På Rigsarkivet blev sagsmapperne på nogle af de unge piger fra Vejstrup Pigehjem gransket af 3.g-eleverne og historielærer Morten Møller.

Historielærer får elever til at skrive skønlitteratur

Dyk ned i historiske kilder og skriv skønlitteratur om dem. Det er kort fortalt, hvad historielærer Morten Møller satte sine 3.g'ere til, da de tog hul på et tværfagligt undervisningsforløb mellem dansk og historie.

“Kære dagbog, Jeg vil ikke. Jeg kan ikke. Overværgeraadet har været her. De bankede ikke på. De kom ind, og de tog mig med det samme. Hr. Fidelius gjorde ikke noget. Han kastede blot et koldt blik”. 

Sådan begynder Emma Kaarsbo sin skønlitterære fortælling om den 19-årige Agnete Katrine Odgaard, der i 1920'erne blev anbragt på flere statslige ungdomshjem.
Emma Kaarsbo går i 3.g på Oure Kostgymnasium, og fortællingen er slutproduktet fra et tre-ugers tværfagligt undervisningsforløb mellem dansk og historie.  

Historielærer Morten Møller har planlagt forløbet, inspirationen fandt han i gymnasiets bygningers historie. 
Bygningerne blev oprindeligt bygget i 1907 med det formål at huse det statslige ungdomshjem for piger, Vejstrup Pigehjem, der eksisterede frem til 1961. 

“Gymnasieeleverne bor i historien, og der er forholdsvis meget kildemateriale om Vejstrup Pigehjem, så det var oplagt at lade eleverne dykke ned i den lokale historie,” siger Morten Møller.

Eleverne blev først introduceret til Vejstrup Pigehjem via faglitteratur og et foredrag af ph.d.-forsker Bolette Frydendahl Larsen.

“Hun har forsket i Vejstrup Pigehjem, så hun klædte eleverne på i forhold til den faghistoriske del: Hvad har man af historiske kilder, der kan dokumentere, hvad der foregik på pigehjemmet,” fortæller Morten Møller.

Fra historiefaglighed til kreativitet
I forlængelse af foredraget var det elevernes tur til selv at se nærmere på de forskellige historiske kilder på Rigsarkivet i Odense. Her fik eleverne adgang til sagsmapper på de 16-21-årige piger, som var blevet anbragt på pigehjemmet på grund af en “særlig vanskelig karakter”, som man dengang beskrev det, fortæller Morten Møller. Det kunne være kriminelle eller prostituerede eller unge kvinder, der af andre årsager blev tvangsfjernet fra deres hjem.  

Det her projekt folder historien ud på det helt nære niveau, og det gør, at det bliver mere konkret for eleverne.

Morten Møller, historielærer
Oure Kostgymnasium

I sagsmapperne fandt eleverne personlige breve, dagbøger og sagsakter, der gav eleverne indblik i de unge pigers ofte sørgelige skæbne. 

“Eleverne fik kød og blod på, hvem pigerne var, og en helt konkret fornemmelse af, hvad skolen tidligere har været brugt til,” siger Morten Møller.


Straffeprotokollen er skræmmende, men også spændende læsning, mener eleverne Caroline, Katrine og Katja.

Eleverne læste også straffeprotokollen, der beskrev, hvordan de unge kvinder blev straffet på hjemmet. For eksempel kunne straffen for at flygte fra hjemmet være helt op til 14 dages ophold i betænkningsrummet - der var en form for isolationscelle, forklarer Morten Møller.
Sagsmapperne gjorde indtryk på eleverne.

“Jeg oplevede en stor indlevelsesevne og begejstring hos flere af eleverne over at se historien folde sig ud. Nogle blev nærmest detektiver i jagten på at følge de enkelte unge kvinders skæbne,” siger Morten Møller, der sætter pris på ind imellem at kunne tilbyde eleverne en anden tilgang til historien. 

“I historie er der nogle store vigtige udviklingstræk, som alle naturligvis skal lære, men som også kan virke lidt fjerne og abstrakte for eleverne. Det her projekt folder historien ud på det helt nære niveau, og det gør, at det bliver mere konkret for eleverne. Eleverne kan direkte identificere sig med de unge kvinder, der var i samme aldersgruppe som dem selv, og som boede i de samme bygninger, som de gør.”

Jeg havde slet ikke forventet, at der kom så fine fortællinger ud af så kort et skriveforløb.

Morten Møller, historielærer
Oure Kostgymnasium

Efter besøget på Rigsarkivet tog eleverne fat på den danskfaglige del af projektet. Morten Møller havde inviteret redaktør fra Gyldendal Janne Breinholdt Bak, der blandt andet har redigeret flere af Carsten Jensens og Anne Lise Marstrand-Jørgensens tidligere værker. Hun underviste eleverne i, hvordan man kan omsætte virkelighed til skønlitteratur. 

“Vi gik fra at have klædt dem på historiefagligt og til at sige: Slå jer løs! Lad jer inspirere af de historiske kilder, brug jeres indlevelsesevne og kreativitet og beskriv en af pigernes tilværelse i en skønlitterær sammenhæng,” siger Morten Møller, der blev meget begejstret over resultatet.

“Jeg er imponeret over, hvor langt mange af eleverne kom i skriveprocessen. Jeg havde slet ikke forventet, at der kom så fine fortællinger ud af så kort et skriveforløb,” siger Morten Møller.

Anderledes slutprodukt
Han tror, at projektet har potentiale til at vække gymnasieelevers interesse for skønlitteratur.

“Jeg håber, at eleverne i højere grad får øjne for, at skønlitteraturen kan sætte ord på problemstillinger, som de kan identificere sig med, for vi ved jo, at nutidens unge læser alt for lidt. Derudover er det vigtigt, at eleverne får en forståelse af, at historien også eksisterer i det helt nære – familie, skole, sportsklub – hvor den blot venter på at blive udforsket,” siger Morten Møller, der selv har et større faglitterært forfatterskab bag sig. 

Eleverne har generelt udtrykt begejstring for forløbet og også sat pris på, at slutproduktet var anderledes, fortæller Morten Møller.

“Projektet sluttede ikke med den sædvanlige analyse eller danske stil, men rummede en mulighed for, at eleverne kunne folde sig ud kreativt. De skulle ikke være analytikere, men skønlitterære forfattere,” siger han. 

Morten Møller regner med at gentage forløbet.

“Men jeg tror ikke, at jeg vil lave forløbet med 1.g’ere, for det kræver, at eleverne har en vis modenhed og en faglig ballast, som 3.g’er i højere grad har,” siger Morten Møller.