Lykke Birkeland er psykolog i Odense og er tilknyttet Rådgivningen for psykisk arbejdsmiljø i DUS, som GL's medlemmer også kan ringe til.

Hun hjælper stressramte gymnasielærere: Nogle er forpinte

Hvordan ser der ud i hovedet på en stressramt gymnasielærer, og hvorfor går det galt? Psykolog Lykke Birkeland fortæller om sin behandling af stressramte gymnasielærere.

I de senere år er jobusikkerheden begyndt at fylde mere i de samtaler psykolog Lykke Birkeland har med stressramte gymnasielærere.

“Jeg synes, at usikkerheden i ansættelsen fylder en del hos nogle lærere og har gjort det i de senere år. Det giver en sårbarhed at være usikker på sin position, især fordi kravene til at være gymnasielærer samtidig er øgede. Man har fået flere opgaver og mindre tid til at løse dem,” siger hun.

Hun er en af de psykologer, som GL’s medlemmer kan få hjælp af via Rådgivningen for psykisk arbejdsmiljø i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), hvis de for eksempel er sygemeldt med stress. I de seneste fem år har Lykke Birkeland været tilknyttet ordningen og har efterhånden et godt kendskab til gymnasielærere.

De er pligtopfyldende og har hjertet med på arbejde.

Lykke Birkeland, psykolog
Tilknyttet DUS

“Jeg er hele tiden i gang med et forløb med en gymnasielærer,” fortæller Lykke Birkeland, som har klinik i Odense.

Kommer langt ud
Gymnasieskolen.dk har bedt hende om at sætte ord på, hvad hun oplever og hører, når stressramte gymnasielærere og undervisere fra VUC sætter sig i stolen i hendes klinik.

“Nogle lærere er relativt forpinte, når de kommer til mig. Gymnasielærere er pligtopfyldende og har hjertet med på arbejde, og mange kommer derfor ret langt ud, før de reagerer eller bliver sygemeldt,” siger Lykke Birkeland.

Hun nævner, at det er sket, at en lærer før en sygemelding er blevet så fysisk ramt, at vedkommende er  blevet hentet med ambulance.

Lykke Birkeland forklarer, at ved en længere stresstilstand kan blodtrykket og hjertefrekvensen stige, immunforsvaret blive svækket, og til sidst kan kroppen sige fra.

“I en stresstilstand udskiller kroppen adrenalin og kortisol, som gør den i stand til at yde mere. Når tilstanden bliver langvarig, bliver det dog usundt, og man kan få sværere ved at sove, huske og koncentrere sig,” siger Lykke Birkeland.

Man oplever, at man ikke kan stå inde for det, man laver.

Lykke Birkeland, psykolog
Tilknyttet DUS

Når gymnasielærerne sætter sig i stolen hos psykologen, er det sjældent, de har overblikket over, præcis hvad der gør, at deres stress er blevet alvorlig.

“Jeg hjælper dem med at identificere, hvad der er galt og, hvorfor de er endt her. Det er sjældent en enkelt ting. Moralsk stress går meget igen. Det handler om, at man gerne vil levere kvalitet og har en faglig stolthed, men at man oplever, at man ikke kan stå inde for det, man laver,” siger Lykke Birkeland.

Mister indflydelse
For nogle opstår der også en usikkerhed. Og ifølge Lykke Birkeland er der lærere, som mister følelsen af at have den samme indflydelse på deres opgaver og arbejde som tidligere.  

“Nogle bliver usikre på sig selv, og det kan udløse negative tanker og følelser. Tankemylder med negative tanker er normalt for stressramte, og det er en ond cirkel, da der nemt kan opstå ukonstruktive tanker og bekymringer, som er svære at styre. Man får sværere ved at koncentrere sig og huske, og sker det, er man hårdt ramt som gymnasielærer,” siger hun.

Ofte følger den dårlige nattesøvn med.

“Og nattesøvnen er god til at brænde den adrenalin og kortisol af, som ophober sig i kroppen, når vi er stressede,” siger Lykke Birkeland.

Når hun taler med klienter, handler samtalen sjældent kun om arbejdslivet. Hvis man er stressramt, er det også ofte gået ud over privatlivet og familien. 

Lykke Birkeland taler ofte med gymnasielærerne i fem gange én time, som er det tilbud GL-medlemmer kan få. Nogle lærere vælger at betale for flere samtaler med psykologen.

Fra 100 til 80 procent
Når årsagerne til stress er identificeret, taler Lykke Birkeland ofte med lærerne om, hvad de kan gøre for at undgå at blive alvorligt stressede igen. Psykologen sætter blandt andet ord på, hvorfor det er vigtigt at holde pauser, og at kroppen får lov til at restituere.

Mange lærere kan ikke lægge deres tanker om arbejdet væk derhjemme.

Lykke Birkeland, psykolog
Tilknyttet DUS

“Vi taler også om nye arbejdsvaner og strukturer. Nogle vil gå 100 procent ind i alle opgaver, og jeg prøver at åbne deres øjne for,  at de også kan vælge at løse opgaver på 80 procent.”

“Jeg stiller for eksempel også spørgsmålet: “Hvis du arbejder to timer lørdag formiddag, hvornår kompenserer du så for de timer og er sammen med familien?” Det er meget vigtigt at have tidspunkter, hvor du ikke arbejder. Og mange lærere kan ikke lægge deres tanker om arbejdet væk derhjemme,” siger Lykke Birkeland.

Hun peger på, at gymnasielærere har en forholdsvis stor frihed til at planlægge, hvornår de vil lave en del af deres arbejde.

“Den frihed kan både være et privilegium og en forbandelse.”

Får det godt igen
Hun understreger, at de fleste stressramte får det godt igen, og at mange, efter de har været stressramt, får nye vaner i hverdagen. For nogle giver det endda nogle muligheder for at begynde at leve på en anden måde og prioritere anderledes i hverdagen. 

Hun erkender dog, at det ikke nødvendigvis er nemt at bryde vanerne.

“Når man har fået flere opgaver og mindre tid, kan det også gå ud over tiden til den faglige udvikling. Hvis man ikke har tid til udvikling, og der er et højt driftskrav, så kan det være drænende for din energi,” forklarer Lykke Birkeland.