Artikel
Innovation som refleksivt læringsfællesskab
No image

Innovation som refleksivt læringsfællesskab

Et nyligt gennemført innovativt tværinstitutionelt samarbejde med fokus på flygtningekrisen i EU har bidraget med et nyt didaktisk fokus på nye læringsfællesskaber og et bud på et konkret tværinstitutionelt samarbejde – helt i karrierelæringens ånd, skriver kronikørerne.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Gymnasiereformen implementeres fra skoleåret 2017/2018 og medfører, at der kommer fokus på elevernes innovative kompetencer og en styrkelse af samme, så eleverne lærer at anvende faglig viden og metoder til at undersøge og løse konkrete problemer samt forholde sig til og arbejde med løsning af problemer, de ikke har mødt før. Endelig synes der at være et slet skjult motiv bag reformen, der skal sikre, at mulighederne for samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser styrkes, og gymnasierne forpligtes til at øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videregående uddannelse.

Det var netop disse fremtidige forventninger om et øget samarbejdskrav til andre uddannelsesinstitutioner og større organisatoriske såvel som didaktiske udfordringer med den kommende gymnasiereform, der gav anledning til et større innovationsforløb i et tæt samarbejde mellem Køge Gymnasium og katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Metropol. Et forløb, hvor ansvaret for det faglige indhold og for at facilitere var delt mellem de to institutioner. Et af målene var at intensivere den faglige sparring og at erstatte den tidligere distance mellem vores uddannelsesinstitutioner med tættere samarbejde – hvor innovation var bindeleddet, flygtninge i Europa var omdrejningspunktet, og elevernes læring var i fokus. Et forløb, hvor vi fik udfordret logistikken på Køge Gymnasium, og hvor studerende fra katastrofe- og risikomanageruddannelsen fik afprøvet deres kompetencer.

Denne kronik søger at opsamle nogle af de erfaringer og refleksioner, der gjorde mest indtryk efter et innovativt tværinstitutionelt samarbejde mellem to uddannelsesinstitutioner med hver deres rutiner, didaktiske tilgang i forhold til deres målgruppe – og ikke mindst delte forventninger til svært målbare succeskriterier.

Plejer er død – vi går all in …  

Samarbejdet blev påbegyndt, som mange innovative projekter gør, ved en tilfældighed. Uddannelseslederen på katastrofe- og risikomanageruddannelsen (KRM) kendte en lærer på Køge Gymnasium, og dette bekendtskab førte til et møde om et potentielt casebidrag og sparring fra Metropol til et innovativt læringsforløb for blot en klasse.

Innovationsforløbets case skulle tage udgangspunkt i den viden og empiri, som undervisere og studerende på KRM havde omkring flygtningekrisen i Europa, og bruges til faglig videndeling, materialeudvikling til lærerne på Køge Gymnasium og et oplæg for eleverne ved innovationsforløbets opstart.

At vælge flygtninge som omdrejningspunkt og case var et forholdsvis let valg, idet alle elever må forventes at kende til flygtningestrømmen og gentagne gange have set medier præsentere billeder af druknende børn på græske ferieøer og desperate flygtninge ved europæiske grænseovergange. Dertil måtte flygtningecasen forventes at bidrage med en passende kompleksitet i de forventede læringsaktiviteter samt skabe værdi for både eleverne og de aktører, som skulle inddrages som empirisk og faglig sparring. Der er mange ubekendte faktorer, og behovsanalyser er endnu ikke i elevernes bevidsthed.

Som udgangspunkt var aftalen et enkelt samarbejde, men da studieåret 2015/2016 gik på hæld, blev ambitionerne større hos begge parter. Flere lærere på Køge Gymnasium var interesserede, uddannelseslederne på begge institutioner så nye muligheder for at afprøve et innovativt tværinstitutionelt samarbejde og reformens muligheder for samme, og endelig var timingen med flygtningetemaet optimal. Et sammensurium af faktorer betød, at ultimo august var den oprindelig udvalgte klasse blevet udvidet til at omfatte 10 klasser på anden årgang på Køge Gymnasium. Den oprindelige case var omdannet til 14 mindre emnebaserede elevudfordringer, og et formaliseret samarbejde omkring selve opdraget, litteraturen og afholdelsen blev igangsat. Så var scenen sat – innovationskaos kunne begynde, og samarbejdet skulle testes.

