Hver fjerde lærer får ikke feedback

En relativ stor del af danske lærere får aldrig feedback. Det er ikke godt nok, siger formand for GL, der vil diskutere, hvordan man får en systematisk evalueringskultur.

Danmark mangler en systematisk evalueringskultur.
Udmeldingen kommer fra formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, på baggrund af TALIS 2013– OECD’s lærer- og lederundersøgelse.

Undersøgelsen viser blandt andet, at en fjerdedel af lærerne ikke modtog feedback på baggrund af de feedbackmetoder, der er blevet spurgt ind til i TALIS.
Det mener Annette Nordstrøm Hansen, at der skal følges op på.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi kan sikre en brugbar feedback. Vi efterlyser ikke ledelser, der overvåger lærerne, men ledelser, der er i en kvalificeret pædagogisk debat med lærerne,” siger formanden for GL.

Diskussion om evaluering
Annette Nordstrøm Hansen mener, at evaluering og feedback er et oplagt område, hvor Undervisningsministeriet, lederorganisationerne og lærerorganisationerne sætter sig sammen og finder ud, hvordan det kan gøres bedre.

”Der er mange diskussionspunkter i det her, og vi har ikke svarene endnu. Men vi skal sætte os sammen og sige, her er et område, hvor der er brug for at gøre en indsats i respekt for vores uddannelsestradition,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun gør det dog klart, at evalueringen ikke skal være en standardisering eller have til formål at ensarte.

”Det er vigtigt, at vi respekterer, at lærere og ledere er forskellige. Det må ikke være et firkantet undervisningssyn, vi lægger ned over evaluering,” siger hun og forklarer, at diskussionen om, hvad man vil med evalueringen, også skal tages ude på skolerne.

Oftere feedback fra kolleger end ledelse
Undersøgelsen viser også, at knap en fjerdedel af lærerne ikke har modtager formel evaluering fra ledelsen.

”Det er ikke godt nok, at så mange ikke får feedback. Jeg undrer mig dog over, at MUS ikke i større udstrækning bliver brugt til at drøfte kerneydelsen – undervisningen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hvor Danmark halter efter de andre lande i forhold til feedback fra ledelsen, ligger vi højere placeret, når det gælder feedback fra lærerkolleger.

”Man har brug for rigtig meget feedback fra sine kolleger. Det er dem, man er tæt på, og det er et meget mere ligeværdigt forhold. Jeg oplever, at lærerne er glade for kollegial feedback. Det udelukker dog ikke, at ledelsen også skal på banen,” siger formanden for GL.

Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, er enig i, at feedback fra kolleger er vigtig. Han tror på, at det er noget af det, der virker bedst på det faglige pædagogiske område. Men han er enig i, at ledelsen også har en stor rolle.

”Formelt set har ledelsen ansvaret for, at der foregår en organisering af feedbacken. Ideelt betragtet mener jeg, at vi alle har et fælles ansvar for, at feedback foregår bedst muligt. Det er vigtigt at få diskuteret, hvad det er for nogle forventninger, vi har til hinanden,” siger Peter Amstrup.

Barriere ved klasseværelset
En måde at få feedback på, er ved at gå ind i klasseværelset og evaluere på undervisningen. Kun 26 procent af lærerne på en ungdomsuddannelse har fået feedback af en fra skoleledelsen som opfølgning af overværelse af undervisning.

Læs: Få ledere åbner døren til klasselokalet

Annette Nordstrøm Hansen tror, at både ledere og lærere har været tilbageholdende på det felt.

”Jeg tror, at der fra lærernes side har været usikkerhed om, hvad det skal bruges til, og om det vil føre til kvalificeret feedback. Den barriere er vi nødt til at komme over. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi kan få ledelsen tættere på undervisningen, så der kommer en konstruktiv dialog,” siger hun.

Læs i næste udgave af magasinet Gymnasieskolen, hvad Peter Amstrup yderligere mener om TALIS 2013’s resultater om feedback og lærerevaluering.