Karrierelæring frustrerer lærere

Den uklare definition er den største hæmsko for karrierelæring i gymnasiet. Sådan lyder det fra ph.d.-studerende Laura Cordes Felby, der zoomer ind på begrebet i nyt projekt.

Karrierelæring rykkede ind i gymnasiet med reformen i 2017. Her blev det et krav, at alle fag skal styrke elevernes karrierekompetencer. Men nu to år senere står mange lærere fortsat skeptiske og frustrerede tilbage med en opgave, de ikke helt ved, hvad går ud på.

Det er en af de første iagttagelser, som forsker Laura Cordes Felby har gjort i sit ph.d.-studie om karrierelæring i det almene gymnasium, som hun er lidt over halvvejs i.

”Lærerne er frustrerede. De synes, det er uklart, hvad der ligger i begrebet, og hvad formålet reelt er,” siger Laura Cordes Felby, der laver ph.d.-projektet på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

I ph.d.-studiet fokuserer hun på, hvordan kravet om karrierelæring fortolkes og foldes ud i hverdagen på stx. Som led i projektet har hun været på observationsbesøg i tre forskellige 2.g-klasser og interviewet lærerne.

Ikke nok information
Der er kun ganske få linjer om karrierelæring og dets indhold og formål i både aftaleteksten om reformen, Lov om de gymnasiale uddannelser og læreplanerne, forklarer Laura Cordes Felby.

Karrierelæring er kastet ind i reformen, som om det var en term, alle kendte i forvejen. 

Laura Cordes felby, ph.d.-studerende
Aarhus Universitet

Hun oplever, at lærerne føler sig dårligt informeret, og det forstår hun godt.

”Karrierelæring er kastet ind i reformen, som om det var en term, alle kendte i forvejen. Politikerne har aldrig meldt tydeligt ud, hvad hensigten med karrierelæring er,” siger Laura Cordes Felby, der ser den uklare definition som den største hæmsko for karrierelæring i gymnasiet.

”Det er det, der hele tiden står i vejen. Der bliver et ekstremt stort rum til fortolkning. Lærerne læser vidt forskellige ting ind i det. Det er problematisk og kan udvande begrebet fuldstændigt.”

Hun oplever, at især to reaktioner går igen blandt lærerne. Nogle siger: ’Jeg gør det bare på den måde, som jeg synes, det skal forstås’. Mens andre siger: ’Det er jo ikke nye temaer, så jeg gør bare, som jeg plejer’.

”Men så får man ikke det fulde udbytte,” siger Laura Cordes Felby. 

Tydelig modstand
Hos en del lærere opstår der ifølge Laura Cordes Felby en direkte modstand mod karrierelæring, fordi de ser det som endnu et redskab, der skal presse de unge og få dem til at træffe hurtige valg.

”Det er en dagsorden, lærerne ikke deler. De ser det ikke som deres opgave at få de unge til at træffe et hurtigt valg, men derimod et rigtigt valg,” siger Laura Cordes Felby, der understreger, at der intet sted står, at karrierelæring skal få de unge til at træffe hurtigere valg.

Hun tror, at lærerne tolker det i den retning, fordi regeringen, der opfandt karrierelæring, også stod bag eksempelvis fremdriftsreformen.

”Det lader til, at lærerne tænker: ’Karrierelæring er nok bare endnu et led i, at vi skal presse de unge hurtigere igennem systemet’.”

Bred det ud!
Laura Cordes Felby kan ud af sine studier se, at det nye krav udmøntes meget forskelligt af ledelsen på de tre gymnasier.

På den ene skole tager ledelsen et stort ansvar for at rammesætte karrierelæring som noget, som ”vi går op i på vores gymnasium”, og man gør noget ud af at klæde lærerne på til at kunne varetage opgaven. På de to andre gymnasier har ledelsen ikke fundet tid og ressourcer til at få begrebet sat på dagsordenen og arbejdet med det i dybden.

Der bliver et ekstremt stort rum til fortolkning.

Laura Cordes Felby, ph.d.-studerende
Aarhus Universitet

Alle tre skoler har dog enten haft en pædagogisk dag om karrierelæring eller haft det som et punkt på et pædagogisk møde.

”Men det er kun på det ene sted, at karrierelæring er blevet definerende for skolens praksis og selvforståelse,” siger hun. 

Laura Cordes Felby mener, at der er brug for meget mere information og formidling af, hvordan karrierelæring kan tage sig ud i den gode praksis. Der er nemlig rigtig meget potentiale i begrebet, hvis man breder det ud og ikke kun har det snævre fokus på valg i uddannelsessystemet, vurderer hun.

Hendes erfaring er, at man ganske langsomt kan ændre på lærernes holdning, hvis man bruger en pædagogisk dag til at få vendt begrebet, eller lærerne på egen hånd dykker ned i det.  

”Jo mere teori, lærerne får på i forhold til, hvad karrierelæring kan være, jo mere kan de se det i en dannelsesmæssig ramme,” siger hun.

Det gode liv
Og netop at få koblet karrierelæring til almendannelse, så det ikke kun handler om uddannelse og erhverv, men om valg, overgange og værdier i livet generelt, er en rigtig god tilgang til det nye krav, mener Laura Cordes Felby.

”Jeg synes, det er dér, begrebet virkelig bliver meningsfuldt,” siger hun og fortsætter:

”Karrierelæring handler netop ikke om at presse de unge, men om at give dem redskaber til at reflektere over, hvad det gode liv er for dem – og i den refleksion er uddannelse og arbejde vigtige elementer.”

Man får samtidig øget elevernes motivation for det, der foregår i undervisningen her og nu, når det bliver koblet til deres videre liv, påpeger hun.

Men selvom Laura Cordes Felby har set en lille åbning hos nogle lærere i forhold til karrierelæring, er usikkerhed og skepsis stadig udbredt på lærerværelserne.

”Selvom lærerne begynder at kunne se relevansen, mener en del stadig, at det er ’gammel vin på nye flasker’. De har stadig svært ved at se, hvordan de skal ændre praksis – eller om de skal ændre praksis,” siger hun.

Ph.d.-projektet ventes færdigt i december 2020.