Artikel
Kursusledere får for lidt tid til pædagogikumkandidater
ung lærer ved table shutterstock_110512700

Kursusledere får for lidt tid til pædagogikumkandidater

Kursusledernes vigtigste opgave er at være med til skabe et godt uddannelsesforløb, så pædagogikumkandidaterne ikke bliver stressede. Men nu viser ny undersøgelse, at der er forskel på, hvor meget tid de har til kandidaterne. Og nogle har alt for lidt tid, vurderer Pædagogikumforeningen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

De havde det på fornemmelsen i Pædagogikumforeningen.
Nu bekræfter en ny undersøgelse deres formodninger:
Kursuslederne har ikke den samme tid til rådighed på skolerne.

40 procent af kursuslederne svarer, at de får mellem 50 til 100 timer til en pædagogikumkandidat.
20 procent får over 100 timer, og 4 procent får under 50 timer.

“Vi er meget forundrede over den store forskel, der er mellem skolerne,” siger Annette Kjærgaard, der er formand for Gymnasieskolernes Pædagogikumforening.

Især overrasker det foreningen, at en del kursusledere har mindre end 50 timer til arbejdet.

“50 timer forslår slet ikke. Så kan man simpelthen ikke løse opgaven,” siger Annette Kjærgaard og uddyber:

“Alene de tre obligatoriske besøg vil tage 30 timer. At udfærdige uddannelsesplan og skrive udtalelser tager cirka 15 timer. Så har man fem timer til alt andet. Det er jo helt tosset.”

Pædagogikumforeningen har lavet en vejledende beregning af, hvor mange timer man bør have som kursusvejleder. Den viser, at en kursusleder har brug for cirka 150 timers til arbejdet med en pædagogikumkandidat.

Kandidaten skal ikke selv planlægge forløb
Det kan have store konsekvenser for pædagogikumkandidaterne, hvis kursuslederen ikke har tid nok til dem, frygter pædagogikumforeningen.

Foreningen har hørt om pædagogikumkandidater, der bliver sat til at lave hele deres uddannelsesplan alene.

“Det er en stor fejl, for det er jo netop kursuslederen, der har erfaringen og overblikket til at planlægge kandidaternes forløb, så der er en passende arbejdsbyrde i den praktiske del af pædagogikum og dermed også gode betingelser for at skabe sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum,” siger Annette Kjærgaard.

Fare for stress
Konsekvensen ved, at forløbet ikke bliver planlagt optimalt, kan være, at kandidaterne bliver stressede og ikke kan overskue det, siger Annette Kjærgaard.

Næsten 80 procent af nye lærere har følt sig stressede, viste en undersøgelse af nye lærere, som Gymnasieskolen lavede sidste år.

Læs: Nye lærere: Arbejdsbyrden stresser

“Det er et problem, hvis kursuslederen ikke har tid til at tage ansvar for kandidaterne på skolen, så kandidaterne selv skal styre deres tid,” påpeger Annette Kjærgaard.

Derudover frygter hun, at kursusledernes manglende tid kan betyde, at de ikke har mulighed for at følge kandidaternes undervisning og udvikling på skolen og dermed være med til at sikre, at de får et godt forløb.

“Det er en af kursusvejledernes vigtigste opgaver at hjælpe og støtte kandidaten i det daglige, så de nye lærere ikke bliver kastet forskelligt og tilfældigt rundt i systemet,” siger Annette Kjærgaard.

Læs: Pædagogikumkandidat: For stor forskel på pædagogikum

 

 

 

 

Kursuslederes tid

  • 40 procent får 50-100 timer til arbejdet.
  • 20 procent får flere end 100 timer til arbejdet.
  • 4 procent får under 50 timer til arbejdet.
  • De resterende ved ikke, hvor meget tid de får til arbejdet.

Kilde: Gymnasieskolernes Pædagogikumforening.

 

Anbefaling af tid til kursuslederen

Gymnasieskolernes Pædagogikumforening har lavet en vejledning til jobbet som kursusleder

Se den her.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater