Kronik: Digitaliseringen øger risiko for mistrivsel blandt unge

Amerikanske undersøgelser påviser en sammenhæng mellem øget skærmforbrug og unges ændrede adfærd og flere psykiske ­lidelser. Noget tyder på, at ­samme udvikling rammer vores del af verden. Spørgsmålet er, hvor ­meget og hvad det præcis skyldes, skriver kronikøren.

Udbredelsen af internettet, sociale medier og smart­phones har fra omkring 2012 ført til dramatiske ændringer i unges adfærd og en stigning i psykiske lidelser. Det siger Jean Twenge, der er professor i psykologi og forsker i unges udvikling i bogen iGen. Why Today’s Super-Connected Kids Are Growing Up Less Rebellious, More Tolerant, Less Happy and Completely Unprepared for Adulthood, hvor hun konkluderer dette på baggrund af en ­række omfattende surveyundersøgelser, som årligt foretages i USA, således at forskere ret præcist kan følge udviklingen blandt unge. Endvidere har hun foretaget dybdegående interview med unge over hele USA, som repræsenterede forskellige aldersgrupper og etniciteter, ligesom hun har lavet undersøgelser blandt egne studenter via Amazons Turk Requester og læst i collegeaviser fra hele landet.

Twenge kan ud fra sit ­materiale se, at unge er blevet mindre socialt udadvendte, idet flere aktiviteter foregår sammen med forældrene, for eksempel foregår en aktivitet som at gå i indkøbscenter, som unge førhen ville have foretaget med vennerne, nu langt højere grad sammen med forældrene, og de ser vennerne meget mindre. Da USA er et samfund, hvor bilen for de fleste er en nødvendighed for at kunne komme rundt, kan det ­have spillet en rolle, at andelen af unge, der har kørekort, er kraftigt faldende. Det kan dog ikke forklare, hvorfor andelen, der går på dates, også dykker, ligesom den seksuelle debut­alder er hævet med et år, og de unge drikker og ryger mindre. Der er ­også sket en kraftig nedgang i ­andelen, der har lønarbejde. Man kunne derfor tro, at unge amerikanere bruger mere tid på lektielæsning, fordi konkurrencen om at komme på college er blevet hårdere – og i USA er lønningerne for folk uden videregående ­uddannelse ofte meget lave – men det er ingenlunde tilfældet. Amerikanske high school-elever bruger mindre tid på lektierne end tidligere generationer, selvom tidsforbruget er steget i de seneste år, ligesom de stort set er holdt op med at læse trykte medier. På overfladen kunne det se ud, som om unge amerikanere var blevet mere fornuftige – eller mere kedelige.

Twenge tolker dog udviklingen som et udtryk for, at teenagere har antaget en ‘langsom’ livsstil, forstået på den måde at de forbliver i en puppetilværelse til langt op i 20’erne. ­Dette kæder hun sammen med mindre ­familiestørrelser, således at forældrene har tid til at investere ­mere i det enkelte barn, og den stigende individualisering lægger op til, at den unge kan forblive ung i længere tid og kan ­dyrke det individuelle selv, fordi ­forældrene påtager sig støtteop­gaverne – for manges vedkommende endda når de unge er startet på en videregående uddannelse – det, som amerikanerne kalder helikopterforældre. Dette ses også i, at der fra cirka 2010 sker en kraftig stigning i andelen af forældre, der ved, hvor deres unge befinder sig.

iPhone som kropsdel
Når Twenge skal begrunde udviklingen, slår hun ned på opkomsten af ­internettet og de sociale medier – idet Facebook startede i 2006, og iPhonen kom på markedet i 2007, så ­unge født fra midten af 1990’erne har som den første generation teenagere været brugere af de sociale medier, hvorfor hun kalder den nye ungdomsgeneration for iGen (’i’ for internet), der afløste Millenials (eller generation Y), og de sociale medier og sms’er har radikalt ændret ungdomslivet. ­Hendes studerende udtalte, at smartphones infiltrerede hvert minut af deres liv, og de omtalte ofte deres afhængighed af dem, som en stofafhængig ville udtale sig. Den personlige samtale er i dag i vid udstrækning erstattet af sms-­beskeder. I afgangsklasserne i high school bruger eleverne i gennemsnit to timer og et kvarter med at ­sende sms-beskeder, to timer på internettet, halvanden time på spil (nok mest drengene) og en halv time på videochat. I alt bruger de unge således seks timer på de nye medier i deres fritid, hvorfor der ikke er meget tid tilovers til andre aktiviteter, hvis de også skal lave lektier. Konsekvensen heraf er, at teenageres præstationer i SAT-test har været faldende siden midten af 2000’erne, især i skrivning og kritisk læsning, der kræver koncentreret dybdelæsning. Teenagernes sociale liv som at feste eller at cruise i bil, som tidligere foregik i offentligheden, er erstattet af onlineaktiviteter. Selv i skolen er interaktionen mellem eleverne stærkt nedsat, da de mest kigger ned i deres telefon, der for mange fungerer som en forlængelse af kroppen.

Idealer rammer piger hårdt
Twenge finder en korrelation mellem skærmaktiviteter og ensomhed og manglende lykkefølelse, hvor ensom­hedsfølelsen og manglende lykkefølelse især for de yngste teenagere er steget dramatisk siden 2010. Det er især piger som storforbrugere af sociale medier, der føler sig udelukket fra de sociale fællesskaber, hvis de oplever deres veninder være sammen. Pigerne er også mest udsatte for mobning på de sociale medier, der er ideelle til verbale aggressioner, som piger bruger over for hinanden. ­Alle disse faktorer fremmer mistrivsel, mens sociale aktiviteter sammen med andre og fysisk aktivitet som for eksempel sportsudøvelse modvirker mistrivsel.

