Bliver eksamen aflyst i år, får årskaraktererne endnu større betydning. Det kan dog være problematisk at give årskarakterer efter en lang periode med fjernundervisning, mener lærere.

Karaktergivning giver ekstra panderynker hos lærerne i år

Det er svært at give årskarakterer baseret på en periode med fjernundervisning. Det mener flere faglige foreninger. Lærerne forbereder sig på en historisk anderledes afslutning af skoleåret.

Risikoen for, at sommerens eksamener bliver aflyst og skal erstattes af årskarakterer, hænger fortsat over landets gymnasier, hf-kurser og VUC’er.

Godt nok åbnede statsminister Mette Frederiksen tidligere på ugen for muligheden af en gradvis åbning af skoler og andre uddannelsesinstitutioner efter påske, men om eksamenerne kan gennemføres helt, delvist eller slet ikke er fortsat uvist.

Derfor forbereder lærerne sig på, at de årskarakterer, de om kort tid skal give, kan få endnu større betydning end normalt. Men det er ikke uden problemer, lyder det fra flere faglige foreninger, som gymnasieskolen.dk har talt med.

I Dansklærerforeningen for stx og hf er formand Mischa Sloth Carlsen bekymret, og hun er ikke alene. 

Hvis eleverne ikke bliver udfordret mundtligt og hørt tilstrækkeligt, kan man ikke vurdere dem fair.

Mischa Sloth Carlsen, formand
Dansklærerforeningen for stx og hf

“Vi taler om det i både danskfagets Facebookgrupper og blandt kolleger på skolerne. Det er tydeligt, at det er noget, der fylder i lærernes tanker i forhold til deres aktuelle undervisning,” siger hun. 

Er bedømmelsen fair?
Hendes egen og kollegernes bekymring går på, om de er i stand til at vurdere eleverne på en tilstrækkelig kvalificeret og fair måde, når undervisningen er flyttet ud af klasselokalet og nu foregår hjemme ved computerskærmen.

“Hvis eleverne ikke bliver udfordret mundtligt og hørt tilstrækkeligt, kan man ikke vurdere dem fair. Det handler om rimelighed, og det er vores ansvar at sikre et grundlag for det,” siger Mischa Sloth Carlsen.  

Hun er især bange for, om lærerne mister blikket for de stille og sårbare elever, nu hvor alle sidder hjemme bag hver sin skærm. 

Selv prøver hun at bruge en stor variation af digitale platforme og virtuelle undervisningsformer, der gør, at eleverne arbejder med deres mundtlighed, og hvor hun kan lytte med og undervise dem i mindre grupper. 

“Jeg eksperimenterer med måder, jeg kan høre eleverne på. I denne helt ekstraordinære situation bliver man endnu mere fokuseret på, om man er opmærksom nok på alle. Ingen kan undervise på rutinen i øjeblikket,” siger Mischa Sloth Carlsen. 

Brug for mere viden
Problematikken fylder også hos samfundsfagslærerne, lyder det fra deres formand Linda Petersen. 

Jeg sidder med klasselisten for at være sikker på, at jeg får hørt alle.

Linda Petersen, formand
Foreningen af Lærere i Samfundsfag 

Selv har hun tilrettelagt sin virtuelle undervisning på en måde, så hun føler, at hun har nogenlunde muligheder for at bedømme sine elever.

”Jeg bruger Google Meet og kan se alle eleverne på min skærm, og så sidder jeg med klasselisten for at være sikker på, at jeg får hørt alle,” fortæller Linda Petersen, formand for Foreningen af lærere i samfundsfag. 

Hun føler, at hun har brug for at indsamle mere ”viden”, når den karakter, der skal gives, muligvis bliver elevernes eksamenskarakter. Det kræver lidt ekstra arbejde, og hun tror, at hovedparten af hendes kolleger har det på samme måde. 

”Jeg føler, at jeg i højere grad skal være sikker på karakteren. Derfor afleverer eleverne for eksempel deres noter til mig i Lectio. Det beder jeg dem jo ikke om normalt,” siger Linda Petersen. 

Hun gætter på, at mange lærere vil skrue op for antallet af opgaver i ugerne efter påske og skele til besvarelserne, når den mundtlige årskarakter skal gives. 

Efterlyser hurtig udmelding
Majbrit Ahrensberg Christensen er formand for Erhvervsgymnasiernes Engelsklære​rforening og underviser på hhx på Tradium i Randers.

Hun mener først og fremmest, at det vil være godt at få en udmelding hurtigst muligt i forhold til eksamen, så lærerne kan tage højde for situationen.

Meget går tabt i sprogundervisning, når du ikke kan have dialogen med eleverne.

