En af konsekvenserne af, at mindre gymnasier mister elever, er, at skolerne må oprette små hold. Det er ikke godt for økonomien.

Konkurrencen om eleverne rammer provinsgymnasier hårdt

Mindre gymnasier er næsten magtesløse, når eleverne bliver tiltrukket af den nærmeste store by. Skoler efterlyser, at konkurrencen tøjles, men den politiske hjælp er udsat til 2022. 

De små ungdomsårgange og fri konkurrence om eleverne presser igen i år flere gymnasier. Der bliver derfor skævet nervøst til årets kommende søgetal på mange gymnasier, som måske endda er endnu mere usikre efter nedlukning af brobygning og fysisk åbent hus.

Som gymnasieskolen.dk har skrevet om gentagne gange har flere gymnasier på den københavnske vestegn og i Aarhus gang på gang og i flere år forsøgt at råbe politikerne op for at advare om en stigende polarisering og elevflugt fra visse gymnasier.

Det er dog ikke kun i hovedstaden og i Aarhus, at gymnasier mener, at den frie konkurrence om eleverne skal tøjles. Mindre gymnasier i provinsen savner også politisk handling for at undgå, at for mange lokale elever tager ind til den nærmeste store by.

På grund af coronasituationen har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udskudt de politiske forhandlinger om nye regler for elevfordeling og en ny fordeling af penge til gymnasierne, og nye løsninger vil først gælde i 2022. 

Det er lærere og ledelse på mange gymnasier kede af.

Selvejet har skubbet til urbaniseringen.

Johannes Grønager, rektor
Tørring Gymnasium

Græsset er grønnere
Tørring Gymnasium i Hedensted Kommune kunne ifølge rektor Johannes Grønager oprette en klasse mere, hvis eleverne blev i deres naturlige lokalområde. Elever fra byerne Jelling og Give hørte i amternes tid til på Tørring Gymnasium, da transporttiden hertil er kortest.

“Selvejet og en øget liberalisering af området har dog betydet, at flere elever, som tidligere valgte Tørring Gymnasium, nu tager ind til Vejle, selv om transporttiden for dem bliver noget længere,” siger Johannes Grønager, som nævner, at elevernes forestilling om, at 'græsset er grønnere' nok får nogle af dem til at opsøge skoler i de lidt større byer frem for de lokale gymnasier.

“Selvejet har skubbet til urbaniseringen, som man ser mange steder. Problemet med markedsmekanismerne på det her område er, at der er unge, som bliver efterladt på perronen, og som på sigt risikerer, at de ikke kan få uddannelse i lokalområdet,” siger Johannes Grønager.

Tørring Gymnasium havde for syv år siden seks klasser på en årgang, men er nu nede på fire klasser. Færre elever betyder også, at skolen opretter små hold som eksempelvis fysik A eller tysk A med fire elever. Og med en økonomi baseret på taxameter, så er det ikke svært at regne ud, at det ikke er rentabelt.

“Vi har brug for en politisk styring, så eleverne bliver ledt hen til de nærmeste gymnasier,” siger Johannes Grønager.

Regionsrådet i Region Syd anbefaler, at der i år bliver lagt et loft på kapaciteten på de to Vejle-gymnasier Rødkilde og Rosborg af hensyn til netop Tørring Gymnasium og Grindsted Gymnasium. 

Samme kapacitetsloft blev der lagt i dette skoleår, men ifølge en artikel i Jydske Vestkysten ramte elevtallet i Vejle ikke loftet, og det betød med andre ord, at kapacitetsloftet har mere symbolsk værdi end reel værdi for de to mindre gymnasier i oplandet.

Vi kan godt mærke, at de store gymnasier suger eleverne til sig.

Rikke Hansen Husted, tillidsrepræsentant
Grindsted Gymnasium

Skoler konkurrerer mod hinanden
Tillidsrepræsentant på Grindsted Gymnasium & HF Rikke Hansen Husted efterlyser også politisk hjælp til at sikre at mindre gymnasier har elever nok.

“Vi kan godt mærke, at de store gymnasier suger eleverne til sig. Vi snakker på lærerværelset om, at selvejet betyder, at skolerne konkurrerer mod hinanden og bruger reklamepenge for at gøre opmærksomme på sig selv. Nogle gange ville det være nemmere, hvis det var politisk bestemt, hvor eleverne hørte til,” siger hun.

Grindsted Gymnasium vil eksempelvis meget gerne byde elever fra Billund velkommen efter sommerferien. De bor cirka 10 kilometer væk fra Grindsted og cirka 35 kilometer fra Vejle. Alligevel er der flere af dem, som vælger at stå tidligere op og tage den lange vej til Vejle.

På Grindsted Gymnasium mærker de udviklingen. Mens der er fire spor i 2. og 3. g er der kun tre spor i 1. g på stx -  samme nedgang har der dog ikke været på hf, hvor der er to klasser.

“Vi håber på at kunne oprette en klasse mere i år end sidste år, men vi siger også farvel til fire klasser til sommer,” siger Rikke Hansen Husted.

Hun mener, det er en meget vigtig politisk opgave at sørge for, at der er elever til de mindre gymnasier i provinsen.

“Hvis der ikke var et gymnasium i Grindsted, ville mange unge have lang transporttid til uddannelse, og mange ville ikke tage en ungdomsuddannelse. Det betyder også rigtigt meget for livet i byen, at der er et tilbud til de unge,” siger hun.    

Hvis vi ikke værner om de små gymnasier, så bliver dele af Danmark affolket.

