Hvorfor papirblad?

Hvorfor har vi egentlig papirbladet Gymnasieskolen?

Det er ikke mit indtryk, at det er udsat for den store læselyst blandt kolleger.  Bevares, der er da o.k. artikler, men de har mere karakter af det sædvanlige fagforeningsstof forstået på den måde, at det altid er eksperter, konsulenter og andet pædagogisk godtfolk, der har synspunkter, der sjovt nok flugter med GL’s holdning til dette og hint.

Hvad angår diskussioner og debat – der vel burde være adelsmærket for et fagblad – så må jeg bare konstatere, at det er totalt fraværende. Det virker, som om alle har opgivet dette papirbårne medie og i øvrigt er for udmattede til at have en mening om noget som helst. Jeg savner sgu næsten – men også kun næsten – de gamle hanelefanter (Allan Tarp, Erik Jerlung og Leif Carlsen), der gennem årene har givet den gas i Gymnasieskolen.

Så mit spørgsmål er: Hvorfor bliver vi ved med at holde liv i dette fagblad? Debatten er jo alligevel rykket over på Facebook – hvilket ikke altid hæver niveauet.

Jeg har selv været tilmeldt ‘gymnasielærernes chatroom’, men meldte mig ud igen, da niveauet simpelthen blev for lavt. En ting er, at gymnasielærere sidder og blokerer hinanden i tide og utide, men bunden blev nået, da voksne mennesker brugte tid på at diskutere, om et billede var et billede af en narhvalstand eller en narhvalspenis. 

Jeg mener, at der er for meget automatreaktion omkring et fagblad. Hvorfor har vi et fagblad? Fordi det har man bare, og det har vi altid haft. Det vil være standardsvaret hos alle fagforeninger.

Redaktionen på Gymnasieskolen gør da et hæderligt stykke arbejde, men jeg tror bare, at tiden er løbet fra den museumsgenstand, som et fagforeningsblad er. Jeg kan se, at GL er begyndt at opruste på Facebook. Jamen, så lad os køre den derfra. Luk Gymnasieskolen, og lad redaktøren sidde og facilitere debatten på GL’s FB-side, så det ikke ender a la Nationen på Ekstra Bladet.

Man kan selvfølgelig have den holdning, at man ikke ønsker at være en del af Mark Zuckerbergs overvågningsplatform, men vi ville godt nok spare en hulens masse penge. Og jeg har det egentlig bedre med, at vi kører debatten over Facebookimperiet, end at vi poster penge i et fagblad, som ingen læser.

Jan Havreland
VUC Holbæk

Svar på læserbrev

Kære Jan Havreland

Tak for interessen for og spørgsmålene til vores fælles fagblad, Gymnasieskolen.

Vi skal have et fagblad, hvis det kan levere en lødig journalistisk dækning af gymnasiesektoren og derigennem være af værdi for vores medlemmer. Min egen oplevelse er, at Gymnasieskolen lever op til det formål. Bladet fortæller de historier fra landets gymnasiale uddannelser, som andre medier fravælger eller dækker utilstrækkeligt. Bladet giver også medlemmerne og sektorens øvrige interessenter mulighed for at debattere inden for rammerne af et medie, som eksisterer for medlemmernes og gymnasiesektorens skyld. Derigennem giver bladet medlemmerne en stemme i den offentlige debat, som også høres uden for vores egne rækker. Medlemmerne, og GL, har gavn af et selvstændigt, moderne medie med det fokus.

Du henviser til, at din oplevelse er, at papirudgaven af bladet ikke læses meget; Gymnasieskolens egne læserundersøgelser peger på, at bladet faktisk læses i et ganske pænt omfang i forhold til andre organisationsblade, og at et flertal af læserne finder, at den nuværende frekvens med otte årlige udgivelser er passende. Det korte svar på, hvorfor vi fortsat skal have et trykt fagblad, kunne derfor være: Fordi medlemmerne forventer det. Men bag tallene og læserundersøgelserne ligger også en udvikling, hvor man over en årrække er gået fra 23 årlige udgivelser til det nuværende antal, og hvor den digitale del af Gymnasieskolen er kommet til. I dag eksisterer platformene i et samspil. De færre papirudgivelser betyder, at bladene ikke længere kan være det samme rum for levende debat mellem medlemmerne i form af debatindlæg som før. De fleste har vænnet sig til mere eller mindre øjeblikkelige svar på spørgsmål og kommentarer, og vores udveksling her er vel en reminiscens af en debatform, som jeg dog håber på, at medlemmerne fortsat vil benytte.

Jeg synes, du selv meget præcist peger på problemerne i bare at lade Facebook være platform for debatten. En ting er Facebooks forretningsmodel, som folk må købe ind på for at være med, men jeg mener også, der er grund til at se kritisk på, om Facebook-formatet egentlig understøtter reel debat særlig godt – eller om vi efterhånden er ved at kunne sige, at det nærmere fremmer polarisering, forfladigelse og ekkokammer-effekt. Gymnasieskolen er desuden allerede sammen med GL til stede på Facebook med siden ‘gymnasielærer’, uden at vi oplever, at det har løst alle problemer med at facilitere en levende medlemsdebat.

At de fleste (heriblandt undertegnede) har valgt at leve med Facebooks udfordringer, skal ikke forhindre vores fagblad i at have højere ambitioner for den debat, mediet skal kunne rumme, og jeg ved, at Gymnasieskolen har et ønske om at flytte medlemsdebatten mere ind i sit ‘eget’ digitale rum i forbindelse med en planlagt relancering af gymnasieskolen.dk i 2021. Jeg håber, at man vil kunne præsentere en model, som medlemmerne vil synes om og tage til sig. Vi har behov for et virtuelt debatforum, som gør det attraktivt for medlemmerne at deltage på andre præmisser end Facebooks.

Tomas Kepler,
formand for GL