I Esbjerg går man til naturvidenskab i fritiden

Open Lab og lærerstyret undervisning er opskriften på to læreres succes med at få flere unge til at interessere sig for naturvidenskab. Men nedskæringerne lurer om hjørnet.

“Hvem kan hjælpe ham med at forstå acceleration?”

Fysik- og matematiklærer Ole Gadsbølle Larsen stiller spørgsmålet til forsamlingen af elever, der har indfundet sig i Sciencecentret på Rybners Gymnasium i Esbjerg.

Det er tirsdag eftermiddag. De fleste elever er på vej hjem, men i fysiklokalet stimler en stor skare sammen.
Der er Open Lab. For halvandet år siden tog Ole Gadsbølle Larsen og kollegaen Max Wilken Pedersen nemlig initiativet til at åbne lokalerne mere for skolens elever. Og så er der “fri leg” i naturvidenskaben og matematikkens verden.

Går til naturvidenskab
I dag regner en gruppe elever på Georg Mohr-opgaver, nogle kæmper med at få et nyt højhastighedskamera til at fungere, imens andre eksperimenterer med flydende nitrogen og planlægger fysikshow.

“Vi har en overordnet vision om at skabe et miljø for alle, der interesserer sig for naturvidenskab på tværs af alder, køn og uddannelse,” fortæller Ole Gadsbølle Larsen og tilføjer:

“Ligesom man kan gå til fodbold, skal man også kunne gå til naturvidenskab.”

Hver anden tirsdag kan man derfor gå til naturvidenskab i femte modul.


3.g-eleverne Sofie Krarup Thomsen og Line Haurum kommer ofte til Open Lab.

“Her kan vi få lidt ekstra - vi kan fordybe os i de emner, der interesserer os mest,” fortæller Line Haurum.

“Jeg er specielt glad for, at man kan lave nogle andre ting og nogle gange lidt vildere forsøg, end vi har mulighed for i klassen,” siger Sofie Krarup Thomsen.

De to piger fortsætter snakken og planlægningen af deres fysikshow. I baggrunden står deres lærer Janni Bjerrum, der underviser i biologi, bioteknologi og kemi.

“Her kan eleverne prøve alt det, som der ikke er tid til i undervisningen,” siger hun.


Ved en tavle står en gruppe elever og matematiklærer Max Wilken Pedersen og grubler over en 150 år gammel eksamensopgave i matematik. Lange tænkepauser afløses af udviskning af de foreløbige mellemregninger og punktvise tilføjelser. Kridtet og tavlesvampen skifter løbende hånd, når eleverne byder ind på skift.

“Det er sjovt at være her, fordi man lærer eleverne at kende på en anden måde, samtidig med at jeg som lærer får mulighed for at vise, hvorfor jeg er så glad for mit fag,” siger Max Wilken Pedersen.

Meget lærerstyret undervisning
Open Lab er et af resultaterne af det gode samarbejde mellem de to kolleger - sidenhen er flere lærere blevet tilknyttet Open Lab.
Samarbejdet startede oprindeligt, da Ole Gadsbølle Larsen blev mentor for nyansatte Max Wilken Pedersen i 2009. Året efter blev Ole Gadsbølle Larsen vejleder for Max Wilken Pedersen, da han startede i pædagogikum.

“Vi har et godt samarbejde, fordi vi ser på undervisningen på samme måde. Kvaliteten skal naturligvis være så høj som muligt, og det synes vi, at den blandt andet bliver, når undervisningen er meget lærerstyret,” siger Max Wilken Pedersen.

“Vi er gået lidt mod strømmen. Den daglige undervisning er nok lidt gammeldags, fordi vi som lærere er meget tydelige i at understrege, at vi tager ansvaret for undervisningen. Eleverne har kun ansvaret for at være modtagelige. Det giver en ro omkring undervisningen,” siger Ole Gadsbølle Larsen og tilføjer:

“Derfor er Open Lab noget helt andet, fordi det er totalt frit. Her har vi ingen ambitioner - men det har eleverne, og de får lov til at bestemme, i hvilken retning de vil fordybe sig.”

