Konfrontation eller dialog?

Religion

Meget anbefalet - især til fagets B-niveau

Konfrontation eller dialog?

Jens M. Steffensen og Ole Bjørn Petersen

186 s ill.
Kr. 160.
Website. www.islamtekster.systime.dk
Systime 2006.

Verden er blevet en anden efter terrorangrebet på The Twin Tower i New York d. 11.9.2001. Var det en opfyldelse af Samuel Huntingtons teorier i bogen »The Clash of Civilizations …«, der udkom nogle år forinden?, og hvilke fjendebilleder lå der bag denne aktion og USA's og andre vestlige landes efterfølgende militære kampagner i Mellemøsten? Hvad har religion med alt dette at gøre? Hvorfor bliver såkaldte velintegrerede muslimer selvmordskandidater og terrorister? Det er blot nogle af de problemstillinger, denne tekstbog tager livtag med. Det er et stort anslag i problemstillinger, der skal formidles til et gymnasial niveau, men jeg synes, det generelt er lykkedes godt. Der er noget både til fagets B- og C-niveau.

Det er højaktuelt stof, som nyhedsmedierne snart dagligt taler og skriver om, og kulturmøde skal vi beskæftige os med i religionsfaget. Det har en central placering i den nye bekendtgørelse.

Forfatterne betragter bogen som et supplement og en overbygning til en decideret grundbog til islam, til emnelæsning, AT-forløb eller andet flerfagligt samarbejde med fagene historie og samfundsfag. Den forudsætter, som forfatterne selv skriver, en vis basisviden om islam.

Bogen giver en meget omfattende og nuanceret fremstilling af dens emner og problemer, der vendes og drejes gennem præsentationer af mange forskellige vestlige og muslimske forskeres analyser og synspunkter. Som forfatterne siger i forordet, har deres intention været at præsentere tekster og synspunkter, der på »det hjerteligste« modsiger eller går i dialog med hinanden, og det er nærmest til overmål lykkedes for forfatterne, må man sige. Sine steder har det karakter af en opremsning og ophobning af synspunkter, der får denne læser til at tvivle på, om eleverne også kan gribe om og holde sammen på dem.

Men når det er sagt, skal det også siges, at forfatterne har gjort sig stor umage for med mange noter og biografiske data at præsentere de forskellige synspunkter. Også mange fremmedord og begreber har fået forklarende noter. Dertil kommer det nok så vigtige, at introduktionerne er skrevet i et letflydende og meget læsevenligt sprog. Der skrives ligefremt, roligt sine steder næsten tålmodigt forklarende med eksempler, hvor sagen belyses gennem nye formuleringer. Det er en fin formidling af stoffet. Kildematerialet lægger op til længerevarende gruppe- og projektarbejder, hvor eleverne i det store og hele må arbejde selvstændigt. Det synes forfatterne at have haft et klart blik for og været meget bevidste om i deres formidling af stoffet, hvis jeg ellers har forstået dem ret.

Mange af kilderne er meget lange og af stor sværhedsgrad skrevet af fagfolk, der diskuterer med hinanden. En akademisk diskussion på højeste niveau. Disse kilder hører absolut hjemme på fagets B-niveau, og jeg kan kun ønske pøj pøj! Andre kilder er kortere og lettere tilgængelige som uddrag af avisartikler m.v., der også kan anvendes på C-niveau og i mere traditionelle undervisningsformer.

Og så helt konkret. Hvad rummer bogen?

Den har en introduktion med 5 hovedkapitler efterfulgt af 25 tekster, der i stor udstrækning ikke før har været oversat til dansk. Med den fornødne basisviden kan disse hovedkapitler behandles uafhængig af hinanden. En website (www.islamtekster.systime.dk) nuancerer og uddyber de behandlede problemstillinger med flere kilder.

Bogen tager udgangspunkt i Francis Fukuayamas og Samuel Huntingtons teoridannelser om forholdet mellem den moderne vestlige verden efter Den kolde Krigs ophør og de øvrige verdens-kulturer specielt den muslimske. Der er et meget fyldigt uddrag af S. Huntingtons bog og Edvard Saids kritik heraf.

Dette fører frem til det efterfølgende mere teoretiske kapitel, hvor der præsenteres 3 modeller - teoridannelser til den vestlige verdens optik af den muslimske kultur historisk og aktuelt: orientalismen, kulturrelativismen og den postkoloniale optik. Centralt står her debatten om E. Saids epokegørende bog fra 1978 »Orientalism«, hvor Vestens videnskabelige forskning af Orienten kædes sammen magthegemoniet over denne kultur. Vi præsenteres også for Bernard Lewis kritik af denne teori samt debatten om forholdet mellem islam og demokrati og menneskerettigheder. Er der muligheder for dialog? Et fyldigt tekstmateriale belyser denne debat.

Derudover fokuserer et kapitel på historiske og begrebsmæssige problemer omkring Muhammed som profet, Koranen og sharia. De vigtigste muslimske reaktioner på mødet med den moderne vestlige verden præsenteres: Wahhabisme, Salafiya, Kemalisme, Sufisme, Antisemitisme og den politiske ideologisering samt forskellige vestlige og muslimske fortolkninger af Jihad. Og endelig vises den trend til genislamisering, individuel selviscenesættelse (burka og stramme cowboybukser m.v.), der er affødt af den identitetsforvirring, som den globale postmoderne verden har medført i de muslimske kulturer. Og det synes, som om man enten reagerer meget kosmopolitisk ved f.eks. at deltage i internettets virtuelle umma, eller man lukker sig ind i ghettoens fundamentalistiske kultur og livsstil. Meget vigtige, forekommer det mig, er de tekster, der behandler det ovenfor nævnte problem om vestlige muslimers konvertering til den militante islamisme, der afliver den ofte hørte forestilling om, at religion af sig selv - sui generis - besætter unge med religiøs fanatisme.

Bogen er ambitiøs. Forfatterne har villet føre eleverne op til de højeste abstraktionsniveauer. De skal i det mindste snuse til dem og indføres således i det sprogfilosofiske problem om realisme og nominalisme. Forfatterne tilslutter sig det sidste, så hvis en elev skulle spørge »hvad er islam?« (eller en hvilken som helst anden religion for den sags skyld), så har eleven dummet sig, for spørgsmålet er forkert stillet, da »islam« kun er et begreb, som forskere har fundet anvendeligt i deres forskning. Islam findes ikke i »virkeligheden«, der er ingen essens. Det eneste, der eksisterer, er »muslimer« med deres tro og praksis. Det er det, man kan erfare og studere, og det er også det, denne bog gør med dens synspunkter, tolkninger, modeller og konstruktioner. Her er man helt på omdrejningshøjde med den faglige diskurs inden for religionsvidenskaben i dag. Det kan godt svimle for én, når man tænker på sin egen filosofikums tid, hvor man blev præsenteret for dette ejendommelige og vanskeligt forståelige problem. Men tiden i dag er en anden, siger man, og sandt er det, at kravene er skærpet. Alligevel er det min erfaring, at man må lære eleverne at spille med én bold, før de kan holde flere bolde gående i luften.

Det var så gnækkeriet!

Til slut er der imidlertid at sige, at det er en spændende og aktuel bog skrevet af meget vidende forfattere, der har mange antenner ude og er dygtigere til at formidle deres stof. Det er en bog, som jeg trods sværhedsgraden meget gerne vil anbefale og især til fagets B-niveau.

Hans Jørgen B. Thomsen