Det korte grundforløb er komprimeret, og eleverne skal tage stilling til mange ting på kort tid. Det presser studieretningsvalget.

Kort grundforløb: Studievejledere er mere i dialog med eleverne

Mange elever er usikre på at vælge studieretning efter et hektisk grundforløb. Derfor har studievejlederne taget nye værktøjer i brug.

Introuge, naturvidenskabeligt grundforløb, screening i matematik, interne prøver og valg af studieretning.

1.g’erne på landets gymnasier har ekstra travlt, efter at gymnasiereformen i 2016 ændrede grundforløbet fra et halvt år til tre måneder.

Omkring efterårsferien har 1.g’erne valgt deres endelige studieretning. Et valg, som flere studievejledere fortæller, er forbundet med usikkerhed og frygt for at vælge forkert hos både forældre og elever.

Samtidig udtrykker flere studievejledere, at det korte grundforløb har konsekvenser for elevernes sociale trivsel, fordi de skal skifte klasse, lige når de har lært kammeraterne at kende.

På Svendborg Tekniske Gymnasium oplever studievejleder Dorthe Hena Mikkelsen, at der ligger en stor vejledningsopgave i grundforløbet omkring studieretningsvalg.

“I år var mange elever i tvivl om valg af studieretning. Elever og deres forældre er hamrende bange for at vælge forkert, fordi de har en opfattelse af, at fag og karakterer har afgørende betydning i forhold til en videregående uddannelse,” siger Dorthe Hena Mikkelsen.

Betydningen af fag og karakterer fylder meget hos forældrene, og Dorthe Hena Mikkelsen mener, at de har særligt fokus på de cirka 10 procent af de videregående uddannelser, hvor adgangskravet er et gennemsnit på 9 eller derover.

“Derfor gør jeg en del ud af at informere om, at der er mange veje til samme mål, og at over halvdelen af de videregående uddannelser optager alle ansøgere,” siger Dorthe Hena Mikkelsen.

Eleverne skal ikke længere på forhånd tilkendegive, hvilken studieretning de ønsker, før de begynder på gymnasiet.

I stedet skal det korte grundforløb give eleverne et indblik i fagene, og først til sidst skal eleverne vælge deres studieretning. 

Eleverne knytter bånd i deres grundforløbsklasse, og derfor er det sværere at skabe en god klasserumsstruktur i de nye klasser.

Hanne-Grete Lund
Studievejleder, Mulernes Legatskole

Vejledningssamtaler organiseres forskelligt
I løbet af grundforløbet skal der afholdes en obligatorisk vejledningssamtale. Den er organiseret forskelligt fra skole til skole, og der er forskel på, om det er studievejledere eller lærere, som sidder for bordenden.

På Grindsted Gymnasium og HF har de afholdt vejledningssamtalerne kort før efterårsferien, og her har studievejlederne ansvaret.

“Det er nogle meget givende samtaler, hvor vi snakker med eleven om studieretningsvalg og trivsel på skolen. Vores opgave som studievejledere er at hjælpe eleverne med at bevare roen og undgå stress i den hektiske start på gymnasiet,” siger Bente Langelund, studievejleder på Grindsted Gymnasium og HF.

På Slagelse Gymnasium har de valgt at invitere forældrene med ind i vejledningsrummet.

I løbet af grundforløbet holder studievejlederne sammen med lærerne to individuelle samtaler med eleven. I den sidste karrieresamtale er forældrene med.

“Jeg oplever at have bedre kontakt med eleverne i det nye grundforløb på grund af vejledningssamtalerne. Vi har forældrene inde over, og det har fungeret godt,” siger Trine Hesselholdt, der er studievejleder på Slagelse Gymnasium.   

Nye værktøjer i vejledningen
For at give eleverne det mest kvalificerede beslutningsgrundlag at vælge studieretning på har Svendborg Tekniske Gymnasium indført en studieretningsportefølje.

Det er en skriftlig opgave til eleverne i form af et skema, som de skal udfylde i takt med, at de får introduktion til de forskellige studieretninger.

Opgavens formål er, at eleverne skal reflektere over, hvad det vil betyde for dem, hvis de valgte den pågældende studieretning.

“Porteføljen ligger også til grund for den efterfølgende vejledningssamtale. Eleverne fortæller, at det har hjulpet dem til at lære mere om fagene og vælge den endelige studieretning,” siger Dorthe Hena Mikkelsen.

På Thisted Gymnasium og HF har studievejlederne også taget nye værktøjer i brug for at hjælpe eleverne til at vælge studieretning.

Eleverne skal skrive logbog to gange i løbet af grundforløbet. Spørgsmålene i logbogen handler om, hvilke fag eleverne kan lide og deres overvejelser i forhold til en videregående uddannelse.

“Logbogen er til elevernes egen refleksion, og det fungerer fint. Jeg oplever, at det nye grundforløb er med til at udfordre de elever, som allerede før skolestart har forudbestemt en studieretning. Det gør eleverne mere afklaret med deres valg,” siger Morten Bo Bertelsen, der er studievejleder på Thisted Gymnasium og HF.

En prøvelse for fællesskabet
Efter grundforløbet bliver eleverne inddelt i deres nye studieretningsklasser, og det kan have konsekvenser for elevernes sociale trivsel.

Studievejleder på Mulernes Legatskole Hanne-Grete Lund oplevede sidste år, at mange 1.g’ere henvendte sig, fordi de ikke trivedes i deres nye klasser.

Det problem oplevede hun ikke i samme grad med det gamle grundforløb, hvor der var klart færre elever, som skiftede klasse.

“Eleverne knytter bånd i deres grundforløbsklasse, og derfor er det sværere at skabe en god klasserumsstruktur i de nye klasser. I år forsøger vi at lave introaktiviteter for de nye studieretningsklasser for at sikre det sociale fællesskab,” siger Hanne-Grete Lund, der også er bestyrelsesmedlem i Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

For de elever, som i forvejen har udfordringer ved at falde til i en ny klasse og finde venner, er det korte grundforløb frustrerende, mener Trine Hesselholdt fra Slagelse Gymnasium.

Hun har også haft en del samtaler med elever, som har svært ved at finde sig til rette i de nye klasser.

“Mange elever er glade for deres grundforløbsklasse og dermed bekymrede for at skifte klasse. Vi prioriterer højt at snakke med de elever og hjælpe dem med at få den bedste start i den nye klasse,” siger Trine Hesselholdt.

Det korte grundforløb er komprimeret, og eleverne skal igennem mange ting på kortere tid. Derfor er det vigtigt, at studievejlederne er med til, at afdramatisere forløbet.

“Vi er her for at hjælpe eleven,” siger Bente Langelund fra Grindsted Gymnasium og HF.