Gry-Jexen_banner

Hun graver kvindernes historier frem i lyset

Danmarkshistorien er altid blevet fortalt og fortolket fra mændenes ­perspektiv. Men historien består af os alle, og vi skal alle kunne spejle os i den og lære af den, mener historiker og forfatter Gry Jexen. Hun fortæller om kvinder og deres samtid, og de historier har fundet et stort publikum.

På vej ud gennem forlaget Gyldendals gårdhave efter endt interview vender Gry Jexen sig om:

”Det må meget gerne fremgå, at hele mit projekt ikke mindst er båret af ren begejstring over at få mulighed for fortælle disse kvinders historier, som jeg jo synes, at alle fortjener at få adgang til.”

Jo tak, begejstring og entusiasme er tydeligt til stede, når hun fortæller om det projekt, der har optaget en stor del af hendes liv, siden hun blev færdiguddannet historiker fra RUC i 2018.

Gry Jexen er 33 år, og siden maj i år har alle også i bogform haft ­adgang til hendes portrætter af kvinder i projektet Kvinde kend din historie. Bogen er siden blevet en regulær bestseller og den foreløbige kulmination på hendes arbejde med og passion for at udbrede kendskabet til kvinder i danmarkshistorien og samtidig udvide læseres og lytteres bevidsthed om kvinders betydning i historien trods deres usynlighed i de gængse historie­skrivninger.

Et arbejde, der blev antændt af en både forbløffende og tankevækkende opdagelse. Men før vi kommer til det, skal vi have hendes udgangspunkt på plads.

”Under uddannelsen på RUC ­kunne jeg ret tidligt mærke, at jeg brændte for formidling, og jeg var i praktik på DR på den da­værende historie­redaktion. Her hjalp jeg med tv-­dokumentarer, blandt andet Historien om Danmark. Da jeg var færdig på universitetet, var det i den retning, jeg gerne ville søge job, men det er enormt svært at få job i kulturbranchen. Så jeg endte i den ­onde cirkel, som mange humanister kan genkende, at jeg, selvom jeg havde et flot cv, fik at vide, at jeg manglede erfaring fra arbejdsmarkedet,” fortæller Gry Jexen.

Hun bed frustrationerne i sig og fik små projektansættelser, blandt andet på et tv-projekt på DRK, som handlede om Danmark for 100 år siden. Det bestod af tre programmer primært båret af arkivmateriale. Det indebar et enormt researcharbejde, hvor hun stødte på nogle kvinder i historien, der var aktuelle i 2018, herunder navne som forfatteren Karin Michaëlis og kunstneren Franciska Clausen.

”Der skete to ting. Først blev jeg optaget af, hvor fantastiske de var. Og samtidig begyndte jeg at undre mig over, at jeg aldrig havde hørt om dem før hverken på universitetet eller andre steder. Så gik jeg hjem og kiggede alle mine noter fra universitetet igennem og opdagede til min store skræk, at der nærmest ikke stod ét eneste kvindenavn. Bortset fra én forelæsning, vi havde på tre timer, der hed Kvinde- og kønshistorie. Det var et chok for mig, som blev efterfulgt af et endnu større. Hvorfor har jeg ikke opdaget det her før? Hvorfor har jeg ikke krævet det kvinde­lige perspektiv?”

Præsenteret som en niche
Så var der ikke nogen vej udenom. Hun måtte på Birkerød Bibliotek og låne alle de bøger, hun kunne opstøve, der havde en eller anden form for blik på emnet.

”Jeg opdagede, hvor utrolig mange interessante kvinder man kan finde viden om, og hvor sjovt det kunne være at begynde at formidle min nye viden. Så jeg greb det, der lå lige til højrebenet, og oprettede en profil på Instagram. Den kaldte jeg Kvinde kend din historie med skyldig respekt til klassikeren Kvinde kend din krop fra 1975. I begyndelsen var det bare mine venner, der fulgte mig, men så eksploderede det mellem hænderne på mig.” 

Vi har fået bildt os selv ind, at mandens erfaringsgrundlag er fyldestgørende for os alle sammen. 

Gry Jexen, historiker og forfatter

Nogle af de store profiler på Instagram, der har flere hundredtusinder følgere, og som har en stemme, begyndte at dele hendes profil og skrive ”dét her skal I følge med i”. Efter kort tid fangede det mediernes interesse, og blandt andet TV 2 Echo lavede en video, som blev spredt ud over nettet.

”Jeg fortalte om mit projekt og fik understreget, hvor vigtigt det er, at vi kender til historien. Mange har et distanceret forhold til historien. Det er fortid og afsluttet og hænger ikke sammen med mig. Men vi har brug for historisk viden. Vi har fået bildt os selv ind, at mandens erfaringsgrundlag er fyldestgørende for os alle sammen. Kvinder i historien, deres perspektiv og deres erfaringer bliver præsenteret som en niche, som noget, du kan vælge at interessere dig for. Nærmest som et fag på linje med bygningshistorie eller madhistorie, en bindestreg til hovedhistorien, som vi gennem mange hundrede år har lært er mændenes historie – den neutrale og vigtigste historie.”