De sociale medier rammer endvidere pigerne hårdere end drengene, da de er mere fokuserede på deres kropsbillede, og da medierne oversvømmes med flotte pigekroppe (også takket være photoshopping), føler mange ­piger sig utilstrækkelige, og dette fører for mange til depressive tilstande. Andelen af unge med depressive perioder steg mellem 2005 og 2017 med 52 procent for de 12-17-årige og med 67 procent for de 18-24-årige, og andelen steg dramatisk, da smart­phonen blev almindeligt udbredt. Samtidig skete der en kraftig stigning i antallet af selvmord, og risikoen for selvmordsforsøg stiger eksponentielt med tiden tilbragt bag skærmene. Denne udvikling er sandsynligvis blevet forstærket af, at teenagerne har svært ved at slippe smartphonen, når de skal sove, hvorfor de kommer til at lide af søvnmangel, hvilket øger risikoen for psykiske lidelser.

Twenge påviser korrelationer mellem udbredelsen og anvendelsen af de elektroniske medier og ændringer i de unges adfærd og problemer. Korrelationer er som bekendt ikke kausaliteter, da det er muligt, at det er usikre og sårbare unge, der anvender de elektroniske medier, men ­ændringerne er så markante, at hun mener at kunne udelukke, at det kan være andre årsager end de elektroniske medier, der har medført ændringerne i de unges liv.

Voldsom vækst i danske diagnoser
I Danmark er de elektroniske medier også slået igennem som i USA. Skole­børnsundersøgelsen fra 2018 viser, at mere end hver fjerde 15-årige pige brugte mere end fire timer på de sociale medier, mens det for drengene kun var hver femte, der til gengæld brugte mere tid på at game. Også i Danmark er der ifølge Statens Institut for Folkesundhed sket en stigning i andelen af unge kvinder med dårligt mentalt helbred fra 16 procent i 2010 til 17,5 procent i 2013 til 24 procent i 2017, så stigningen har været langt den kraftigste i den sidste periode – den samme tendens ses blandt unge mænd, om end fra et langt lavere niveau. Der var ligeledes en kraftig stigning i andelen med kraftig stress fra 2013 til 2017 for såvel unge mænd som unge kvinder. Det er bemærkelsesværdigt, at en lignende udvikling har fundet sted i andelen af 19-årige piger, der har fået psykologhjælp, hvor andelen i 2017 nærmede sig 50 procent. Endvidere er der ifølge Sundhedsstyrelsen sket en stigning på 254 procent i antallet af unge, der får stillet en diagnose for angst eller depression.

Som vi kan se, er det især fra 2013, at den psykiske mistrivsel blandt de unge forøges, hvilket gør det nærliggende at kæde det sammen med den samtidige udbredelse af sociale medier. David Madsen, der er psykolog ved Dansk Behandling for Computerspil og Onlineafhængighed, fremhæver i lighed med Twenge, at de faktorer, der fremmer trivsel, er aftaget. Han peger på, at under 25 procent får mindst en times fysisk aktivitet om dagen, at mængden af søvn og søvn­kvaliteten er faldet i de sidste årtier, og at andelen af unge, der møder trætte i skole, er kraftigt forøget. Endvidere er der blandt 15-årige kun 18 procent af drengene og 10 procent af pigerne, der er sammen med kammerater efter skoletid, således at de er blevet ­mere fysisk isolerede. Denne udvikling hænger sammen med unges længere tid bag digitale skærme, der blev forøget med 40 minutter om dagen fra 2012 til 2015, og han antager, at denne udvikling er fortsat. 

Sammenhæng er fortsat uafklaret
Når danske forskere skal finde årsagerne til stigningen i unges mistrivsel, henvises der ofte til konkurrencestaten, der har øget presset på de unge til at præstere for at kunne komme ind på de eftertragtede videregående uddannelser og få ’drømmejobbet’ på et arbejdsmarked, der bliver stadig mere omskifteligt, hvilket stiller stigende krav om identitetsmæssig fleksibilitet – Becks og Giddens risiko-samfund. Der kan endvidere henvises til Hartmut Rosas begreb om accelerationssamfundet, hvor forandringerne foregår stadig hurtigere, og her nævnes også de sociale medier, men det er ikke en faktor, der gøres til genstand for nærmere analyse.

I en ny rapport fra Det ­Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel­færd, VIVE, Børn og unges trivsel og brug af sociale medier, konkluderes der forsigtigt på basis af en meta­analyse af internationale studier og en analyse af danske data, at der ”er en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og deres ­trivselsbillede. Unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er lidt mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen end dem, der trives godt”. Men rapporten lægger vægt på, at det ikke kan afgøres, ”om det er adfærden på digitale medier, der påvirker trivslen, om mistrivsel kan føre til et øget skærmforbrug, eller om der måske er tale om et vekselvirkningsforhold”. Så indtil videre må vi betragte sammenhængen mellem sociale medier og unges mistrivsel som uafklaret.

Måske kan nedlukningen i forbindelse med coronakrisen give et finger­peg om sammenhængen, idet unges skærmforbrug blev voldsomt forøget, og der er rapporteret om kraftig øget mistrivsel blandt unge. Men er ændringerne for radikale til, at de kan bruges til at konkludere om normaltilstanden?