Dansklærer Lise Fuur forsøger at dele sin begejstring for dansk litteratur med sine elever

Lise Fuur Andersen foretrækker at købe sine bøger og går især efter moderne dansk litteratur. Her er hun dog på Kolding Bibliotek, hvor hun også finder inspiration.

Jagten på den store læseoplevelse

Dansklærer Lise Fuur Andersen elsker ny dansk litteratur. Hun forsøger at smitte sine elever med den samme ­begejstring for litteraturen og åbne deres øjne for verden.

“Hun er vred”. Sætningen gentages igen og igen i forfatteren Maja Lee Langvads bog.

Dansklærer Lise Fuur Andersen er til gengæld glad, når hun læser ­bøger af Maja Lee Langvad og anden ny dansk litteratur, som trækker det danske sprog i nye retninger og udfordrer læseren.

“Det er forrygende at opleve, hvordan nye danske forfattere bruger sproget på en ny og endnu ­ikke fortærsket måde,” siger Lise Fuur ­Andersen, mens hendes fingre bevæger sig langs bogryggene på Kolding Bibliotek for at finde eksempler på de gode læseoplevelser.

Lise Fuur Andersen har sagt ja til at fortælle om sin passion for litteratur og om glæden ved sit fag, dansk. Hun er 53 år og hhx-lærer på IBC i Fredericia.

Vi mødes på Kolding Bibliotek, hvor hun forleden aften hørte forfatteren Ida Jessen holde foredrag. Lise Fuur Andersen bruger dog sjældent lånerkortet på biblioteket.

“Jeg kan godt lide at købe mine egne bøger,” siger hun og fortæller, at en tur til København ofte ender med, at kufferten er fyldt med “smal dansk lyrik og litteratur”.

“Jeg koncentrerer mig mest om ny dansk litteratur. Når jeg finder noget godt, så genfinder jeg min læseglæde, og jeg får lyst til at læse endnu mere.”

Maja Lee Langvad er adoptivbarn og er vred på både sine biologiske forældre og sine adoptivforældre og ­skriver om at finde sig selv. Yahya Hassan var vred på sin far og hele verden, da han debuterede med sin digtsamling i 2013. Og hans rå ­lyrik skabte også den omtalte læseglæde hos Lise Fuur Andersen.

Når jeg finder noget godt, så genfinder jeg min læseglæde, og jeg får lyst til at læse endnu mere.

Lise Fuur Andersen, dansklærer
IBC i Fredericia

Unge forfattere, som skriver om kampen for at finde sig selv og deres identitet, inspirerer Lise Fuur Andersen i hendes undervisning.

“Det, jeg læser, skal helst tænde mig selv, ellers synes jeg, det er svært at bruge i undervisningen. Identitetsproblematik er for eksempel oplagt at inddrage i undervisningen,” siger hun og bruger anledningen til at kritisere kanon-tankegangen i uddannelsessektoren.

“Det tager lidt lysten væk, at der er nogen, som skal sidde og bestemme, hvad der er god litteratur. Det vil jeg og mine elever da gerne være med til at bestemme.”

Dansk er en øjenåbner
Vi kører langs med Kolding Fjord fra biblioteket og hjem til Lise Fuur ­Andersen for at tale videre om litteraturen og danskfaget.

Når hun tager en pause fra at rette danske stile, går hun ofte en tur langs fjorden.

Store nyopførte villaer med glasfacader glimter i solen som perler på en snor langs vandet, og vinterbaderne tager sæsonens første svømmetag.

Billedet af velstand og velfærd sætter gang i en snak om, at dansk­faget også har en vigtig rolle som øjenåbner for eleverne.

“Jeg kan godt lide at være med til at åbne deres øjne for, at verden ­ikke altid har været, som den er, og at mennesker lever på mange forskellige måder. Litteraturen giver dig muligheden for at komme tæt på andre mennesker og se, hvordan mennesker har levet tidligere,” siger Lise Fuur Andersen.

I Henrik Pontoppidans novelle ­Naadsensbrød fra 1800-tallet kæmper den fattige proletarkone Stine Bødker en hård kamp for at undgå at ende på fattighjemmet ‘Kassen’. Den historie trængte igennem til en del af eleverne i 2.c, hvor flere af eleverne ellers har lidt svært ved at se, hvad de skal med dansk litteratur, fortæller Lise Fuur Andersen.

“Med samtaleøvelser giver novellen god anledning til at tale om velfærdssamfundet og udviklingen i Danmark.”

Men det ændrer dog ikke ved, at flere elever kigger på Lise Fuur Andersen, som om hun er ‘skudt i roen’, når hun til klassen begejstret udbryder om en tekst: “Synes I ikke, den er fantastisk og interessant?”

“Nogle elever siger, at de aldrig kommer til at læse bøger, og unge i dag har også lidt svært ved at læse langt,” siger hun, da vi har sat os med en kop kaffe i det røde murstenshus, hvor de høje bogreoler er tætpakkede.

“Man kan ikke få alle elever til at holde af danskfaget eller af litteratur, men man kan godt åbne deres øjne for oplevelser og tekster. Jeg siger til eleverne: Bare vent, om 10 år læser I bøger. Selvom nogle af dem ikke tror på det, så tror jeg, de kommer til det,” siger Lise Fuur Andersen.

Den første store læseoplevelse
Hun tænker tilbage til, hvornår hun for første gang selv fik en stor læseoplevelse. Måske var det, da hun som ung pige fik en novelle af sin mor.

“Som ung pige følte jeg mig ­meget alene i verden. Min mor gav mig en novelle om en ung pige, som ­havde det svært og blev mobbet, og jeg fik øjnene op for, at andre også kunne ­have det svært eller have det værre end mig,” siger Lise Fuur Andersen.

Det var den første ‘seriøse’ litteratur, Lise Fuur Andersen læste, og siden er hun blevet ved. Hun flirtede engang med tanken om at arbejde i forlagsbranchen, men i dag kan hun ikke forestille sig et bedre job end at undervise i dansk på et gymnasium – også selvom mange af eleverne ikke altid deler hendes begejstring for ny dansk litteratur.

“Jeg kan virkelig godt lide at undervise. Jeg kan godt lide at være ­noget for mine elever og prøve at ­åbne deres øjne for verden,” siger Lise Fuur Andersen.

Hun ærgrer sig derfor også over, at hun oplever, at der bliver skåret i forberedelsestid og i tid til at rette ­opgaver.

“Det kan godt tage lidt af arbejdsglæden fra en,” siger hun.