Kritik af Merete Riisagers nye råd om faglighed

Et nyt råd skal rådgive undervisningsminister Merete Riisager (LA) om faglighed i gymnasiet. Medlemmerne af rådet er personligt udpeget af undervisningsministeren.

Kritikere peger dog på, at der er fare for, at et råd, hvor medlemmerne er personligt udpeget af undervisningsministeren, i højere grad vil bekræfte ministeren i hendes eget syn på faglighed frem for at få et bredere syn på faglighed i gymnasiet.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen kritiserer, at undervisningsministeren “håndplukker” medlemmer, som skal rådgive ministeren om faglighed i gymnasiet.

“Jeg kan godt være bekymret for, at det bliver en snæver opfattelse af faglighed, som kommer frem i rådet. Når ministeren egenhændigt peger medlemmerne ud, så er det ikke lærersynspunkter i bred forstand, hun får, men nogle bestemte læreres synspunkter,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun havde gerne set, at Undervisningsministeriet havde spurgt GL og de faglige foreninger om at udpege repræsentanter, som kunne komme med organisationernes synspunkter på faglighed.

Repræsenterer ikke GL
Der er udpeget fem gymnasielærere til rådet, og to af dem er også medlem af GL’s hovedbestyrelse.

Annette Nordstrøm Hansen understreger, at de ikke repræsenterer GL i rådet, og at GL ikke har fået henvendelser om rådet fra Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeren har netop sat en ekspertundersøgelse af fagligheden i gymnasiet i gang.

I kommissoriet for Rådet for faglighed i de gymnasiale uddannelser står der, at rådet skal følge undersøgelsen af fagligheden af gymnasiet og tage afsæt i dens resultater.

Annette Nordstrøm Hansen er bekymret for, at forskningsresultaterne på den måde bliver tolket og udlagt ud fra et bestemt faglighedssyn i stedet for, at der bliver set på undersøgelsen med et bredere faglighedssyn.

Får de svar, du selv vil høre
Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind anerkender, at undervisningsministeren har ret til at sammensætte råd og ekspertgrupper efter sin egen smag.

“Hvis du vil have de svar, du selv ønsker at høre, så må du gerne lave dit eget råd. Men hvis du vil have et reelt billede af virkeligheden, så skal du sammensætte en gruppe, som repræsenterer sektoren bredere,” siger Annette Lind.

Hun er betænkelig ved rådets rolle i forhold til den nye undersøgelse om faglighed i gymnasiet

“Det er mærkeligt, at rådet skal tolke data fra en forskningsundersøgelse i stedet for at lade forskerne gøre det.

Dansklærerne: Skal være varsom
Formand for Dansklærerforeningen Birgitte Darger hæfter sig også ved, at rådet skal følge den kommende undersøgelse af fagligheden i gymnasiet med henblik på at kunne tage afsæt i dens resultater.

Birgitte Darger mener, man skal være varsom med at ville lave anvisninger på, hvordan den enkelte lærers konkrete undervisning bør foregå ud fra data indsamlet i store kvantitative undersøgelser. Hun hæfter sig ved, at ministeren selv håndplukker medlemmerne til et råd, som “skal tage afsæt i undersøgelsens resultater.”

“Det er problematisk, hvis den nye forskning om faglighed skal “oversættes” af et råd, som ministeren selv har udpeget, og som derefter skal komme med konkrete anbefalinger og anvisninger om, hvordan jeg som lærer i en konkret klassekontekst skal sikre fagligheden i gymnasiet,” siger Birgitte Darger.

Udfordring til reformtanken
Mikael Busch, som er gymnasielærer på Kolding Gymnasium, fik for nylig en mail fra Undervisningsministeriet med en forespørgsel, om han ville være medlem af Rådet for faglighed i de gymnasiale uddannelser.

Da rådet for nyligt blev offentliggjort, blev han præsenteret som medlem af GL’s hovedbestyrelse, hvilket han også er, men han understreger selv, at han ikke
repræsenterer GL i denne sammenhæng.

“Jeg repræsenterer mig selv, og jeg vil også understrege, at jeg ikke er ministerens forlængede arm,” siger Mikael Busch.

Han gætter på, at han er blevet udpeget, fordi han deltager i den offentlige debat om faglighed og i Weekendavisen har skrevet en kritisk kommentar om den første undersøgelse om faglighed i gymnasiet, som Undervisningsministeriet offentliggjorde i foråret.

“Jeg skrev kritisk om undersøgelsen, at den intenderede faglighed i gymnasiet ikke siger særlig meget om hverdagen i undervisningen og den reelle faglighed,”siger Mikael Busch.

Undersøgelsen skabte debat, da undervisningsminister Merete Riisager sagde, at hun mente undersøgelsen viste, at fordybelsen i fagene havde lidt, mens eksperterne bag undersøgelsen afviste den konklusion.

Mikael Busch kan godt følge kritikken af, at rådet ikke er sammensat, så det repræsenterer sektoren bredt. Omvendt mener han også, at det er fint, at der kommer et råd, som udfordrer “reformtankegangen” af gymnasiet, som han kalder den.

“Det er fint at få udfordret, at siden reformen i 2005 bliver der tænkt mere i kompetencer end i faglighed i gymnasiet,” siger Mikael Busch.

Ministeren: Dygtige medlemmer i rådet
Merete Riisager afviser kritikken af, at rådet ikke repræsenterer gymnasiesektoren bredt.

“Alle medlemmer i rådet er mennesker, som er optaget af faglighed . Vi har udpeget de her personer, fordi vi mener, de er dygtige.”

Er de udpeget, fordi de deler dit syn på faglighed?

“Jeg ved ikke, hvad du antyder. Medlemmerne er forskere og praktikere, som vil være dygtige til at løse en opgave,” siger Merete Riisager til gymnasieskolen.dk.