Klassen på hovedet

Et undervisningskoncept baseret på video­forberedelse og udstrakt elevaktivering i timerne vinder frem blandt gymnasielærere herhjemme. Flipped classroom kaldes det – og det praktiseres blandt andet på Roskilde Gymnasium, hvor Henning Romme Lund huserer.

Tre piger taler til klassen. De er i dagens anledning socialistiske agitatorer, og de har valgt at slå til lyd for, at socialt udsatte unge skal have mere støtte for at kunne uddanne sig på lige fod med deres mere ressourcestærke jævnaldrende.

Der er en smule fnis og tøven, som man kan forvente hos unge mennesker, der skal tale for klassekammerater, de lige har mødt for tre uger siden. Men teksten og tonen er klar nok, det samme er formålet. De skal præsentere deres refleksioner. Vi er ved slutningen af en 90-minutters lektion i samfundsfag i 1.d på Roskilde Gymnasium. Mundtlig præsentation af dagens tema er en fast bestanddel af lektionen, når lærer Henning Romme Lund og eleverne arbejder inden for læringskonceptet flipped classroom.

Da Henning Romme Lund, lærer i historie og samfundsfag og it-vejleder på Roskilde Gymnasium, for fire år siden begyndte at optage og inddrage sine egne videoforedrag i undervisningen, var man endnu ikke begyndt at tale om ”det omvendte klasseværelse” i de didaktiske miljøer herhjemme.

Lyt, tal og lær
Udgangspunktet for Henning Romme Lund var dengang som nu et ønske om at gøre undervisning og lektielæsning både nemmere og sjovere samt frigive mere tid til elevaktiverende undervisning, når han var sammen med sine klasser.

”Ved at anvende videoer er jeg fri for at gentage de mest elementære og redegørende ting. Jeg havde også et håb om, at jeg bedre kunne nå de elever, der ikke var så motiverede for læsning, ved at eksperimentere med andre medier. Samtidig skal eleverne også producere videoer til hinanden, da de lærer meget af at forklare ting over for andre,” fortæller han.

Nøgleordet i hans timer er aktivitet. Eleverne skal reflektere, lytte, læse, skrive, interagere og formidle viden mundtligt for hinanden i hver lektion.

”De lærer af at lytte og forholde sig til både lærerens og klassekammeraternes udsagn. Jeg lægger vægt på, at de bruger hinandens viden, formidler faglige tanker, bliver udfordret og diskuterer. Det er imidlertid ikke et enten-eller. Jeg laver stadig tavleundervisning, når vi gennemgår særligt svære tekster, hvor det er vigtigt, at vi er sammen om en klassediskussion, og hvor eleverne skal have mulighed for at afbryde og stille spørgsmål. Og det har vi tid til, i kraft af at den mere instruerende og forklarende del af undervisningen som hovedregel er lagt ud i forberedelsen i form af videoer.”

Fra begyndelsen tog eleverne godt imod den nye undervisningsform og det ekstra medie. Henning Romme Lund forsøger at beregne den samme tid til forberedelse, og pensum er uændret uanset læringsform.

Han vurderer selv, at videoerne har været en gevinst for de elever, der har vanskeligt ved at læse tungere og mere teoretiske tekster. Til gengæld er hans erfaring, at flipped classroom ikke er en magisk pille, der stimulerer interessen for faget hos de elever, som er mindre motiverede.

Forlængelse af dansk pædagogik
I dag bruger et stigende antal gymnasielærere flipped classroom i deres undervisning. De producerer videoer, deler dem med hinanden og diskuterer fordele og ulemper ved metoden på Facebook og via Twitter. Henning Romme Lund pointerer, at i en dansk kontekst må det ses som en tilføjelse eller udvidelse af undervisningspaletten, da den elevaktiverende undervisning har været på den pædagogiske agenda i årevis i forskellige versioner.

”Det er ikke en radikal forandring herhjemme i modsætning til modtagelsen i USA, hvor begrebet stammer fra. Jeg ser det som en oplagt måde at bruge et nyt medie på, som giver god mening, da det giver både mig og eleverne tid til at diskutere og problematisere viden,” siger Henning Romme Lund.

De tre piger er færdige med deres foredrag for klassen og belønnes med klapsalver. I løbet af den sidste halvanden time har de og deres kammerater været igennem et varieret forløb, der har indeholdt både selvstændigt arbejde, gruppearbejde, læsning, skrivning, debat, spørgsmål og svar. Formålet har været at forstå socialismen og kunne udtrykke socialistiske tanker. Lektionen afsluttes med opsamling af kernebegreber.