Internetmobning blev standset i Mariager

Elever deltager i sms-afstemning under foredraget

Internetmobning breder sig også på uddannelsesinstitutionerne. Det oplevede de på Mariagerfjords Gymnasium. Eleverne og lærerne blev enige om, at noget skulle der gøres.

Det er en søvnig mandag morgen i Hobro. På Mariagerfjords Gymnasium er 1.g-eleverne og deres lærere så småt ved at finde deres pladser i samlingssalen. Det store lokale er endnu ikke oplyst af andet end et par lamper i loftet og lidt lys på scenen, hvor videnskabsjournalist og foredragsholder Søren Hebsgaard står ved siden af sin computer. Han har netop nået at præsentere sig, før man kan se små skærme og iPhone displays, der lyser elevers hænder og ansigter op.

Sladdersider på Facebook
Grunden til, at alle gymnasiets elever igennem denne dag skal høre Søren Hebgaards foredrag og efterfølgende diskutere spørgsmål om digital kultur, skal findes tilbage i efteråret 2013.
Her oplevede Mariagerfjords Gymnasium sammen med en del andre Nordjyske uddannelsesinstitutioner en bølge af internetmobning. Mobningen havde et omfang og en tone, der ikke var set tidligere. Anonyme personer havde oprettet sladder- og rygtesider på Facebook, hvor navngivne elever blev udstillet. Først da nogle elever fortalte lærerne om problemet, lykkedes det at dæmme op for rygteportalerne, og siderne blev lukket ned.
Men oplevelsen satte spor på gymnasiet. 

"Det fyldte rigtig meget", fortæller elevrådsformand Tenna Haurits.

"Alle frikvarterer og i næsten alle timer var det noget, vi snakkede om".

Elevrådet blev enig om, at noget måtte der gøres. For rygtesider på Facebook er én ting, og rygter kan man sprede på mange måder på nettet. Men måske var sagen i virkeligheden udtryk for, at der var noget galt med den digitale kultur på stedet.

Svar inden fem minutter
Søren Hebsgaards foredrag tager udgangspunkt i hans undersøgelse om gymnasieelevers brug af smartphones. Undersøgelsen viser, at mange gymnasieelever oplever, at de har svært ved at koncentrere sig. Særligt de, som bruger deres telefon meget, viser tegn på, at de har svært ved fokusere opmærksomheden.

”Min undersøgelse viser for eksempel, at 6 procent af gymnasieeleverne tjekker, læser eller skriver beskeder hvert 5. minut af alle deres vågne timer. 19 procent gør det en gang hvert kvarter. Det er vigtigt at gøre sig klart, at vi dermed er ved at skabe en norm for, at man skal svare hurtigt tilbage”, siger han og uddyber:

”Eleverne er ikke nødvendigvis klar over, at den måde de bruger deres smartphone er med til at forme normen for, hvor hurtigt man skal svare tilbage. Man kan kalde det en selvforstærkende effekt, hvor presset for et hurtigt svar bliver større og større. Og det har konsekvenser for, hvor meget opmærksomhed man kan have i det fysiske rum, man opholder sig i”.

Tilgængelig hele tiden
På det store lærred i samlingssalen har Søren Hebsgaards projiceret dagens første slide: Et billede af en bh med indbygget lomme til en smartphone.

"Hvor kan man købe den", lyder det fra en pige, tydeligt begejstret.

"Smartphones er gode og på mange måder en teknologi, som gør nogle ting i livet lettere. Jeg kommer ikke for at fortælle jer, at I ikke skal bruge jeres smartphones. Jeg har selv en smartphone, og jeg er vildt glad for den", siger Søren Hebgaards opmuntrende.

"Men når der er er behov for sådan en bh her, så er der også behov for en snak om, hvad det betyder, når vi kræver, at vi skal være tilgængelige for hinanden hele tiden”.

"Nu skal I tage jeres smartphone frem. Gå ind på denne hjemmeside og noter, hvor hurtigt du svarer på en sms", lyder opfordringen fra foredragsholderen.

Mens et bastungt hit af Lady Gaga fylder et minut af foredraget ud, taster eleverne en url ind i deres smartphone browsere. De kommer ind på en hjemmeside, som er beregnet til at lave online spørgeskemaer. Da Lady Gaga toner ud, har 167 elever afgivet deres svar, og resultatet kommer op på lærredet. Ud af 167 elever i 1.g-årgangen svarer 110, at de besvarer en sms med det samme eller inden for fem minutter.

Afhængig som narkomaner
I undervisningslokale B46 har 1.i taget hul på diskussionen efter foredraget.
En af de store udfordringer ved at splitte sin tid mellem flere ting er, at tilstædeværelse og nærvær kan være svær dosere i lige mængder mellem det fysiske og digitale rum.
Problemet har en meget konkret konsekvens for en ung mand. Han har bemærket, at når han ankommer til fester, stå pigerne altid med hovedet nede i deres telefoner. Det gør det meget svært at få dem i tale.

Han suppleres af en anden ung mand:

"Vi er jo ligeså afhængige af vores telefoner, som narkomaner er af deres stoffer". Udsagnet står uimodsagt af resten af klassen.

