I Svendborg kigger ledelsen lærerne over skuldrene

Rektor Jesper Vildbrad og tillidsrepræsentant Jannie Wilsted, Svendborg Gymnasium og HF

På Svendborg Gymnasium og HF overværer lederne undervisningen og sparrer med den enkelte lærer om det, de ser. I starten var mange af lærerne skeptiske. I dag er de fleste positive.

På Svendborg Gymnasium og HF er det en fast rutine, at rektor eller en anden af skolens ledere kommer ud i klasserne og overværer lærernes undervisning inden den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS).

Dermed adskiller det sydfynske gymnasium sig fra flertallet af landets gymnasier. I en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, og som 1.366 lærere har deltaget i, svarer 70 procent, at ledelsen ikke overværer deres undervisning. Kun hver fjerde lærer har en leder, der kommer ud i klasselokalet.

”Det handler ikke om kontrol, men om at få en konstruktiv dialog. Formålet er at udvikle den enkelte medarbejder og undervisningen. Det har vi gjort meget ud af at pointere over for lærerne,” fortæller Jesper Vildbrad, der er rektor på Svendborg Gymnasium og HF.

Vænnet sig til det
Det er tredje år, at ledelsen på Svendborg Gymnasium og HF observerer lærernes undervisning. Det første år var det et tilbud til lærerne. Siden har det været noget, ledelsen forventer, at alle er med i, som Jesper Vildbrad udtrykker det. Indtil videre har ingen sagt nej.

”Nogle var forbeholdne i starten, og selv erfarne og rigtig dygtige lærere indrømmede, at de var nervøse. Jeg tror altid, at der vil være enkelte, der opfatter det som kontrol, men generelt er det mit indtryk, at lærerne har vænnet sig til det,” siger Jesper Vildbrad.

Jannie Wilsted, der er tillidsrepræsentant på Svendborg Gymnasium og HF, deler hans opfattelse.

”I det første år var lærerkollegiet delt i to grupper: Nogle var usikre og opfattede det som kontrol, andre syntes, det var fint, at ledelsen fik et indblik i, hvad vi gik og lavede. Vi holdt mange møder, hvor vi prøvede at fokusere på, hvordan vi kunne bruge det konstruktivt. Siden er stemningen vendt, og i dag er de fleste positive. Vi tænker ikke så meget over det mere. Nu er det bare sådan, det er," siger Jannie Wilsted og tilføjer:

"Men der er stadig nogle, der synes, at det er ubehageligt og opfatter det som kontrol."

Tættere på lærerne
Idéen med at overvære undervisningen i forbindelse med MUS opstod i kølvandet på en trivselsundersøgelse, der viste, at en del af lærerkollegiet savnede anerkendelse fra ledelsen - især i forhold til den daglige undervisning.

”Vi ville gerne i dialog med lærerne om undervisningen og de udfordringer, der er i dagligdagen. Derfor følte vi, at det var nødvendigt at komme ud og se undervisningen,” siger Jesper Vildbrad.

Han mener, at de åbne døre til klasselokalerne har gjort, at ledelsen i dag er tættere på den enkelte lærer.

”Vi får et andet billede af lærerne. Som fluen på væggen kan man lægge mærke til nogle ting, som den enkelte lærer måske ikke selv lige ser. Og så bliver vi bekræftet i, at vi har nogle dygtige og engagerede lærere,” siger Jesper Vildbrad.

Bestemt fokus
Ifølge Jannie Wilsted vendte stemningen for alvor, da lærerne begyndte at aftale med lederne, hvad de især skal lægge mærke til, når de er ude i klasserne.

”Det fungerer godt med et bestemt fokus, som man så efterfølgende kan tage udgangspunkt i til MUS, ” siger Jannie Wilsted.

Hun mener, at ledelsens observation af undervisningen har gjort MUS mere konkret. Jesper Vildbrad er enig.

”Nu kan man spørge ind til noget konkret fra den undervisningstime, man har overværet. Det giver et fælles udgangspunkt, som kan lede videre til en snak om lærerens kompetencebehov og videreudvikling,” siger han.

Indblik i dagligdagen
Fordi det netop ikke handler om kontrol, har lærerne fra starten fået at vide, hvornår lederne kigger forbi, fortæller Svendborg-rektoren.

Han har samtidig understreget over for lærerne, at de ikke skal arrangere noget særligt, når en leder kommer ud i klassen.

”Det er jo netop dagligdagen, vi vil have et indblik i,” siger Jesper Vildbrad, der er glad for, at langt de fleste af lærerne i dag har vænnet sig til ordningen.

”Nu er der endda lærere, der siger: Du behøver ikke at sige, hvornår du kommer,” fortæller han.

”Alle bør gøre det”
Flere uddannelsesforskere kalder det et stort problem, at så få gymnasieledere overværer undervisningen. Jesper Vildbrad er enig. Han er forundret over, at der ikke er flere ledere, som åbner døren til klasselokalerne.

”Det er en fejl, at der ikke er flere, der gør det. Alle bør gøre det,” siger han og uddyber:

”Selvom vi har fået mere tværfagligt samarbejde og teamarbejde, er det stadig en dansk tradition, at det er læreren, der styrer undervisningen. Det har vi tillid til, og den tillid skal vi selvfølgelig bevare. Men derfor kan man som leder godt øge fokus på kerneydelsen.”

Og OK 13 gør det i den grad nødvendigt, påpeger han.

”Når vi skal tættere på lærerne og blandt andet tale om den samlede opgavebelastning, så er det afgørende, at vi kommer ud og oplever den enkelte lærers hverdag.”

Anerkendelse fra ledelsen
Ifølge Jannie Wilsted betyder ledelsens besøg og den efterfølgende dialog, at lærerne i dag får noget af den anerkendelse for det daglige arbejde, som de før savnede. Netop den gevinst skal fremhæves, hvis man skal ”sælge” ordningen til landets gymnasielærere, mener hun.

Og det er der tilsyneladende brug for. I undersøgelsen svarer 44 procent af lærerne, at de ikke kunne tænke sig, at en leder overværer deres undervisning.

”Som lærer bliver man typisk anerkendt for det ekstra, man laver ud over undervisningen. Det, der handler om at udvikle den daglige undervisning, bliver der ikke lagt så meget mærke til. Men det gør der her – og så finder man ud af, at ledelsen faktisk synes, at man gør det rigtig godt,” siger Jannie Wilsted.