Lærer Kristian Mads Egeris Nielsen doserer det nyligt indkøbte flydende nitrogen, der er ret populært blandt deltagerne til Open Lab.

Lærerne beskriver Open Lab som naturvidenskab for de mest interesserede. For den gruppe arrangerer de også Tivolifysik, kurser i programmering, teoretisk matematik og månedens scienceudfordring. Men lærerteamet har også et fast mantra om, at alle elever skal have gode oplevelser med naturvidenskab. Ud over den daglige undervisning forsøger de at inddrage virksomhedsbesøg og fysikshow. I den daglige undervisning forsøger lærerne at tage udgangspunkt i elevernes hverdag. Det kan for eksempel være at fokusere på en elev, der er faldskærmsspringer.

“Jeg får ham til at optage data fra et spring. Så regner vi i fællesskab på dataene,” fortæller Ole Gadsbølle Larsen.

Universitetsstof til folkeskoleelever
Det var blandt andet en folkeskoleelev, der gerne ville udfordres mere i matematik, som inspirerede de to lærere til at skabe Sciencecentret. Centret er rammen om de mange ekstra tiltag med naturvidenskab og matematik. Det blev også starten på talentforløb til folkeskoleelever.

Det er en sjov udfordring at undervise de dygtige og engagerede folkeskoleelever, fortæller Max Wilken Pedersen.

“Vi underviser dem ikke i gymnasiestof, men i noget fra 1. år på universitetet, så formidlingen er meget vigtig, når de skal forstå det,” siger han.

Forløbene har kørt siden 2013, og sidenhen har lærerne genset en del af de tidligere talentelever i gymnasiet.

“Jeg ser det mest som reklame for matematik og ikke specifikt for vores skole. Hvis nogle af eleverne vælger htx, er det også fint. Men det er da sjovt at have elever, som man har fulgt fra 8.klasse til 3.g,” siger Max Wilken Pedersen.

Priser
Opslagstavlen i Sciencecentret er fyldt med avisudklip, diplomer og priser, som skolens elever har vundet i forskellige sciencekonkurrencer. Lærerne fortæller stolt om den ene elev efter den anden, som er gået videre med naturvidenskaben.

“Det rører da en, at man måske har været med til at styrke interessen for naturvidenskab,” siger Ole Gadsbølle Larsen.

En forstørret check på 100.000 kroner på opslagstavlen vidner om, at eleverne også sætter pris på de to læreres engagement. Tidligere på året nominerede eleverne teamet til Undervisningsmiljøprisen, som de vandt. En måned senere måtte de to lærere på podiet igen, da de blev kåret til at være årets Underviserteam til den naturvidenskabelige talentkonkurrence Unge Forskere.

Frygter nedskæringer
Tidligere elever holder kontakten til de to lærere. I dag er der gensynsglæde med tre tidligere studenter.

“Det er hyggeligt at komme her og fordybe sig lidt,” fortæller Freja Hallen, der blev student sidste år med studieretningen fysik A og matematik A.

Netop den studieretning er blevet ret populær på gymnasiet. 

“Vi har dobbelt så mange elever, der vælger fysik A sammenlignet med et gennemsnitsgymnasium. Og vi har også fået pigerne med,” fortæller Ole Gadsbølle Larsen.

Men græsset er ikke grønnere i Esbjerg, understreger de to lærere. I en tid med nedskæringer frygter de, at tiltaget vil blive ramt af nedskæringer.

“I de seneste fem år har vi som lærere oplevet, at forberedelsestiden er halveret, og antallet af undervisningstimer er øget med 50 procent,” fortæller Ole Gadsbølle Larsen og tilføjer:

“Når det primært er lærerne og undervisningen, som rammes af nedskæringerne og uheldige økonomiske ledelsesbeslutninger, hvor lærerne i dagligdagen bare får besked på, at de skal løbe stærkere og stærkere, så kan jeg godt frygte, at det kan blive svært at forsvare tiltaget i fremtiden.”