Udgangspunkt i empiri
På KRM var præmissen, at de studerende skulle levere en stor del af det materiale, som skulle bruges under innovationsforløbet. De skulle medvirke til udviklingen af cases og levere et godt opstartsoplæg for eleverne på Køge Gymnasium. Oplægget og dermed udfordringerne skulle tage udgangspunkt i de KRM-studerendes og andre studerendes empiri. Dette kan lade sig gøre på lige netop KRM, idet de studerende har praktik som en del af deres uddannelse, og en af disse skal foregå ude i en humanitær praksis, hvorfor mange af de studerende har en specifik viden om flygtningeproblematikkerne under den ofte risikable rejse gennem Europa fra hjemland til nyt værts­land. Nøje udvalgte studerende samlede erfaringer og observationer i emnebaserede cases, hvortil de fik supervision af Ann Bojsen, der som tovholder var garant for det akademiske niveau fra uddannelsen og ligeledes linkede alle cases med videnskabelige artikler såvel som almen faglig litteratur, hvilket skulle øge indsigten i de enkelte cases og relatere til tværfaglige studieretninger på Køge Gymnasium.

På Køge Gymnasium var det et team bestående af uddannelsesleder Rasmus Augustesen, Mads Beyer, Marie Eiland og Klavs Frisdahl, der realiserede alle de tværinstitutionelle intentioner. Dette blev sikret ved, at alle de involverede lærere en lille måned før innovationsforløbet var inviteret til et inspirationsoplæg af en indkøbt ekstern ekspert på Syrienkonflikten. Dermed blev alle lærerne overordnet klædt fagligt på, og de fik en viden, der kunne bruges dels under selve innovationsforløbet, dels som aktuel faglig viden i deres normale timefagfordeling.

Mens det meste af det faglige materiale i oplægget kom fra KRM, så var den større koordineringsopgave forankret på Køge Gymnasium, da alle elever skulle fordeles ud efter interessetilkendegivelse, og dermed blev den logistiske kompleksitet øget både på koordineringen af nye elevteam på tværs af normale klasser og på tildelingen af faglærere i innovationsforløbet kombineret med den almindelige undervisning på de andre årgange.

Navigere i kaos
Det kræver en del omstruktureringer af traditionel administration at få kabalen til at gå op. Det skyldes i store træk, at planlægningsårshjulene er forskellige på Køge Gymnasium og på Metropol. Hvor Køge Gymnasium tilskynder langtidsplanlægning qua flerfagsundervisning og en større lærerstab, så er KRM-underviserne en mindre underviserstab, og de kan grundet deres klyngebaserede undervisningsforpligtigelser i perioder nemmere afsætte tid til at gennemføre projekter.

Et tværinstitutionelt samarbejde er altid komplekst og spændende, og et innovativt et af slagsen er derfor ikke overraskende også underlagt barrierer for samarbejdets grænser, logistikken og projektets kreativitet. Men ofte, som her, drejer det sig ikke om mangel på tro eller vilje til det tværinstitutionelle, men snarere generelt om manglende tid, diversitet i didaktiske overvejelser og skemaudfordringer parterne imellem. Dertil kommer endvidere frustrationerne, der følger med at skulle navigere i det kaos, der nødvendigvis er i de kreative og entreprenørielle dele af processen. En navigeringsproces, der måske er vanskeligere hos tovholdere og lærere end hos eleverne og de KRM-studerende.

Succesfuld innovationsdidaktik kræver en utrolig omhyggelig planlægning, og selve forløbsplanlægningen er meget tidskrævende. Men det er nødvendigt med denne stramme rammesætning af mål og delmål, faglige krav med mere for til gengæld at kunne give eleverne frie hænder til at udvikle løsningsforslagene. Under afviklingen af forløbet fungerede lærerne i hvert fald de sidste tre dage (se faktaboks) i en mere tilbagetrukket rolle som vejledere, faglige sparringspartnere på det valgte emne og som procescoaches.

