Lærer: God undervisning tager altid afsæt i læringsteori

Mere teori og didaktik er vejen frem mod en bedre undervisning. Det mener Søren Vrist Christensen, der er lærer på Rosborg Gymnasium og HF.

“Det tætteste man kan komme på kvalitetssikret undervisning er, når underviseren tager udgangspunkt i pædagogisk teori og didaktiske overvejelser. Det er grundlæggende for god undervisning – udover at læreren selvfølgelig har de faglige kompetencer,” siger Søren Vrist Christensen, der underviser i historie og dansk.

Søren Vrist Christensen er 28 år og sprudler af energi. Hans entusiasme stråler ud af begge øjne, og hver gang han fortæller noget, er det de helt store armbevægelser, der er i brug.

Selv mener han at have fundet nøglen til at praktisere en undervisning, der passer godt til ham som underviser og til de elevtyper, der i dag befolker klasselokalerne på de danske ungdomsuddannelser.

“Jeg tror, vi er nødt til at gentænke den måde, vi underviser på og gøre det ud fra en teori, der fortæller, hvordan vi bedst underviser den nuværende ungdomsgeneration. Det er blended learning et godt eksempel på,” siger han.

Læringsteori sætter rammen
I blended learning kombinerer man klassiske undervisningsstrukturer med social læring og it-didaktiske værktøjer.

“Det handler om at inddrage it-didaktiske værktøjer, når det giver mening i forhold til at skabe et merudbytte af læring. Jeg er ikke sådan en, der tror på, at alt er godt, når der bliver brugt it, men med få værktøjer kan man gøre elever mere deltagende,” siger Søren Vrist Christensen.

Eleverne i 1.d rykker bordene sammen og går i grupper på fire. Søren Vrist Christensen deler et stykke papir ud til hver gruppe, hvor de skal skrive deres forforståelse af vikinger. Papiret er delt op i fem felter – et til hvert gruppemedlem og et i midten, som eleverne sammen efterfølgende skriver deres fællestræk i. En pige tager fat om den nyspidsede blyant og skriver ‘god kriger’ og ‘stort skæg’ i sit felt. Et medlem fra hver gruppe skriver deres fællestræk ind på en computer. Et efter et kommer ordene frem på det store smartboard, som hurtigt er fyldt med ord om vikinger.

Fra passiv modtager til aktiv deltager
Søren Vrist Christensens forsøger i sin undervisning at få alle elever til at deltage.

“Jeg anvender i høj grad forskellige sociale læringsstrukturer i min undervisning, hvor eleverne er aktive på samme tid. Det handler om at have en masse sekvenser, hvor så mange som muligt er aktive. På den måde er der gensidig afhængighed mellem eleverne, og denne fælles interaktion er bærende for læringsprocessen,” siger Søren Vrist Christensen.

Fordelen ved de sociale læringssekvenser er ifølge Søren Vrist Christensen, at eleverne ikke kan sidde og gemme sig.

“Det handler om at planlægge undervisningen, så eleverne går fra at være passive modtagere til aktive deltagere. Vi skal styrke deltagerperspektivet. Deres indbyrdes interaktion skal være afgørende for, at undervisningen fungerer,” siger han.

Ikke alle elever kommer på banen i alle sekvenser, men i hver af Søren Vrist Christensens moduler har han sekvenser, hvor alle elever er aktive på samme tid. Også i dag er eleverne oppe at stå flere gange. Næste undervisningssekvens starter, og Søren Vrist Christensen smider et stykke elefantsnot og en blok post-it i hver sin farve på bordene. Grupperne hænger nu deres kildeanalyse op et sted i lokalet. Med post-it i den ene hånd og en kuglepen i den anden går eleverne rundt og læser hinandens bud. En pigegruppe skriver en kommentar på deres lyserøde post-it, som de klistrer fast på papiret.

“Jeg tilsigter, at alle får sagt noget flere gange i timen. Eleverne skal ofte op at stå og løse nogle opgaver i fællesskab, hvor alle har bestemte roller,” siger Søren Vrist Christensen.

Søren Vrist Christensen er sikker på, at eleverne godt kan lide den variation, han skaber i undervisningen.

“Eleverne kan godt lide, at der hele tiden sker noget nyt, og de føler sig set, og at de bliver lyttet til. Alle er med til at bidrage, og det skaber en form for motivation,” siger han.

Flytter læreroplægget hjem i stuerne
En central del af blended learning er flipped classroom, som er inddragelse af video i undervisningen. Søren Vrist Christensen optager sine læreroplæg som video, så eleverne kan få det for som lektie. Til i dag har eleverne hjemmefra set en 14 minutters lang video om vikingetogter.

“Vi flytter læreroplægget hjem i stuerne. Alt det lette med at lytte og tage noter gør eleverne derhjemme. På den måde er der mere tid til de sværere dele på de højere taksonomiske niveauer, når jeg er sammen med eleverne. I stedet for at bruge de første 20 minutter ved tavlen, kan jeg eksempelvis bruge tiden på individuel vejledning,” siger han.

“Det vigtigste er, at mine elever er trætte i hovedet, når de tager fra timen, fordi alle har været på banen,” tilføjer han.

Eleverne er glade for den måde at modtage undervisning på og lærer meget, fortæller Søren Vrist Christensen.

“Det virker, men det skal det også, fordi det er videnskabeligt bevist. Blended learning er en af de mest gennemforskede undervisningsteorier, og undersøgelser viser, at der er et stort læringsudbytte ved den, og det kan jeg også mærke, at der er,” siger han.

Mangel på læringsteori
Ifølge Søren Vrist Christensen er der for meget af undervisningen på de danske gymnasier, der følger didaktikken fra industrisamfundets skole og ikke tager udgangspunkt i læringsteori, der passer til det videnssamfund, vi lever i.

“Langt størstedelen af den undervisning, der bliver praktiseret i de danske gymnasier, er stadigvæk efter det faste drage-modul,” siger han og rækker ud efter et papir og en kuglepen. Han tegner noget, der ligner en drage og forklarer:

“Eleverne har læst en tekst derhjemme, som gennemgås ved, at nogle rækker hånden op og svarer på de spørgsmål, læreren stiller. Efterfølgende er der et længere gruppearbejde, hvor eleverne besvarer arbejdsspørgsmål, og sidst er der en opsamling igen.”

Det er ikke en undervisningsform, der imponerer Søren Vrist Christensen.

“Det er forældet. Det er vigtigt, at man ikke bare gør det, man plejer, men at man tænker mere over det. Jeg tror, at vi gymnasielærere læser for få pædagogiske tekster. Vi skal være bedre til at sætte ord på, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger han.