Idrætslærerformand: Nu er det slut med opdigtede skader

Eleverne har det fint med, at obligatorisk idræt nu er et eksamensfag på stx og hf. Det er de vant til fra grundskolen, siger Andreas Nyboe Schiørring, der er formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening.

Eleverne på stx kan nu komme til eksamen i obligatorisk idræt i 3.g. Det har forandret undervisningen og elevernes syn på faget, siger Andreas Nyboe Schiørring, formand for idrætslærerne.

”Nu er idræt ikke længere et lavstatusfag.”

Sådan lyder det fra en glad idrætslærerformand.

Med den nye gymnasiereform, der trådte i kraft i august, kan eleverne på stx nu komme til eksamen i idræt på obligatorisk niveau. Hidtil har kun idræt B været eksamensfag.

Den nye eksamen i idræt er i 3.g. Derfor finder de første eksamener først sted om to år. Men allerede nu mærker idrætslærerne forandringen.  

”Eleverne i 1.g er meget bevidste om, at idræt nu er et prøvefag. Tidligere kunne man opleve, at der pludselig sad fire elever ude i omklædningsrummet og påstod, at de var skadede og ikke kunne være med. Det sker ikke nu,” siger Andreas Nyboe Schiørring, formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening.

”Nu er selv ’rigtigt’ skadede elever med i undervisningen, så godt de kan. Kan de slet ikke deltage i den praktiske idræt, så står de for eksempel på sidelinjen og tager noter eller har en refleksionsopgave,” fortsætter han.

Også på hf er idræt C blevet et eksamensfag.

Forstærket fagligt fokus
Læreplanen for idræt C på stx er ikke ændret væsentligt med reformen. Formuleringer er lavet om, men grundlæggende er fagets identitet, faglige mål, kernestof, didaktiske principper og arbejdsformer de samme, forklarer Andreas Nyboe Schiørring.  

Men at faget nu er et eksamensfag, forandrer undervisningen markant, påpeger han.  

”Det faglige fokus er forstærket. Som lærer bliver man endnu mere bevidst om de faglige mål, når der kan vente en prøve i den anden ende. Man er tydeligere omkring, hvad eleverne skal lære,” siger Andreas Nyboe Schiørring, der underviser i idræt på Aarhus Katedralskole.

Man er tydeligere omkring, hvad eleverne skal lære.

Andreas Nyboe Schiørring, formand
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

Selv afslutter han de forskellige forløb i undervisningen med en lille forløbsprøve, hvor eleverne viser, hvad de har lært.

”Det giver også eleverne en fornemmelse af, hvad de skal kunne til den endelige prøve,” siger han.

Andreas Nyboe Schiørring oplever, at det for eleverne er helt naturligt, at de kan komme til eksamen i idræt. 

”Det er de jo allerede vant til fra grundskolen,” siger han.

Statusløft
Det er ikke kun eleverne, der nu ser anderledes på faget. Idrætsfaget har generelt fået et statusløft, siger Andreas Nyboe Schiørring. Tidligere var det for eksempel oftere idræt C end A-fag, det gik ud over, når skemalæggerne skulle aflyse timer. Sådan er det ikke længere, påpeger han.

”Når man ikke er et eksamensfag, er man et lavstatusfag. Sådan er det bare,” siger Andreas Nyboe Schiørring.

Når man ikke er et eksamensfag, er man et lavstatusfag.

Andreas Nyboe Schiørring, formand
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening

Han ærgrer sig over, at idræt C ikke langt tidligere har fået koblet en eksamen på, men glæden over, at det endelig er sket, fylder lige nu mest.

De tydelige faglige krav, der følger med en eksamen, harmonerer ifølge idrætslærerformanden fint med, hvad der motiverer eleverne.

”Fra idrætsforskningen ved vi, at det netop motiverer eleverne at få faglige kompetencer. De synes, det er fedt, når de lærer at beherske en disciplin og kan bygge videre på den,” siger Andreas Nyboe Schiørring, der er i gang med at skrive en bog om idrætsdidaktik.

Mange spørgsmål
Peter Mads Olsen, der er Undervisningsministeriets fagkonsulent i idræt, har oplevet en tydelig stigning i antallet af henvendelser fra skolerne, siden eksamenen blev en realitet.

”Når et fag bliver et prøvefag, sker der noget med den måde, som både elever, lærere og rektorer opfatter faget på. Faget får simpelthen noget mere fokus,” siger Peter Mads Olsen.

”Det giver selvfølgelig nogle spørgsmål, når undervisningen skal tilrettelægges på en anden måde. Jeg oplever, at både lærere og rektorer vil være 100 procent sikre på, at de gør tingene rigtigt fra starten. Den første gennemkørsel er tit bestemmende for, hvordan man kommer til at gøre fremover,” lyder det fra fagkonsulenten.