Tegn et selvportræt. Historielærer Anna Grethe Bruhn Poulsen kaster eleverne ud i nye discipliner, hvor hun også selv er på dybt vand.

Hf: Ikke et ord om fag i introugen

På HF & VUC Kbh Syd er de normale fag fjernet fra skemaet i den første uge. Til gengæld skal de nye elever tegne portrætter og bygge spaghettitårne. Lærerne har skabt en anderledes opstart med fokus på trivsel, og at de unge skal lære at lære.

“Hvordan tegner man næsen?” spørger en pige ud i klassen.  
“Fokusér på, at den lidt har form som en trekant,” lyder svaret hurtigt fra en kammerat.

Det er første uge for 1.hf på HF & VUC Kbh Syd i Hvidovre.
Eleverne sidder koncentrerede over hvert sit stykke papir og forsøger at tegne et selvportræt.

Indimellem skæver en elev til sidemanden efterfulgt af et lille grin eller et suk.

“Næsen er altså det sværeste,” lyder det efter noget tid.

For andet år i træk ser opstarten på HF & VUC Kbh Syd lidt anderledes ud. Der er ikke skyggen af fag på skemaet. Til gengæld gennemgår alle elever og lærere det samme skema de første fem dage, hvor der er pædagogiske læringsprofiler for hver dag. Opstarten er inddelt i tre kategorier: Kbh Syd, Socialt netværk og Lær at lære.  

“Opstartens præmis er at styrke eleverne. Vi har en del elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og som har brudte uddannelsesforløb og dårlige oplevelser med sig i bagagen,” fortæller Tina Slot Simonsen, der er lærer og projektleder på opstarten.

“Vi vil gerne hjælpe eleverne til at starte på en frisk. Derfor fokuserer vi på deres potentiale og styrker. Alle skal have en succesoplevelse allerede første uge på uddannelsen.”

Læringskløften
Tina Slot Simonsen var også en del af planlægningsgruppen sidste år, der i fællesskab udviklede opstartugens program og de forskellige undervisningsmoduler. Gruppen har oprettet et helt digitalt site, hvor alt materiale for den første uge ligger. Her er detaljerede dagsprogrammer og undervisningsforløb samt huskeliste til lærerne. Ved hver aktivitet har de også beskrevet formål med øvelsen samt læringsmål.

Formålet med dagens første øvelse, hvor eleverne tegner et selvportræt, er, at eleverne skal lære at turde kaste sig ud i en udfordring. De skal lære at reflektere over egen læring og erfare, hvordan man med hjælp kan blive bedre.

I planlægningen har lærerne blandt andet været inspireret af James Nottinghams teori om the Learning Pit, der i dansk sammenhæng er blevet oversat til 'læringskløften'.

“På skolen har vi i forvejen arbejdet en del med synlig læring i forhold til udvikling af skolens pædagogik,” fortæller Tina Slot Simonsen.

Deltaljeret program inspirerer
Næste trin i klassen med portrættegningen er, at eleverne placerer selvportrættet på læringskløften på tavlen.

Dansk- og historielærer Anna Grethe Bruhn Poulsen fortsætter nu undervisningen med at give eleverne fif til, hvordan man kan blive bedre til at tegne et portræt. Derefter går eleverne i gang med at tegne et portræt af en sidekammerat. Lærerens råd om proportionerne i ansigtet deles gavmildt mellem eleverne, og blyanterne styres nu lidt mere målrettet.

Anna Grethe Bruhn Poulsen er glad for opstartsprogrammet.

“Det er megafedt at have et så indholdsfyldt program. Jeg bliver så inspireret af øvelserne, at jeg nok selv vil bruge nogle af dem i min egen undervisning,” siger hun.

Selvom lærerne skal følge den samme detaljerede plan, så er der plads til, at man også gør det lidt til sit eget, fortæller hun.

“Nogle opgaver tager længere tid end forventet, og andre gange bliver eleverne så grebet af en øvelse, at jeg lader den fylde lidt mere. Det er jo helt op til læreren og klassen,” siger Anna Grethe Bruhn Poulsen.

Respekt for, at læreren ved bedst
Hendes kollega Simon Helm-Petersen ser smilende til. Det er første år, han er med i planlægningsgruppen, der består af fire lærere. Sidste år var det ham, der skulle følge alle planerne.

“Det er svært som lærer at overtage andres planlægning, derfor kræver det meget præcision i udformningen. Vi er jo vidt forskellige som undervisere,” siger han.

Det er sjovt for Simon Helm-Petersen at se, hvordan den planlagte undervisning foregår i de forskellige klasser.

Vi har skabt rammerne og skitseret læringsmålene, men så er vi også nødt til at give slip i respekt for, at hver lærer bedst ved, hvordan det realiseres.

Simon Helm-Petersen, lærer
HF & VUC Kbh Syd

Hver dag når eleverne er gået hjem, mødes alle lærerne og drøfter dagens og næste dags program. Udfordringer og gode råd bliver delt.

Første år de skulle planlægge opstarten, var alle lærerne også med til at give løbende feedback.

“Vi var enige om, at det var vigtigt, at lærerne forstod idéen med opstarten, og at de kunne se sig selv i forløbet,” siger Tina Slot Simonsen.

Lærerne i planlægningsgruppen bliver også skiftet ud løbende.

“Det er vigtigt både at få nyt input fra lærere, der lige har arbejdet med opstarten, men også at have nogle lærere, der har planlagt det før, og som kan samle op på sidste års evalueringer,” siger Simon Helm-Petersen.

Elevernes små sejre
De tre lærere er enige om, at den alternative opstart på uddannelsen giver dem et særligt indblik i de nye elever.

“Det er en fed måde at møde eleverne i øjenhøjde på. Når jeg står som historielærer i en almindelig time, vil jeg nok automatisk være på en slags piedestal, fordi jeg er meget dygtigere til historie, end de er,” siger Simon Helm-Petersen og tilføjer:

“Men med sådan en øvelse, hvor man sidder ved siden af dem og tegner et selvportræt, der ligner meget dårligt, så får man mulighed for at vise dem, at man som lærer ikke mestrer alt.”

Samtidig oplever eleverne små sejre, og hvordan de selv har evnen til at komme videre og løse et problem.

“Læringskløften er så konkret for eleverne og meget nem at oversætte til noget, som de kan forholde sig til. De har måske erfaring for, at de har svært ved at lære, og nu kan de se, hvordan de kan kommer videre,” siger Simon Helm-Petersen.

Studybuddy
Opstarten har stor værdi for elevernes videre skolegang, mener Tina Slot Simonsen.

“Selvom vi ikke arbejder med det fagfaglige den første uge, så skaber aktiviteterne et fundament, vi kan bygge videre på. Der er knyttet bånd, og de er blevet en klasse. Dermed har vi en tryg base, hvor de kan lære i,” siger hun.

Midt i timen lister en elev ind i Anna Grethe Bruhn Poulsens klasse, og hun hilser imødekommende.

“Han var forsinket på grund af toget,” forklarer Anna Grethe Bruhn Poulsen, der allerede kendte til forsinkelsen i starten af timen.

Eleverne er nemlig opdelt i studybuddy-grupper, hvor man ringer til hinanden, hvis man ikke er mødt i skole til tiden.

“Vi kunne se sidste år, at det havde en god effekt, at eleverne forpligter sig over for hinanden,” siger Tina Slot Simonsen.

Det gjorde fraværet mindre.

Sidste år oplevede skolen også, at færre elever droppede ud.