære dem noget, og så pisser de på en ved at snyde," forklarer hun.

Den følelse kender Sine Frimann også. Hun mener desuden, at det er et dilemma, fordi man som lærer gerne vil have et godt forhold til sine elever, men samtidig føler sig lidt som politimand, der render rundt og tjekker.

Hendes erfaringer med de såkaldte sporingsprogrammer er desuden, at de ikke er meget mere effektive end en søgning på google, da de ikke kan gå på betalingssider.
"Det er jo noget, som alle taler om på lærerværelset, men som man ikke gør noget ved. Det er svært, medmindre der kommer et eller andet, hvor det bliver nemmere for os at gå ind og tjekke," siger hun og tilføjer:
"I starten som ny lærer tænkte jeg, at mine søde og gode elever snyder da ikke. Men altså, det gør de virkelig. Selvfølgelig gør de det."