Krav for pædagogikum giver frustration hos ingeniør-uddannede lærere

Gymnasielærere med ingeniør-baggrund er ærgerlige over, at deres uddannelse ikke er god nok til at få pædagogikum. Reglerne bør ændres, siger rektor.

Det er for svært for ingeniør-uddannede lærere at blive godkendt til pædagogikum. Det mener en række frustrede lærere og en rektor, der har svært ved at rekruttere nye medarbejdere.

I forbindelse med den seneste gymnasiereform blev kravene for at tage pædagogikum skærpet. Det skete for at sikre et højt, ensartet niveau på alle gymnasiale uddannelsesretninger. Men det har betydet, at lærere uddannet på for eksempel DTU kan komme i klemme og skal bruge flere år på at supplere deres uddannelse, før de kan starte på pædagogikum.

“Helt generelt synes jeg, at det er godt med høje faglige mindstekrav. Men det er alt for ufleksibelt,” siger Lars Viborg Jørgensen, der er rektor på htx på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.

Flere af lærerne på H.C. Ørsted Gymnasiet er nødt til at bruge flere år på suppleringskurser, før de kan tage pædagogikum. Det skyldes, at deres DTU-uddannelser ikke er målrettet arbejdet som underviser efterfølgende.

“Det er meget lidt attraktivt at skifte fra det private erhvervsliv til gymnasiet, hvis man skal tage omfattende studier,” påpeger rektor Lars Viborg Jørgensen.

Forhandlede ECTS-point ned
En af dem, der oplever, at en DTU-uddannelse ikke er god nok, er Marie Sander Marke fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Ballerup. Hun er kandidat i bioteknologi.

“Jeg vil gerne have pædagogikum, men jeg fik besked om, at jeg mangler 40 ECTS-point. Det er jo næsten et årsværk. Jeg tænkte, at det gider jeg ærlig talt ikke. Det vil tage mig to år at tage ved siden af for overhovedet at være klar til at tage pædagogikum,” siger hun.

Hun kiggede derfor sine uddannelsesdokumenter grundigt igennem og fik forhandlet de 40 ECTS-point ned til 20 point ved nøje at dokumentere, hvad hun havde papir på.

Marie Sander Marke fortsætter:

“Jeg synes, at der skal være lidt mere fleksibilitet, når man skal godkendes af fagkonsulenterne. Måske er det okay at mangle et enkelt underpunkt på en liste, hvis man har taget en hel kandidat indenfor faget. Jeg savner en større forståelse for, hvad vi læser på DTU.”

Uddannelsesansvarlig kan ikke godkendes
Hendes kollega, Anders Stuhr Jørgensen, har det samme problem. Han er uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU og har efterfølgende arbejdet fire år som adjunkt, hvor han var uddannelsesansvarlig for vejbygningsområdet. I dag underviser han i matematik på H.C. Ørsted Gymnasiet.

“Med den nye reform er der kommet skærpede krav til undervisere, så min matematik på DTU kan ikke godkendes, fordi indholdet ikke er 100 procent identitisk med matematikkurserne på for eksempel Københavns Universitet (KU). Med den gamle reform manglede jeg kun et statistikkursus. Nu vil de have, at jeg tager 40-45 ECTS-point i matematik,” siger han og fortsætter:

“Det er tre år med supplering og derefter pædagogikum. Jeg har undervist på DTU og i gymnasiet i 15 år. Det er mærkeligt, at man ikke kan godkende mig fagligt på anden vis for eksempel ved at tjekke, at det, der foregår i klasseværelset, er korrekt.”

Jeg overvejer nogle gange, om jeg skal finde tilbage til ingeniørverdenen.

Anders Stuhr Jørgensen, lærer
H.C.Ørsted Gymnasiet

Han har ofte tænkt på at kaste håndklædet i ringen og finde sig et andet job.

“Jeg går nogle gange og overvejer, om det er dét værd. Jeg vil gerne have efteruddannelse, men det skal være noget, der giver mening. Jeg overvejer nogle gange, om jeg skal finde tilbage til ingeniørverdenen. Jeg kan godt lide at undervise, så derfor bliver jeg indtil videre.”

Samme følelse har kollegaen Mads Hejlesen fra skolens htx-afdeling i Lyngby. Han er ph.d. fra DTU og vil gerne i pædagogikum, men skal læse 40 ECTS point henover to år for at komme i betragtning.

“Jeg har da overvejet, om det var dét værd. Som ingeniør er der jo masser af alternativer.”

Han anerkender, at der er forskel i, hvad man lærer på DTU og de traditionelle universiteter.

“På DTU er det jo en mere anvendt tilgang til matematik, som passer godt ind i den tværfaglighed, som man gerne vil have på htx. I forhold til uddannelsen på KU, så er der selvfølgelig nogle mangler, men i forhold til jobbet og det pensum, man underviser i, så synes jeg, at man har tilstrækkelig anden viden, der opvejer for det, som man ikke har. Jeg kan se, at mine kolleger og jeg selv nyder godt af, at vi har forskellige kompetencer,” siger Mads Hejlesen.

Rektor: Reglerne er ikke tidssvarende
Rektor Lars Viborg Jørgensen peger på harmoniseringen af stx, hhx og htx i 2017 som problemets rod.

“Man skal stort set have en universitetsuddannelse for at blive gymnasielærer. Som civilingeniør bliver man andenrangskandidat, for der er meget massive krav om at supplere for at komme i pædagogikum.”

Der er noget grundlæggende galt, og det kræver et politisk flertal at ændre de regler. 

Lars Viborg Jørgensen, rektor
H.C.Ørsted Gymnasiet

Han anerkender, at der er forskel på, hvad lærere fra DTU og KU kan:

“Jeg ser nogle virkelig dygtige kandidater, som har de kvaliteter, der skal til. Indenfor matematikken kan jeg godt se, at de ikke altid har det hele. Men de har mange kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab, som passer spot on med vores uddannelse. Det er ikke tidssvarende, at de skal supplere så meget,” siger han.

“Hver gang jeg har stillinger ledige indenfor matematik og de naturvidenskabelige fag, så kommer der meget få ansøgninger. Det er, fordi det er så bøvlet. De kan meget nemt finde job i andre sektorer uden at skulle igennem en voldsom supplering.”

Lars Viborg Jørgensen understreger, at det ikke er ministeriet og fagkonsulenterne, der er skurkene:

“Ministeriet kan jo ikke gøre andet end at administrere efter de gældende regler. Men der mangler en velvillighed til at se på, om reglerne bør justeres, for de er ikke tidssvarende. Der er noget grundlæggende galt, og det kræver et politisk flertal at ændre de regler. Det er virkelig tiltrængt.”

Gymnasieskolernes Lærerforening bekræfter overfor gymnasieskolen.dk, at fagforeningen jævnligt bliver kontaktet om sager, hvor lærere og fagkonsulenter ikke er enige om, hvor meget supplering der er behov for, før læreren kan starte på pædagogikum.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ønsket at lade sine fagkonsulenter medvirke i artiklen, da det ikke er praksis i ministeriet at lade embedsmænd udtale sig til citat, oplyser ministeriets presseafdeling.