Tina Solbeck Schmidt om sin passion og faglighed

Tina Sølbek Schmidt holder meget af at tilbringe tid i naturen. Det giver ro til at finde på gode idéer til undervisningen.

“Jeg tager virkeligheden ind i undervisningen”

Hytteost, molekylekortlægning og begejstring er nogle af de ingredienser, Tina Sølbek Schmidt hælder i skemaet for at kickstarte elevernes interesse for naturvidenskab.

Når man serverer projekter om udviklingen af danskernes BMI og kortlægning af arvemasse på Island og lader sine elever deltage i Unge Forskere, lyder naturfag pludselig som nogle af de bedste timer på skemaet. Og det er netop Tina Sølbek Schmidts mål at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab. 

”Jeg prøver at gøre faget så forståeligt som muligt, så eleverne får en oplevelse af, at ‘det her kan jeg faktisk godt’,” siger Tina Sølbek Schmidt, der har undervist i kemi, biologi og bioteknologi på Fredericia Gymnasium i 24 år.

Bioteknologi er et forholdsvist nyt fag, som blev permanent med gymnasiereformen i 2017. Flere skoler har tidligere kørt med faget som en forsøgsordning. 

Det er et krav, at bioteknologi skal være anvendelsesorienteret, og der arbejdes i temaer som eksempelvis menneskets arv, blod og ølbrygning. 

Det er Tina Sølbek Schmidts erfaring, at eleverne bliver mere motiverede, når de fra starten ved, hvorfor de skal lære om eksempelvis mælkens bestanddele. 

Hver gang hun får en ny klasse, siger hun altid til eleverne, at de skal kende kroppens funktioner, så de bedre kan forstå de biologiske processer, når kroppen ikke fungerer.

”Bioteknologi er et stort og komplekst fag, og derfor kan det være svært at nå alle elever. Jeg forsøger at gøre undervisningen virkelighedsnær ved at tage udgangspunkt i elevernes hverdag,” siger Tina Sølbek Schmidt.

Hvis der eksempelvis er ny forskning, som viser, at man kan bruge blodprøver til at teste for forstadier til kræft, så starter naturfagslæreren timen med at præsentere forskningsresultatet og går derefter i dybden med emnet. 

Islandsk arvemasse
Tina Sølbek Schmidt elsker at nørde, og særligt et helt specielt land har en stor plads i hendes hjerte.  

“Jeg er vild med Island! Naturen og befolkningen er fantastisk. Menneskets forhold til naturen, hvordan vi lever med og mod den, fascinerer mig,” siger Tina Sølbek Schmidt.

Når hun først er gået i gang med at fortælle om vulkanernes ø, er hun svær at stoppe igen. Her er der virkelig en ild, som brænder hos den garvede naturfagslærer. 

Sammen med en dansklærer har hun lavet et projekt, hvor eleverne læser islandske sagaer, arbejder med klimaet og undersøger gener og arvemasse hos den islandske befolkning.

Et privat firma i Island har nemlig kortlagt arvemassen hos halvdelen af den islandske befolkning ved hjælp af blodprøver, så islændingene kan se, hvem de er beslægtet med. 

Tina Sølbek Schmidts har sammen med sine elever besøgt firmaet, hvor de blandt andet blev klogere på, hvordan man tester for genetiske sygdomme.

”Projektet gjorde eleverne mere bevidste om, hvilke store muligheder genforskning giver i forhold til at genkende og forebygge sygdomme,” siger Tina Sølbek Schmidt.  

Indtil videre har hun lavet studieture til Island fem gange. Under overenskomstforhandlingerne i foråret sov hun nærmest ikke i en hel måned, fordi hun frygtede, at studieturen til Island blev aflyst. 

Men det endte som bekendt med et forlig, og eleverne fra Fredericia fik lov til at opleve sprudlende gejsere, varme kilder og fascinerende natur. 

Dagens molekyle 
De første 10 minutter af hver time fremlægger en elev et molekyle på tavlen. Nogle gange skal eleven skrive hele molekylets strukturform. Andre gange skal der sættes C- og H-atomer på, eller de funktionelle grupper skal findes. 

Når de arbejder med lægemidler i 3.g, er det for eksempel L’dopa, som er et lægemiddel til parkinsonpatienter, der bliver gennemgået på tavlen af en udvalgt elev. 

Tina Sølbek Schmidt hjælper ikke eleven i forberedelsen. I stedet stiller hun bagefter spørgsmål som: Hvis molekylet skal transporteres hen over en cellemembran, kan det så ske ved simpel diffusion, eller skal der et transportmolekyle til? 

“Dagens molekyle er en god repetitionsøvelse, hvor vi træner elevernes kompetencer til eksamen. Øvelsen giver eleverne ro og gør dem klar til at gå videre med et nyt emne,” siger Tina Sølbek Schmidt og tilføjer:

“Det giver eleverne en tro på sig selv, når man starter hver lektion med en øvelse, som de kender.”

Tina Sølbek Schmidt bruger meget tid på at forberede sig. Hun forsøger at gøre undervisningen så virkelighedsnær som muligt.

Hytteost og BMI
Når der ikke sættes C- og H-atomer på molekyler, fremstiller eleverne eksempelvis hytteost.

Mælk er et ofte benyttet tema i hendes undervisning, fordi eleverne kan forholde sig til den hvide væske. 

De laver en proteinanalyse af mælk og gennemgår, hvordan danskernes kostvaner og BMI har udviklet sig gennem de seneste 60 år. 

Her får eleverne lov til at gruble over sammenhængen mellem kostvaner og sygdomme. Det er virkelighedsnær undervisning, der viser eleverne, hvad de kan bruge natur­fag til.

“Jeg kan slet ikke blive færdig med at nørde i mine fag! Jeg føler, at jeg gør en forskel, når flere af mine elever begynder at interessere sig for naturvidenskab,” siger Tina Sølbek Schmidt.  

Vild med talenter 
Den erfarne naturfagslærer har i flere år været med i talentudvalget på Fredericia Gymnasium og har blandt andet fået elever til at deltage i talentkonkurrencen Unge Forskere. 

Hendes lyst til at arbejde med de dygtigste elever er blevet større og større, og i dette skoleår er hun begyndt i en deltidsstilling hos Science Talenter som talentambassadør. Her skal hun deltage på talentcamps og vejlede eleverne i forskellige naturvidenskabelige projekter. 

”Det er et spændende og vigtigt arbejde at hjælpe eleverne hos Science Talenter. Jeg håber, at jeg derigennem kan få flere til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse,” siger Tina Sølbek Schmidt.