I Ringe tager de brobygning lidt videre

“Har I hørt om en lineær funktion?” spørger 2.g’eren Anna-Klara eleverne i 9.NA på Nordagerskolen i Ringe.

Der bliver helt stille i klassen.

“I kender da godt formlen for en ret linje, ikk? Altså y=ax + b,” fortsætter Anna-Klara ufortrødent, til den stille forsamling.

“Så nikker vi,” supplerer klassens matematiklærer Stig Bjerregaard.

Stilheden afløses af lidt grin og nikken rundt omkring ved bordene.

Anna-Klara smiler lettet til sine klassekammerater Julie og Frederikke. De tre piger går normalt i 2.g på Midtfyns Gymnasium, men i dag har de overtaget undervisningen i matematik på den lokale folkeskole.

Dagens vikarer er over alt
Med undervisningen er gymnasieeleverne med til sparke det årlige projekt Matematikkens Hus i gang. Projektet kører på syvende år og er et samarbejde mellem fire folkeskoler og Midtfyns Gymnasium. Hensigten er at styrke matematikundervisningen og samarbejdet mellem gymnasiet og folkeskoler.

I grupper skal folkeskoleeleverne bygge et hus. De tre gymnasieelever skal blandt undervise i forskydning af grafer, så folkeskoleeleverne kan bruge det til at udsmykke deres huse. Projektet afsluttes med en stor finale på Midtfyns Gymnasium, hvor folkeskoleeleverne skal præsentere deres hus, arbejdsprocessen og tankerne bag til et dommerpanel af folkeskolelærere, gymnasielærere og gymnasieeleverne. 

Efter en kort introduktion sætter Frederikke klassen i gang med den første opgave. De tre gymnasieelever nærmer sig først lidt tøvende de arbejdende elever, men på kort tid bevæger de sig hjemmevant blandt eleverne.

En dreng har barrikaderet sig bag sin computerskærm og sin arm. 

“Har du prøvet at tegne linjen, så den både rykker op og ned,” spørger Julie og sætter sig ved siden af ham.

Han viser hende sin skærm.

“Ja præcis – flot,” siger hun.

Heller ikke bagerste række kan sidde “ i fred” for dagens vikarer. De tre gymnasieelever har et vågent øje på elevernes skærme.

Anna-Klara lukker en drengs bærbare computer mere op, så hun kan se skærmen.

“Du kan sagtens nå at lave et par parabler mere, hvor tallene er negative,” siger hun.

Svært at finde niveauet 
I en pause drøfter en gruppe drenge, hvordan de nye lærere er:

“De er gode til at forklare – måske fordi det ikke er så længe siden, at de har været i samme situation som os,” lyder vurderingen.

“Men det går lidt stærkt nogle gange.”

Frederikke kan sagtens huske, da hun deltog i Matematikkens Hus i 9.klasse.

“Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var svært, så det er sjovt at være tilbage og mærke forskellen,” siger Frederikke, der også er tidligere elev på Nordagerskolen.

De tre gymnasieelever har fået dagens undervisning som et powerpoint af deres matematiklærer, og så har de selv skullet finde ud af, hvordan de vil undervise i stoffet.

“Det svære har været at vurdere, hvilket niveau eleverne er på. Hvad ved de i forvejen og hvor godt,” siger Anna-Klara.

Julie nikker:

“Vi har også talt meget om, hvordan man lettest kan forstå det. Det virker heldigvis, som om de får noget ud af det,” siger hun.

“Ja, det er gået over al forventning. Mange får lavet nogle rigtig flotte mønstre,” siger Frederikke, inden de tre piger fortsætter undervisningen.

Frisk indspark
Klassens matematiklærer Stig Bjerregaard holder sig mest i baggrunden. Han er med i projektets styregruppe.

“Det er et frisk indspark til undervisningen, at gymnasieeleverne kommer og underviser. Og man kan godt mærke, at de er vant til et helt andet tempo i gymnasiet,” siger Stig Bjerregaard.

Han synes også, at det er sjovt, at det indimellem er tidligere elever, der kommer og underviser.

“Det er rart at se, hvordan de har udviklet sig,” siger Stig Bjerregaard.

Samtidig er han glad for projektet, fordi det giver lærere og elever en indsigt i matematik på gymnasiet og i folkeskolen.

Flere løfter matematik til A
Tilbage på Midtfyns Gymnasium sidder Anna-Klara, Frederikke og Julies matematiklærer Marianne Weye Sørensen, der har været med til at starte samarbejdet op.

“Samarbejdet er startet som en slags brobygning, der skal tages lidt videre, fordi folkeskoleeleverne dengang præsterede under landsgennemsnittet til afgangseksamen i matematik,” fortæller Marianne Weye Sørensen.

Hun oplever dog også, at gymnasieeleverne får meget ud af projektet.

“De får trænet formidling, og de prøver at være mere didaktiske,” siger Marianne Weye Sørensen og tilføjer:

“Og så er der også rigtig mange, der oplever, at de faktisk har rykket sig meget siden folkeskolen. At de har lært en masse – det er ikke altid, man mærker det i hverdagen.”

Men det har taget nogle år at spore sig ind på et samarbejde, som både kunne gavne 2. g’erne og 9.klasseseleverne, understreger hun.

“Vi synes, at vi kan se, at flere elever løfter matematik til A-niveau. Vi har jo ikke konkrete beviser på, at det skyldes samarbejdet, men man kan håbe, at det bidrager til en bedre forståelse af matematik,” siger Marianne Weye Sørensen.

Praktik i folkeskolen
Udover Matematikkens Hus består projektet af, at lærere fra folkeskolerne og gymnasiet kommer i praktik hos hinanden. Den del er Marianne Weye Sørensen meget glad for, fordi det bidrager til en bedre overgang mellem folkeskolen og gymnasiet.  

“Det er en kæmpe gevinst, at vi lærere kender hinanden på tværs af skolerne, for nu kan vi bare ringe og skrive, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Jeg føler, at jeg har en bedre indsigt i, hvad eleverne kommer med, og mine kolleger i folkeskolen ved, hvad eleverne kommer til,” siger Marianne Weye Sørensen.

I disse dage knokler folkeskoleeleverne videre på at få deres huse færdige til fredag, hvor finalen skal stå på Midtfyns Gymnasium. 44 huse skal Marianne Weye Sørensen få lavet plads til, samtidig med at hun skal have lagt sidste hånd på præsentationsplanen. Alle grupper skal nemlig nå at fremlægge deres præsentation seks gange på selve dagen, inden den endelig vinder findes.

“Der er naturligvis en del praktik, der skal gå op, men jeg glæder mig, for jeg ved, at det nok skal blive festligt,” siger Marianne Weye Sørensen.