Brud med den negative narrativ
Begge institutioner har det samme ønske og faktisk også samme succeskriterier. Vi vil gerne dyrke de dygtige og engagerede elever/studerende og lave et brud på det generelle syn på professionsbacheloruddannelser som værende mere end sygepleje, pædagog og lærer. Der er masser af professioner og muligheder, når de unge mennesker går fra at være elever til at være studerende. Vi vil, og kan, udfordre dygtige elever på flere niveauer og på flere kompetencemål, og de erfaringer vil komme det kommende gymnasiereformsamarbejde til gavn. Der er en naturlig fødekæde fra gymnasium til professionshøjskole eller universitet, men i øjeblikket ikke meget videndeling eller faglig sparring omkring didaktik eller litteratur imellem uddannelsesinstitutionerne; det kan eventuelt lignende innovationsforløb afhjælpe på bedste vis.

Under etableringen af dette mere formaliserede samarbejde blev det tydeligt, at når samarbejdet foregår på et højt undervisningsfagligt niveau, og vi formåede at udnytte den specialisering, der er mellem forskellige institutioner, er der et meget stort potentiale for elevernes læring, for undervisningsdifferentiering og for passende forstyrrelser i de ellers vante rammer for afholdelsen af innovationsundervisningen på Køge Gymnasium.

Køge Gymnasium har fået mod på at videreudvikle innovationsforløbet sammen med andre institutioner eller selvstændigt. Dette sker med en masse ny viden og en synlighed omkring kompleksiteten. De logistiske og didaktiske refleksioner er nedskrevet som forandrings- og opmærksomhedspunkter. Der er et ønske om en øget inddragelse af fagteam i forhold til faglitteratur til diverse cases, og dette skal gerne ske i overensstemmelse med årshjulet, så der sikres en didaktisk rød tråd, og at lærerne er fagligt bedre klædt på til temaet eller casene, der bliver præsenteret, og den ramme, som innovationen skal forgå i. Vi ved også nu, at der skal være en klar forståelse af de potentielle frustrationer, som en afbrudt hverdag medfører. Det kan være en professionel udfordring ikke at kende navnene på alle eleverne, at være væk fra egne kernekompetencer og mestre kunsten at give supervision og sparring, men ikke konkrete svar – det at slippe tøjlerne og hvile i kaos er både lærerigt og udfordrende i forhold til at håndtere andre
almindelige undervisningsmoduler på andre klassetrin.

Også på KRM har forløbet bidraget med inspiration og mod på mere. For til trods for at der arbejdes kontinuerligt og strategisk med at udvikle de studerenes innovative kompetencer, og Metropol for nylig har optimeret de innovative fysiske omgivelser med et stort praksishus, så er regelmæssig didaktisk sparring i underviserteamet og mulighederne for skabe en videnbro mellem KRM og den gymnasiale verden endnu begrænset, og her giver nye innovationsforløb håb om kommende videndeling og didaktisk sparring.

Om Klavs Frisdahl

Klavs Frisdahl er cand.comm. og lektor på Køge Gymnasium, hvor han underviser i matematik og desuden fungerer som projektleder for forskellige udviklingsprojekter, herunder innovationsprojekter.

 

Om Ann Kristina M. Bojsen

Ann Kristina M. Bojsen er cand.mag. og lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på professionshøjskolen Metropol.

De 14 udfordringer for eleverne på Køge Gymnasium

1. Sygdomsspredning i EU
2. Logistik og donorproblematikker
3. Psykiske mén hos flygtninge
4. Sikkerhed for flygtninge
5. Uledsagede unge/børn under flugt
6. Sikkerhed for frivillige /nødhjælpsarbejdere under kaos
7. Hygiejne og sygdomme under flugt og i modtagerland
8. Grænsekontrol i EU (Dublin-forordningen og Schengen-samarbejdet)
9. Distribution af tøj og udstyr til særligt sårbare grupper (handikappede og ældre)
10. Ernæring, medicin og etik i forhold til sårbare grupper (diabetikere, gravide, ældre osv.)
11. Belastede eller handikappede på flugt (adgang til toiletfaciliteter og fare ved transport)
12. Børn og manglende skolegang
13. Portrættering af flygtninge i medierne
14. Kommunikation til hjemland og flygtninge imellem

Tidsplan for afviklingen af selve det innovative forløb

August 2016:
Orientering til alle AT-lærere på dette forløb med tilbud om at tilmelde deres klasse til at deltage i dette forløb.