Via Instagram fik hun et bredt publikum i tale og lejlighed til at bruge platformen til meningsfuld historieformidling, hvilket ingen andre gjorde. Men for en historiker er der immervæk ikke meget plads at rutte med i det format, så hun tilføjede en podcast. 

”Podcasten gav mulighed for at udbrede perspektivet og gå mere i dybden. Jeg var fra starten meget bevidst og ydmyg om, at jeg ikke er den første, der prøver at skrive kvinderne ind i historien. Jeg er heller ikke den første, der påpeger, at det er et meget komplekst og vigtigt problem, vi skal løse. Og med podcasten kunne jeg invitere nogle af dem, der har skrevet bøger om det her før mig, som er eksperter på en særlig kvinde, periode eller et særligt emne, og få dem til at uddybe historien til lytterne. Det er en kæmpe fornøjelse, som også understreger, at det er en fælles opgave,” siger Gry Jexen.

Ikke glansbilleder
Mens Instagram og podcasten i princippet er evighedsformater med løbende tilføjelse af nye fortællinger, har det trykte bogformat andre betingelser. Der skal udvælges og begrænses. Bogen er endt med 50 portrætter af vidt forskellige kvinder på tværs af flere hundrede år. Nogle er kendt af mange, en del af færre, og nogle er fuldstændig ukendte for den bredere offentlighed. De er inddelt i ni livstemaer, som alle læsere vil kunne genkende og spejle sig i.

”Hvis man skal forstå historiske landvindinger eller perioder eller begivenheder, er det altid godt at forstå dem gennem en person, der har oplevet dem. Og så arbejdede jeg med at finde ud af, at hvis man ikke er som mig og synes, at al historie er spændende, hvad er det så for fortællinger, man har brug for. Som vil give mening at vide noget om. Og så tænkte jeg i de her temaer, som er meget håndgribe­lige temaer, som alle kan forholde sig til. Uddannelse, arbejde, at få børn, økonomi, magt, sport, ting, som vi ­alle på en eller anden måde beskæftiger os med i vores liv før eller siden. Jeg er optaget af, at man kan se, at de kvinder var mennesker som dig og mig, men de havde nogle andre rammer. Hvordan handler de så i dem, hvordan håndterer de kriser, udfordringer, glæder?”

Den helt almindelige landbokone og den måde, hun arbejdede på gennem årstiderne på gården, er også relevant for os i dag.

Gry Jexen, historiker og forfatter

Hvilke fællestræk ser du ved kvinderne, der er portrætteret i bogen?

”Et fællestræk for kvinder i historien er, at de kommer i anden ­række. Det er ikke kvinden og hendes behov, verden er indrettet efter. Jeg ville undgå at skrive dem ind i et valg mellem elendighedshistorie og værdighedshistorie. Når man læser om en kvinde, der har opnået noget stort på et tidspunkt, hvor rettigheder og udfoldelsesmuligheder for kvinder var enormt snævre, så kan man få lyst til at skrive hende frem som en heltinde, der brød alle glaslofter, på trods af alt det hun havde imod sig. Eller gå i den anden grøft og hæfte sig ved, at kvinder altid har haft det hårdt og været uden muligheder. Den balance er svær, men sådan er det jo også i dag. Mennesker møder altid modstand, og de lykkes med noget og ikke med andet. Så jeg er optaget af, at det ikke er glansbilleder eller særligt rebelske kvinder. Det er alle kvinder i historien, der skal have en plads. Og alle perspektiver er historie. Så den helt almindelige landbokone og den måde, hun arbejdede på gennem årstiderne på gården, er også relevant for os i dag. Men det er Inge Lehmann, som opdagede jordens indre kerne, også.”

Med udbredelsen af Kvinde kend din historie har Gry Jexen de seneste tre år fået en overvældende berøringsflade til et stort publikum. Hendes projekt er blevet en del af den større samtale om historie, kvinder og ligestilling. Det indebærer henvendelser fra medier, men i høj grad også fra læsere og lyttere. En del af dem har et særligt ønske.

”Jeg har modtaget utallige mails og beskeder fra både gymnasielærere og udskolingslærere, som skriver, at de har villet gøre det her i deres undervisning i mange år, men materialet er der ikke. Og det vil sige, at de skal opfinde det selv. Historien om mændene ligger klar til dem, men hvis de vil inddrage kvindernes perspektiv og sørge for, at det bliver en hel historie, skal de selv gøre mere arbejde, end de har tid til. Og det er ikke kun bøger, der handler specifikt om ligestillingshistorie eller kønshistorie eller kvindehistorie, der er brug for. Det er bøger, der behandler de brede linjer i historien, de lange linjer, der indgår i pensumkrav, hvor begge perspektiver er naturligt repræsenteret. Fremtidens borgere formes i skoler og på gymnasier, og de skal helst have en nuanceret og bred historisk bevidsthed, så de er klædt på til at føre arbejdet for ligestilling videre.”