Majbrit Ahrensberg Christensen, formand
Erhvervsgymnasiernes Engelsklære​rforening

Hun peger på, at der er stor forskel på, om eleverne skal have årskarakterer i midten af maj som normalt, eller om eksamen aflyses, og undervisningen forlænges et stykke ind i juni.

“Hvis vi skal give årskarakterer i maj, så bliver de i nogen grad baseret på denne periode med hjemmeundervisning. Det kan også lade sig gøre, men det kan være problematisk,” siger Majbrit Ahrensberg Christensen.

Hun har selv et barn på tre år hjemme, og derfor laver hun meget lidt synkron virtuel undervisning med fokus på mundtlighed. Samme arbejdsbetingelser har andre lærere i denne periode.

“Meget går tabt i sprogundervisning, når du ikke kan have dialogen med eleverne, og dermed bliver det også vanskeligere at bedømme eleverne i denne periode.”

Majbrit Ahrensberg Christensen mener dog, at det vil være praktisk muligt at give årskarakterer, også selvom skolerne stadig er lukket efter påskeferien. Men det vil især gå ud over fagligt svage elever og eksempelvis ordblinde, som har behov for mere støtte, påpepeger hun. 

Hun siger, at det kan være en god idé at forlænge undervisningen ind i juni, hvis eksamenerne helt eller delvist aflyses.

“Så kan alle elever få den viden og undervisning, de skal have,” siger hun.

Elever putter sig
Det er især de fagligt svageste elever, der taber på skolelukningen, mener formanden for Foreningen af Danske Biologer, Christian Rix.

Perioden med fjernundervisning vil derfor under alle omstændigheder gøre det vanskeligere at uddele årskarakterer til nogle elever i år.

“Den udfordrede elev kan nemmere putte sig i den virtuelle undervisning. De fleste lærere er ikke trænet i virtuel undervisning og har derfor ikke de pædagogiske redskaber til at nå de udfordrede elever,” siger Christian Rix.

Han laver synkron virtuel undervisning og “møder” eleverne online, men nogle elever deltager ikke eller er ikke særligt aktive i denne periode.

De fleste lærere er ikke trænet i virtuel undervisning og har derfor ikke de pædagogiske redskaber til at nå de udfordrede elever.

Christian Rix, formand
Foreningen af Danske Biologer

Også han håber på en hurtig afklaring af, hvad der skal ske med eksamen, så lærere og elever kan forholde sig til den situation. Hvis eksamen bliver aflyst, tager han det for givet, at perioden med undervisning bliver forlænget i nogle uger.

“Det ville være tåbeligt at aflyse eksamen og give eleverne årskarakterer allerede i maj. Så kunne vi lige så godt sige tak for i år med det samme,” siger Christian Rix.

Vent med aflysning
Åbner gymnasierne gradvist op tirsdag den 14. april, er det oplagte gæt, at det bliver 3.g’erne og 2. hf’erne, som først får almindelig undervisning igen. 

3.g’erne har sidste skoledag den 15. maj, og de skriftlige eksamener starter den 18. maj.

Mens Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ønsker, at Børne- og Undervisningsministeriet aflyser eksamen hurtigst muligt, ønsker rektorernes forening, Danske Gymnasier, at se tiden an.

Læs: Lærere vil aflyse eksamen nu – rektorer vil vente

Både Linda Petersen og Mischa Sloth Carlsen synes, det er for tidligt at aflyse eksamen. Hvis bare eleverne kommer i skole igen inden 1. maj, er det realistisk, at i hvert fald nogle af eksamenerne kan gennemføres. Men bliver det senere, begynder det at blive problematisk, lyder det.  

“Hvis de kommer i skole to dage før sidste skoledag, når vi jo ikke at repetere stoffet og forberede dem til eksamen,” siger Linda Petersen. 

Mischa Sloth Carlsen kalder det “meget ulykkeligt”, hvis eksamen må aflyses. 

“Det er peak’et i elevernes læreproces. Det er her, de viser, at de kan læse op, bearbejde stof, se nye sammenhænge. En vigtig kompetence, de får brug for på deres videregående uddannelse.” 

Hun ser flere problemer i en aflyst eksamen. 

“Hvad med elevernes retssikkerhed, hvis de ikke får mulighed for at blive bedømt af en ekstern censor? Og hvad med hf-eleverne? Mange har netop valgt den uddannelse, fordi de ikke får årskarakterer,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Hun foreslår, at man eventuelt kan rykke mundtlig eksamen frem og afvikle den før skriftlig eksamen, hvor mange elever skal sidde i det samme rum og potentielt udgøre en større smitterisiko.