September 2016:
Eftermiddag/aften foredrag om historien bag den aktuelle flygtningekrise dels som en social aktivitet på Køge Gymnasium, og dels som en fælles referenceramme for at kunne hjælpe eleverne senere.

Uge 43, 2016:
Fælles præsentation fra to studerende på KRM for de cirka 180 elever på Køge Gymnasium, hvor de 14 udfordringer til innovative caseforløb blev fremlagt, og eleverne individuelt kunne vælge, hvilke to forløb de ønskede at arbejde med.

Uge 43, 2016:
Workshop for alle 20 AT-lærere. De blev præsenteret for det 4-dages program, som skulle gennemføres i uge 45, hvor selve eventen fandt sted. Lærerne blev præsenteret for et idegenererings- og ideudviklingsforløb, som de efterfølgende skulle gennemføre i de 10 klasser. Lærerne skulle parvis have ansvar for en gruppe af elever, der skulle arbejde med den samme udfording (valgt individuelt af eleverne), og eleverne blev derfor sat sammen på tværs af klasser og studieretninger.

Uge 44, 2016:
Eleverne blev tildelt en udfordring på bag­grund af deres prioriterede ønsker, og lærerne blev parvis tildelt et lokale med en bestemt udfordring, som alle elever i dette lokale havde til fælles.

Mandag uge 45, 2016:
• Fælles kickoff i salen, hvor ugens program blev præsenteret og forventningerne til eleverne og rammen for den fælles konkurrence om at komme med den mest innovative løsning på en af de 14 udfordringer blev præsenteret.
• Idegenerering og ideudvikling i hvert af de 10 lokaler.
• I hvert lokale blev der dannet grupper undervejs, så der var 3-6 grupper i hvert lokale. I alt 45 grupper arbejdede med deres vinkel på en løsning på et hjørne af flygtningeproblemet.
• Dagen sluttede med, at hver gruppe lagde en video af deres foreløbige handleplan og to do-liste på en fælles Facebookgruppe oprettet til lejligheden.

Tirsdag uge 45, 2016:
• Grupperne havde mulighed for at søge ”ekspertbistand” fra den samlede gruppe af de 20 tilknyttede AT-lærere, hos studerende på KRM og hos en gruppe af personer, der tidligere var flygtet til og nu har ophold i Danmark.
• Grupperne præsenterede deres foreløbige innovative ide til løsning på deres udfordring og fik feedback på, hvordan ideen kunne underbygges, især med henblik på forstærket faglig underbygning.
• I salen etableredes en Skypedialog med en flygtningelejr i Irak dels for at fortælle om den aktuelle situation, og dels for at eleverne havde mulighed for at stille kon­krete spørgsmål til, hvilke behov der aktuelt kunne være lokalt.  

Onsdag uge 45, 2016:
• Som tirsdag, men uden Skypesamtalen. Til gengæld skulle grupperne nu præsentere med udgangspunkt i en egentlig præsentation – efter eget valg.

Torsdag uge 45, 2016:
• Formiddag: Alle grupperne præsenterede deres endelige ide i en ”semifinale” og blev bedømt ud fra kriterierne:
- Evne til at sætte sig ind i en sag
- Brug af faglige metoder/viden
- Graden af kreativitet og nytænkning
- Evne til at præsentere idéen seriøst og inspirerende, og at løsningen er realistisk at gennemføre.
• Eftermiddag: Alle samledes i salen, og de fem af de 45 grupper, der har klaret sig bedst, blev kaldt på scenen for at præsentere for et panel af dommere (bl.a. bestående af repræsentanter fra Folkekirkens Nød-hjælp, Red Barnet, tidligere flygtninge, en lektor fra Metropol), som efterfølgende kårede en vinder.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater