Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog og forsker. Hendes seneste forskningsprojekt viser, hvordan medarbejdere opfatter indflydelse, og hvad det betyder for dem.

"Indflydelse på arbejdet gør, at vi føler os som mennesker i stedet for objekter"

Indflydelse på vores arbejde er også afgørende for vores identitet som menneske. Ny forskning viser, hvorfor indflydelse i arbejdslivet hænger sammen med vores mentale helbred.

Du kan blive syg af ikke at have tilstrækkelig indflydelse på dit arbejde og dit arbejdsliv.
Forekomsten af depressioner er større blandt medarbejdere, som angiver, at de mangler  indflydelse på deres arbejde. Det har både dansk og international forskning i psykisk arbejdsmiljø og helbred påvist i de senere år.
Men ikke før nu er der forsket i, hvad medarbejdere definerer som indflydelse, og hvorfor det er så vigtigt for dem at have det.

“Indflydelse på arbejdet handler ikke bare om at have indflydelse som medarbejder. Indflydelse er med til at skabe din identitet som menneske og borger og er afgørende for, at du ikke føler dig som en robot eller en brik, man bare kan flytte rundt med. Det er helt afgørende for at forstå, hvorfor indflydelse er så vigtig for vores mentale helbred, og hvordan vi har det som mennesker,” siger erhvervspsykolog og forsker Malene Friis Andersen, som står bag forskningen og er hovedforfatter bag en artikel om forskningen i tidsskriftet International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being.

Hun mener, at de nye forskningsresultater er meget relevante for gymnasier og ungdomsuddannelser

Indflydelse på arbejdsopgaverne
Via 59 kvalitative interview med danske videns- og relationsmedarbejdere er hun kommet frem til tre overordnede emner, som beskriver, hvordan medarbejdere opfatter indflydelse, og hvorfor de mener, indflydelse er vigtig:

  • Indflydelse i opgavevaretagelsen
  • Indflydelse i arbejdsfællesskabet
  • Indflydelse som identitetsskaber 

Malene Friis Andersen forklarer, hvad forskningen viser om de tre emner, og sætter det i denne forbindelse ind i en gymnasie- og underviserkontekst.

“Deltagerne i forskningsprojekt forklarer, at indflydelse i arbejdet er at have en vis metodefrihed til at løse deres opgaver. Det er vigtigt for dem, at de har et råderum til at bringe deres faglighed i spil på måder, de vurderer relevante, at de kan prioritere i, hvilke rækkefølge de løser opgaverne, og at de også har en vis fleksibilitet i forhold til, hvornår de løser opgaverne,” forklarer Malene Friis Andersen.

Kvaliteten af deres arbejde bliver bedre, når de har stor indflydelse på opgavevaretagelsen.

Malene Friis Andersen
Erhvervspsykolog og forsker

Hun har stort kendskab til gymnasier, og selvom deltagerne i forskningsprojektet ikke er gymnasielærere, kan hun godt oversætte det til den verden.

“Som lærer mister du indflydelse, hvis du skal lave standardiseret undervisning, eller hvis du ikke har metodefrihed. Det er også afgørende, at du kan planlægge din tid for eksempel efter, hvornår du har mest energi. Skal du forberede dagens undervisning lige efter fire undervisningslektioner eller dagen efter,” fortæller Malene Friis Andersen.

Indflydelse giver kvalitet
De kvalitative interview viser, at medarbejderne ikke blot ønsker indflydelse på metode og frihed til at prioritere opgaverne, fordi det er rart at have indflydelse.

“Vores forskning viser, at medarbejderne selv peger på, at kvaliteten af deres arbejde bliver bedre, når de har stor indflydelse på opgavevaretagelsen,” siger Malene Friis Andersen og fortsætter med at konkludere på, hvad det betyder for det psykiske arbejdsmiljø.

“Vi ved fra forskningen, at hvis du oplever, at du leverer kvalitet, har det indflydelse på trivsel og det mentale helbred. Du oplever, at dit arbejde giver mening. Omvendt hvis du ikke kan levere kvalitet, kan du blive udsat for moralsk stress. Det er en af grundene til, at der er en lige linje mellem indflydelse og vores helbred,” siger Malene Friis Andersen.

Relationerne er afgørende
Næsten alle gymnasielærere står alene foran en klasse hver dag, men de er samtidig også en del af et arbejdsfællesskab med kolleger og ledelse.
Derfor er det næste emne “indflydelse i arbejdsfællesskabet” også yderst relevant for gymnasielærerne, mener Malene Friis Andersen.

“Vi kan også kalde den relationsorienteret indflydelse. Tidligere forskning har vist, at man i det moderne arbejdsliv oplever, at man har mere indflydelse, men at indflydelsen er bundet på nye måder. Vi er i højere grad gensidigt forbundne og afhængige af hinanden på arbejdet i vidensarbejdet, hvor man oftere arbejder tæt sammen med andre,” forklarer Malene Friis Andersen.

