Almendannelse i gymnasiet er blandt andet at udfordre eleverne, sagde lærerne Jens Ebbesen, Nana Mikkelsen og Jon Bjørka Fosgaard.

Lærer: "Almendannelse må aldrig blive en gratis omgang"

Ligger almendannelsen i det faglige eller det sociale i gymnasiet - eller i begge dele? Lærere, ledere, forskere og ledere tog livtag med almendannelsen anno 2019.

“Hvad betyder almendannelsen for dig?”
Spørgsmålet er ikke det letteste at svare på, men ikke desto mindre var tre gymnasieelever ikke blege for at give bud på det, da de blev interviewet af chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik.

Anledningen var, at Gymnasieskolernes Lærerforening og rektorernes forening Danske Gymnasier i går havde indbudt til temadag om almendannelse.

Spørgsmålet er svært at svare på med få ord, for almendannelse er meget bredt, påpegede Matilde Fraenkel, der går i 3.g på Greve Gymnasium.

“Der er selvfølgelig det faglige aspekt, hvor man for eksempel lærer om demokrati, men det er jo ikke nok at lære om det. Det er også almendannelse at deltage i demokratiet for eksempel på skolen og opleve, hvilken betydning det har, når man engagerer sig,” sagde hun.

Det er almendannelsen, der gør, at jeg tør stille mig op og være kritisk.

Sille Sommer Plannthin, student
Frederiksberg Gymnasium

Almendannelse som TP
Sille Sommer Plannthin blev student i sommer på Frederiksberg Gymnasium og holder sabbatår. Hun synes især, at almendannelsen er kommet til udtryk for hende efter gymnasiet.

“Jeg har brugt tre år på at søge mod at blive til noget ved at få et højt karaktergennemsnit, men nu kan jeg se, at det er vigtigere at blive til nogen,” sagde Sille Sommer Plannthin og tilføjede:

“Nu, hvor jeg står uden for uddannelsesverdenen, kan jeg mærke, at det er almendannelsen, der gør, at jeg tør stille mig op og være kritisk. Jeg ved, at jeg har noget at bidrage med.”

Det kunne Niels Thøgersen fra Frederiksborg Gymnasium og HF godt identificere sig med.

“Mit fokus har også været på at få et godt gennemsnit, men her i 3.g kan jeg godt mærke, at jeg har fået et andet blik på, hvad gymnasiet også kan. Almendannelse handler både om faglighed og sociale kompetencer,” sagde han og sammenlignede almendannelse med brætspillet Trivial Pursuit:

“Man skal være modig og dannet nok til at sætte sig til at spille spillet med alle mulige svære spørgsmål, men samtidig skal man også have fagligheden til at svare på spørgsmålene.”


Martin Krasnik zoomede ind på almendannelse med de nuværende og tidligere gymnasieelever Niels Thøgersen, Sille Sommer Plannthin og Matilde Fraenkel.

Almendannelse i variationen
Niels Thøgersen har studieretningen bioteknologi A og matematik A og har hævet tysk til A-niveau. Sidste år havde han latin. Den kombination fandt Martin Krasnik interessant:

“Er der mere dannelse i sprog og de humanistiske fag,” ville chefredaktøren vide.

“Nej, det synes jeg ikke,” svarede Niels Thøgersen og uddybede:

“Almendannelsen ligger også i variationen i gymnasiet. Man kan ikke komme udenom nogen af de tre fakulteter, og det udfordrer ens måde at se verden på.”

Vi taler for lidt om, hvor vigtig relationen er i forhold til almendannelse. 

Jens Ebbesen, lærer
Greve Gymnasium

Relationen er vigtig
De tre elever i panelet blev afløst af tre lærere, der var imponerede over elevernes pointer.

“Efter jeg har hørt elevernes fine beskrivelser af almendannelse, føler jeg nærmest, at det er overflødigt, at jeg nu står her i panelet,” sagde Nana Mikkelsen, som underviser i dansk og religion på Rysensteen Gymnasium, som også lagde lokaler til arrangementet.

“Jeg kan især lide at se almendannelse som en udfordring af grundpositioner,” sagde Nana Mikkelsen.

Lærer Jens Ebbesen var enig og tilføjede, at essensen af lærerens rolle i forhold til almendannelse er at udfordre og skubbe til eleverne.

“Men vi taler for lidt om, hvor vigtig relationen er i forhold til almendannelse. For at jeg kan skubbe til eleverne både fagligt og personligt, kræver det, at de også oplever mig som et dannet menneske - ikke bare som en lærer, der kommer ind i klassen og fortæller dem, hvad de skal lære,” understregede Jens Ebbesen, der underviser i samfundsfag og dansk på Greve Gymnasium.

“Det handler om at skabe et trygt rum for eleverne, hvor de tør blive udfordret.”

Elever skal selvfølgelig lære det nyttige kernestof, men vi skal også sørge for at få mennesker ud af gymnasiet, der kan forstå komplekse teorier, sætte den viden i spil og tør tage fejl.

Jon Bjørka Fosgaard, lærer
Viborg Katedralskole

Skal turde tage fejl
Det nikkede lærer Jon Bjørka Fosgaard fra Viborg Katedralskole genkendende til.

“Læring handler om andet end at finde et rigtigt svar. Elever skal selvfølgelig lære det nyttige kernestof, men vi skal også sørge for at få mennesker ud af gymnasiet, der kan forstå komplekse teorier, sætte den viden i spil og tør tage fejl,” sagde Jon Bjørka Fosgaard, der underviser i naturgeografi.

Han er meget optaget af at adskille evaluering og læring i sin undervisning.

“Mange elever er bange for, at det, de siger, kan blive brugt imod dem. De tror, at man som lærer hele tiden sidder og observerer og vurderer dem,” sagde han og tilføjede:

“Derfor gør jeg meget ud af at sige til eleverne, at det her drejer sig om læring, derfor skal man tage fejl indimellem. Og så skal jeg nok gøre opmærksom på, når jeg laver nogle nedslag for at finde ud af, hvad de kan fagligt.”

Elever skal mærke konsekvenserne
De tre lærere understregede alle vigtigheden af, at eleverne tør sætte sig selv i spil.

“Jeg har et vigtigt fikspunkt i forhold til eleverne: Almendannelse må aldrig blive en gratis omgang,” fortalte Nana Mikkelsen, der beskrev eleverne på Rysensteen som en homogen gruppe, der generelt set er ret privilegeret.

“Generelt set kan eleverne godt være lidt politisk korrekte. Derfor vil jeg gerne have dem derud, hvor de mærker konsekvenserne. Når vi for eksempel diskuterer klimakrisen, så beder jeg dem om ikke at spise kød i en uge,” sagde Nana Mikkelsen.

Ud over de to debatter fik de 180 fremmødte lærere og ledere forskellige forskeres oplæg om almendannelse.

Forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer gav blandt andet sit bud på almendannelse i fremtiden.

Læs Gymnasieskolens interview med ham her.

Vi har en tendens til at tro, at ungdommen vil blomstre, hvis bare vi afskaffer karakterer, test i folkeskolen og fremdriftsreformen. Men det er jo en totalt banaliseret samfundsanalyse.

Rasmus Meyer, forstander 
Krogerup Højskole

Forfatter Knud Romer deltog også i en debat om almendannelse.
Op til temadagen har Gymnasieskolernes Lærerforening produceret en podcast med Knud Romer.

Hør podcasten her.