Stephan Schmidt Gamrath, tillidsrepræsentant
Odsherred Gymnasium

En times transport
Odsherreds Gymnasium i Asnæs ligger i Nordvestsjælland. Her oplever man også, at flere elever bliver tiltrukket af gymnasier i Holbæk, selv om de geografisk hører til på Odsherreds Gymnasium.

Gymnasiet har fået færre ansøgere i de senere år, og i dag har skolen tre spor på stx.

Stephan Schmidt Gamrath pointerer dog, at Odsherreds Gymnasium har en meget vigtig rolle for mange unge i Odsherred.

“For unge på Sjællands Odde er vi det nærmeste gymnasium, selvom det for nogle elever tager en time at køre ned til os med det offentlige derfra. Hvis ikke vi værner om de små gymnasier, så bliver dele af Danmark affolket. Det kan ikke passe, at unge skal have en bil for at komme i skole,” siger Stephan Schmidt Gamrath.

Han kalder det “fair nok”, at unge efter 9. klasse tænker, at de vil gå i skole i en større by.

“Der er også elever fra Holbæk, som vil til den større by Roskilde, og elever fra Roskilde, som vil til København. Men det handler om, at man politisk sikrer, at alle kan få en uddannelse alle steder i landet,” siger Stephan Schmidt Gamrath.

Region Sjælland vil i år lægge et kapacitetsloft på Stenhus Gymnasium i Holbæk på 14 klasser, frem for de 16 klasser Stenhus Gymnasium har indberettet som kapacitet. I dette skoleår har Stenhus Gymnasium dog ledige pladser i forhold til kapaciteten. Det er derfor for tidligt at sige, hvad kapacitetsloftet på Stenhus Gymnasium reelt vil betyde for Odsherreds Gymnasium til næste skoleår.

Corona giver usikkerhed om søgetal
Også i Nordjylland mærker de mindre gymnasier, at den store by Aalborg trækker i nogle unge. 

For eksempel ville Dronninglund Gymnasium ifølge tillidsrepræsentant Pernille Dalbjerg Sørensen have cirka en klasse mere, hvis de lokale elever ikke søgte mod Aalborg og Nørresundby. 

“Det er samme tendens for flere andre gymnasier i Nordjylland, at de unge søger mod Aalborg, ligesom unge i andre dele af Danmark søger mod større byer. Selvejet har betydet, at de store skoler har udvidet i opgangstider, og når der nu bliver færre elever, vil de stadig gerne have fyldt deres skoler op,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Man er nødt til at håndtere det politisk, at nedlukningen kan få store konsekvenser på det her område.

Pernille Dalbjerg Sørensen, tillidsrepræsentant
Dronninglund Gymnasium

Hun er bekymret for, at den aktuelle nedlukning på grund af corona kan få endnu flere elever til at søge væk fra de mindre gymnasier i oplandet. Brobygningsforløb og åbent hus har i år været virtuelt, og dermed har eleverne ikke haft mulighed for at se og opleve gymnasierne. 

“Vi ved, at flere elever bliver overbevist om, at de skal gå hos os, når de kommer ud og ser bygningerne og oplever stemningen og samværet mellem eleverne. Man kan frygte, at flere elever i år vælger gymnasier i de større byer, og at oplandsgymnasier oplever et stort fald i ansøgninger,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Hun opfordrer til, at man fra politisk side allerede nu forbereder sig på at coronanedlukningen kan betyde, at nogle gymnasier risikerer at miste ansøgere.

“Man er nødt til at håndtere det politisk, at nedlukningen kan få store konsekvenser på det her område. Og det er ikke nok at sende penge, man er nødt til at håndtere, hvis skolerne får færre ansøgere,” siger hun.

Nu også Kolding
Gymnasieskolen.dk har tidligere skrevet, at Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium i Tilst har efterlyst politisk handling for at få en mindre skæv fordeling af elever med anden etnisk baggrund end dansk. 

Gymnasier på vestegnen syd for København har problematiseret, at lokale elever søger mod gymnasier i Roskilde og Greve, som ligger i Region Sjælland. Region Sjælland og Region Hovedstaden forsøgte sidste år at lave en aftale, som skulle fastholde eleverne fra vestegnen på de lokale gymnasier. Aftalen blev dog ikke godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet, da den ikke var inden for lovens rammer. 

Senest har Kolding Gymnasium forsøgt at få indført lokale fordelingsregler, da gymnasiet oplever en nedgang i elever, og at der bliver en skæv fordeling af de tosprogede unge på byens gymnasier. Ønsket om lokale fordelingsregler fik dog ikke opbakning i fordelingsudvalget eller i regionsrådet i Region Syddanmark.

Det vides endnu ikke, hvornår de politiske forhandlinger om elevfordeling bliver genoptaget. De er foreløbig forsinket på grund af coronasituationen.

Danmarkskort med store tab
Beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at demografien med faldende ungdomsårgange går hårdt ud over skolernes økonomi i det meste af landet frem mod 2030. Undtagen i hovedstadsområdet, hvor der bliver flere unge fremover.

Kortet viser den forventede udvikling i taxametertilskud på institutionsniveau i 2030 sammenlignet med 2018 baseret på en statistisk fremskrivning af den demografiske udvikling. For institutioner med flere afdelinger er tallet et gennemsnit for hele institutionen. 
Farveforklaring: Rød: tab på -20 % eller mere, orange: fra -10 til -19 %, lilla: fra 0 til -9 %, blå: stigning på 1 % eller derover. Kortet er lavet af gymnasieskolen.dk
Kilde Børne- og Undervisningsministeriet.