Det er helt afgørende, at du bliver set og hørt, for at føle dig som en del af arbejdspladsens organisme.

Malene Friis Andersen
Erhvervspsykolog og forsker 

Den nye forskning viser, at arbejdsfællesskabet er central for, hvordan medarbejderne oplever indflydelsen både på godt og ondt. Hvis du føler, du bliver hørt, og dine kolleger og ledelse har lyst til at dele viden med dig, så stiger din oplevelse af indflydelse på arbejdspladsen.

“I dag går du som lærer ikke bare på arbejde som underviser. Du skal lave tværfaglig koordinering, du skal planlægge en temauge, du skal samarbejde med dine fagkolleger og så videre og så videre,” siger Malene Friis Andersen og fortsætter:

“Indflydelsen er dermed også flyttet ud i relationerne, og indflydelse bliver en gensidig udveksling af især viden, ideer og erfaringer mellem kollegerne, men også ledelsen. Det er helt afgørende, at du bliver set og hørt, for at føle dig som en del af arbejdspladsens organisme,” siger Malene Friis Andersen og forklarer, at det er afgørende, at der er nogle strukturer og rammer, som gør, at den enkelte oplever at være betydningsfuld for kollegerne og for arbejdspladsen - at man bliver set og hørt, og at andre har lyst til at dele viden med en. Det kan være den måde, man holder møde på, den måde, man introducerer nye ansatte, etc.

“Det handler om at have følelsen af at høre til på arbejdspladsen - at være værdifuld og bidrage. Og det kræver en oplevelse af gensidige indflydelsesmuligheder i relationerne. Fra forskningen ved vi, at social støtte og en følelse af tilhørsforhold er vigtige for vores trivsel og mentale helbred,” siger Malene Friis Andersen.

Menneske eller robot
“Du bliver, hvad du spiser,” lyder et slogan, som også handler om sundhed. Med de nye forskningsresultater kan man måske også sige, “du bliver din indflydelse.”
I arbejdsmiljømæssig forstand har man ofte set på indflydelse som noget operationelt for eksempel indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Indflydelse kan gøre forskellen på, om du ser dig selv som værende et levende, aktivt menneske frem for et objekt.

Malene Friis Andersen
Erhvervspsykolog og forsker

“Med den nye forskning sætter medarbejderne ord på, hvad indflydelsen betyder for deres identitet, og hvordan de forstår sig selv som menneske. Sat på spidsen kan man sige, at indflydelse kan gøre forskellen på, om du ser dig selv som værende et levende, aktivt menneske frem for et objekt, en robot eller brik, man kan flytte rundt med,” siger Malene Friis Andersen.

Et af citaterne i forskningsartiklen kommer fra en medarbejder, som bruger sammenligningen med en hund, der selvfølgelig ikke har indflydelse på ret meget, hvor imod indflydelse er med til at definere en som menneske.

Malene Friis Andersen forklarer, at gymnasielærere og en lang række andre medarbejdere på det moderne arbejdsmarked ikke stopper med at være medarbejdere, når de går hjem - men omvendt stopper de heller ikke med at være mennesker, når de arbejder. Og den måde, de føler sig behandlet på på arbejdet, flyder ind i og sammen med den måde, de forstår og oplever sig selv på som mennesker.

“Min tidligere forskning viser også, at der er en enorm sammenfoldning mellem arbejde og identitet. Som underviser er du selve produktionsapparatet og bruger dine personlige ressourcer. Du kan ikke vælge at holde dig selv ude af arbejdspraksis. Det er ikke et valg at bruge sig selv i arbejdet. Det er et vilkår, som gymnasielærer,” siger Malene Friis Andersen.
Hun mener derfor også, at den nye forskning er med til at forklare, hvorfor indflydelse er afgørende for vores mentale helbred.

“Hvis du bliver ramt på din identitet på grund af mangel på indflydelse, så kan du enten blive kynisk og være ligeglad med dit arbejde eller skrue op for arbejdsintensiteten for at forsøge at kompensere,” forklarer Malene Friis Andersen og nævner, at begge strategier er usunde og kan medføre depression og stress. 

Har I indflydelse på din skole? 
Malene Friis Andersen håber, at den nye forskning vil blive brugt på gymnasier og andre arbejdspladser til at tale om og forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

“Man kan på gymnasier godt snakke om, hvordan lærernes indflydelse er på at løse deres opgaver. Hvordan samarbejder vi, hvordan flyder viden og indflydelsen mellem os, og hvilke strukturer og rammer er der for indflydelse. Føler nye medarbejdere sig set og hørt. Og kan man tale om, at der er tidspunkter, hvor man føler, at man kører på automatpilot uden indflydelse på sit eget arbejde. Og så skal ledere også være opmærksomme på, hvordan de omtaler de ansatte: Som ressourcer, som årsværk eller som mennesker,” foreslår Malene Friis Andersen. 

Læs artiklen fra International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being