Italienske undervisere tilbage på job: ”Intet er som før”

Europas længste skolenedlukning er forbi. For undervisere på Italiens gymnasiale uddannelser har coronakrisen på flere planer været en faglig øjenåbner, der har lært dem noget om deres eget værd og om nye muligheder i hverdagen.

Den verden, som de italienske undervisere nu skal gebærde sig i, er ikke som andre steder i Europa efter coronaen. Det var herfra, at virussen udsprang i Europa, og det er her, at man har lidt det største tab af menneskeliv. Over 35.700 til dato - med et smittetal på over 300.000. Den første klynge af coronasmittede blev konstateret i landets største region, Lombardiet i nord, og cirka halvdelen af alle coronadødsfald i Italien har fundet sted i Lombardiet.

En halvt time syd for Milano i Lombardiets Pavia-provins, i byen Vigevano, ligger Liceo Benedetto Cairoli-skolen. Det er en såkaldt Scuola Superiore. Det italienske uddannelsessystem er anderledes end det danske: 14-19 årige tager de sidste 5 år af deres grunduddannelse i êt langt forløb, inden de kan søge ind på universitet eller en anden længere videregående uddannelse.

I Liceo Benedetto Cairolis gamle flotte bygninger underviser Alessandra Miracca de ældste årgange i aldersgruppen 17-19 år. Hun underviser de sproglige linjer i latin, oldgræsk og litteratur.

I dag er det første gang, at hendes litteraturhold er samlet i næsten syv måneder.

18 elever sidder i lokalet ved hver deres bord med en meters afstand til hinanden. Alle har masker på. Og stort set alle har håndsprit stående fremme.

“Det nytter ikke at lade som om, at alt er som før. Intet er som før,” siger Alessandra Miracca og ser ud over klassen.

Lokalområdet omkring skolen har været hårdt ramt af corona, og Alessandra Miracca har under nedlukningen - særlig i marts og april, da virussen florerede mest heftigt - måtte ringe rundt adskillige gange for at kondolere og tilbyde sin støtte til elever, som har mistet et nært familiemedlem. Det samme har hendes kolleger måtte gøre.

For Alessandra Miracca har corona givet hendes litteraturundervisning et ekstra lag af mening. Hun bruger aktivt de litterære mesterværker til at sætte nutiden i historisk perspektiv. For eksempel er Giovanni Boccacios ‘Decameron’ om pesten i 1348 på dette semesters læseliste.

 


“Litteratur kan hjælpe dig til at forstå virkeligheden bedre, og den kan give eleverne en styrke til at gå igennem denne mærkelige og uhyggelige periode,” siger Alessandra Miracca.

Virtuel undervisning
Da nedlukningen blev en realitet sidst i februar og lukkede de 7.000 gymnasiale skoler i Italien, traf skoleledelsen på Liceo Benedetto Cairoli-skolen en hurtig beslutning og sendte Alessandra Miracca og hendes kolleger på et to ugers kursus i Google Suite.

Digitaliseringsprocessen i Italien er ikke særligt langt fremme, og gennemsnitsalderen for de cirka 250.000 undervisere på de gymnasiale skoler er over 50 år. Skoler har rapporteret om store udfordringer, fordi mange undervisere ikke havde forudgående it-kendskab. Den udfordring har også eksisteret på Liceo Benedetto Cairoli-skolen.

“Men jeg stolt over, hvordan især de ældre tog opgaven på sig og lærte det, på trods af skepsis allerførst. De opdagede, at de godt kan finde ud af det, og det gav dem selvtillid. Og allervigtigst så tabte vi ikke eleverne på gulvet rent fagligt,” fortæller rektor Alberto Panzarasa, som måtte leje tablets til 50 ud af skolens 800 elever, fordi de ikke havde adgang til udstyr.

Den ugentlige undervisningstid blev sat ned fra 30 til 20 timer, og der blev foretaget prøver og givet karakter som normalt. Skolen holdt mundtlige afgangseksamener i juni med fysisk fremmøde. De skriftlige prøver blev holdt virtuelt.

“Jeg har spurgt alle underviserne, hvordan deres elever har klaret sig. Langt de fleste har været tilfredse med deres indsats,” siger Alberto Panzarasa. 

Men på trods af at skolen navigerede sig helskindet gennem omstillingen til den virtuelle undervisning, så har lærernes fagforening i Italien, CISL, også rapporteret om problemer med at nå de svagere elever gennem computerskærmen. Det er noget, som underviser Alessandra Miracca genkender.

“Det var ikke let for dem ikke at få en øjeblikkelig reaktion fra mig, når de lavede noget i løbet af undervisningstimen. De fortalte mig, at de savnede den almindelige undervisning, når jeg talte med dem online individuelt. Corona har fået eleverne til at værdsætte deres undervisere og deres skole mere end før, føler jeg.”

Elev Caterina Bressani fra Alessandra Miraccas litteraturhold supplerer:

“Hvis man ikke føler sig sikker i sit svar, lader man måske være med at tænde for sin mikrofon. I klassen ser underviseren forvirringen i vores øjne, men det sker ikke online,” lyder det.

Foreberedelsen
For rektoren på Liceo Benedetto Cairoli-skolen, Alberto Panzarasa, har ugerne op til genåbningen været fyldt med travlhed. Blandt andet har skolens indgangsparti skulle indrettes, så alle elever og personale kan få taget temperatur, når de ankommer om morgenen. Og logistisk set har skemaer skulle forskydes for at undgå sammenrend på gangene for at minimere smitterisikoen.

Sikkerhedsreglerne har fyldt meget for personalet, hvor 10 ud 70 lærere og 4 ud af 6 sekretærer var syge med corona i marts. Alle blev dog raske.

“Vi har indkøbt 100 enkeltmandsborde, som vi har sat ud i klasserne for at kunne leve op til reglen om social afstand. Regeringen havde lovet 100 yderligere, men de er endnu ikke kommet,” fortæller han.

Han peger ned i skolegården, hvor en kæmpe bunke af kasserede borde venter på at blive kørt til skrot.

Regeringen mangler endnu at levere 2 millioner skriveborde til de italienske skoler, som skulle have stået klar til skoleåbningen 14. september.

Vigtig lære
En ting som undervisere og skoleledelsen på Liceo Benedetto Cairoli-skolen kan tage med sig fra hele coronaforløbet er en digital balast, som kan blive taget i brug i tilfælde af karantæner eller en ny og - ikke utænkelig – nedlukning, de stigende smittetal taget i betragtning.

“Vi er forberedte. Vi ved, hvordan vi skal tackle det, hvis det skulle ske igen,” siger Alessandra Miracca.


“Vi har lært at, vi ikke behøver at være her alle sammen på samme tid for at udrette gode ting. Vi har lært, at vi kan være fleksible,” siger Alberto Panzarasa.

De digitale erfaringer har samtidig medført nogle markante ændringer i den måde arbejdet struktureres fremover på skolen. Personalemøder er nu ikke længere låst fast af fysisk fremmøde, fortæller rektor.