Til trods for Søren Hebsgaard sagde, at han ikke har i sinde at tale eleverne fra at bruge smartphones, er problemerne, som de små gadgets medfører, rammen for mange af dagens diskussioner. Men når snakken falder på, hvad man stiller op ved de problemer, som opstår, når sms'er besvares, Facebook tjekkes, og opmærksomhed siver væk fra undervisning, møder diskussionen muren.
Direkte adspurgt er der ingen af 1.i's elever, som har tænkt sig at ændre adfærd.

På spørgsmålet om, hvorvidt dagen givet eleverne noget at tænke over, rækker godt halvdelen af klassens elever hånden op. På det opfølgende spørgsmål om, hvem der mener, at den digitale kultur er god nok, som den er, rækker de fleste rækker hånden i vejret.

"Nogle har brug for regler, andre har ikke"
Elevrådsformand Tenna Haurits og næstformand Elisabeth Kaas fortæller, at dagens primære formål ikke har været konkrete tiltag.

"Jeg havde måske forventet, at vi skulle høre et foredrag om, at man ikke skal oprette rygtesider på Facebook. Det kan alle nok slutte op om, så det var godt, at det handlede mere bredt om koncentration, og hvordan smartphones gør nogle stressede", siger Elisabeth Kaas.

"Jeg håber, dagen er med til at få folk til at tænker over, hvordan man opfører sig", siger Tenna Haurits og fortsætter:

”Nu skal vi lave en plan for, hvad der skal ske nu. Jeg ved med mig selv, at dagen i dag har været et wake up call, men vi må vente og høre på tilbagemeldingerne fra alle de andre klasser. Jeg tror, skoleledelse, lærere og skolevejledere overvejer, hvordan de kan gøre noget ved problemet, men det er bare rigtigt svært".

"Nogle sidder på Facebook og hører ikke efter, hvordan de skal lave deres aflevering, og bagefter må de spørge, for at få gentaget beskeden. Så er det klart, at det går ud over indlæringen. Vi går her, fordi vi har valgt det, så det er jo vores eget ansvar. Men alt med måde, for alle er ikke ens. I vores engelsktimer har vi for eksempel lavet den aftale med læreren, at januar er computerfri måned. Der var virkelig mange, som sad på Facebook. På mange måder er der nu flere, som deltager i timerne", siger Elisabeth Kaas.

"Det er bare svært at finde en løsning, som kommer alle til gode. "Nogle har brug for regler, andre har ikke", konstaterer Tenna Haurtis.

Klare retningslinjer
I hjørnet af samlingssalen er der kørt to rullevogne ind med kaffe, kage og frugt. Mariagerfjords Gymnasiums lærerstab tanker flittigt op af eftermiddagssnacken. Nu er det blevet deres tur til at høre foredraget om smartphone, koncentration og distraktioner fra Facebook likes. På forreste række sidder Kristian Paaskesen. Han er historielærer på gymnasiet og har hjulpet eleverne og kontaktudvalget med at arrangere dagen. Han er ikke selv på Facebook, men møder som alle andre lærere konstant udfordringen med, hvordan distraktionen fra Facebook og andre sociale medier skal håndteres.

"Jeg tror, det er godt at få input fra en person udefra. Det giver måske anledning til selvrefleksion både blandt elever og lærere. Det er i alt fald vigtigt, at det ikke er os lærere, som stå og fortæller, hvad der skal ske", fortæller Kristian Paaskesen.

Blandt Kristian Paaskesens kolleger er der meget lidt enighed om, hvordan sagen skal håndteres.

"Personligt er min holdning, at der bør være helt klare retningslinjer for brug af Facebook i timerne. Når jeg taler med eleverne om, hvor meget de er på Facebook i timerne, siger de alle de rigtige ting: ansvar for egen læring og så videre. De anerkender problemet, og de anerkender også, at det måske endda kan forstyrre andre i klassen. Vi har bare ikke en løsning. I virkeligheden har vi brug for at både lærere og elever rykker mere ind mod midten”.

80 forskellige holdninger
Når det kommer til at finde fælles fodslag, er Kristian Paaskesens holdning én ud af mange.

”Vi er 80 forskellige lærere med forskellige rammer for, hvad vi accepterer i vores timer”, konstaterer Kristian Paaskesen.
Han ville foretrække, hvis der kom lidt klarere regler for, hvordan og hvor meget de sociale medier skal fylde i timerne.

”Det ville måske give os færre konflikter, hvis vi ikke hele tiden, hver især, skal håndhæve vores forskellige regler for, hvad man må og ikke må”, siger han.

Men den afsluttende debat blandt lærerne ender ikke med en nærmere afklaring. Efter 15 minutters diskussion er tiden gået. Det lykkedes ikke Mariagerfjords Gymnasiums lærerstab at finde et fælles ståsted for, hvordan elever og lærere skal bruge de digitale teknologier og i hvilket omfang. En kvindelig lærer når at summere dagen op, inden hun haster ud af samlingssalen og videre til det næste møde:

”Jeg tror, at dagen har givet både elever og lærer noget at tænke over”.