Hf efter reformen: Nye tiltag udfordrer elever og lærere

Der er mange hindringer for at få hf's nye tiltag til at fungere. Det siger et flertal af hf-lærere om reformen i en ny undersøgelse.

Professionsretning og praksisorientering er nogle af de store ændringer ved hf efter reformen. Men lærerne er ikke voldsomt begejstrede. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

Lidt over halvdelen af hf-lærerne har en negativ holdning til professionsretningen og praksisorienteringen af undervisningen. 20 procent af lærerne er positive, og 28 procent af lærerne svarer “ved ikke” til spørgsmålet om deres holdning til professionsretningen og praksisorienteringen af undervisningen.

Der er ifølge lærerne flere grunde til deres negative holdning. Lærerne oplever nemlig, at der er flere forhindringer i forhold til at lykkes med de nye tiltag. For eksempel svarer over halvdelen af lærerne, at de sammensatte klasser er en barriere for professionsretningen. Mange svarer også, at det er svært at integrere virkelighedsnære problemstillinger i undervisningen, og at det kræver meget tid. En lærer uddyber:

“Undervisningsbekendtgørelserne er jo ikke blevet tilsvarende ændret, så det medfører blot mere arbejde uden fagligt indhold,” svarer en hf-lærer i spørgeskemaundersøgelsen, der er blevet sendt til 2.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening. 

Der er gode tanker bag professionsretningen og projektforløbene, men det tager tid.

Mette Bang Dons, lærer
Solrød Gymnasium og HF

Lærerne har lignende holdning til de nye projekt- og praktikforløb. 58 procent af hf-lærerne er negative, 10 procent er positive, og 32 procent svarer “ved ikke”.

Opbygge ny kultur
Mette Bang Dons, der underviser i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) på Solrød Gymnasium og HF, er noget mere positiv over de nye tiltag, men understreger dog, at man mange steder nok ikke er kommet i mål med at realisere reformens intentioner fuldstændigt, fordi det kræver tid. Sådan er det også på hendes skole.

“Der er gode tanker bag professionsretningen og projektforløbene, men det tager tid, for vi lærere skal opbygge en ny kultur, hvor vi tager mere ud af huset, og hvor vi inddrager flere eksterne gæster,” siger Mette Bang Dons.


Gymnasieskolen interviewede Mette Bang Dons i 2018 om hf . Hun er mere positiv over de nye tiltag nu. (Fotograf: Rie Neuchs). 

Hun tror desuden, at det måske er lettere for et større VUC end en lille hf-afdeling at realisere de nye tiltag.

“Men når det lykkes for os at få nogle relevante gæster, så fungerer det godt, og det passer godt til vores elever at se anvendelsesmuligheder for fagene,” siger Mette Bang Dons og tilføjer: 

“Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Vi indså for eksempel også, at vi havde brug for en bedre og mere tydelig koordinering af praktikken.”

Eksamensformer presser elever
Der er ifølge hende også tiltag, der kan forbedre projekt- og praktikforløbene:

“Jeg tror for eksempel, at forløbene kan blive mere meningsfulde, hvis vi får skabt nogle opgaver, hvor eleverne kan reflektere over forløbene, når de kommer tilbage på skolen. Faglærere bør måske også blive involveret mere,” siger Mette Bang Dons, som Gymnasieskolen interviewede første år med reformen. Hun er lidt mere positiv nu, men hun har stadig bekymringer om de nye eksamensformer for KS.

“Det er et stort pres for vores elever at håndtere to forskellige eksamensformer. De dygtige elever klarer det selvfølgelig fint, men for de lidt mere udfordrede elever er det en tung opgave at løfte både at forberede sig til en enkeltfaglig og en flerfagligt prøve,” siger Mette Bang Dons og fortsætter

“Men vi lykkedes da med det, fordi vi satte os ned og brugte en masse tid på at lave eksamensmateriale, der fungerede. Men det er svært at nå at klæde eleverne på til de forskellige eksamensformer i undervisningen,” siger Mette Bang Dons.

Lige nu synes jeg ikke, vi har brug for justeringer, men ro.

Mette Bang Dons, lærer
Solrød Gymnasium og HF

Hun har dog svært ved at svare på, om hun foretrækker den flerfaglige eller den enkeltfaglige prøve, hvis KS kun skulle afsluttes med én prøve. 

“Jeg har altid været glad for den flerfaglige, fordi den fungerer godt, og eleverne bliver dygtige. Men på den anden side er det også fedt at komme til at dykke mere ned i sit eget fag med den enkeltfaglige prøve,” siger Mette Bang Dons.

Ro frem for justeringer
Men prøverne giver også mange hf-lærere et voldsomt arbejdspres, påpeger hun. 

“Det er hårdt at afvikle prøverne i december og januar ved siden af et fuldt skema,” siger Mette Bang Dons.

Lidt over halvdelen af hf-lærerne har ifølge Gymnasieskolens undersøgelse en negativ holdning til de nye prøveformer i KS og naturvidenskabelig faggruppe (NF). Lærerne fortæller som Mette Bang Dons om, at prøveformen er for krævende for både elever og lærere, og at eleverne ikke bliver prøvet i det vigtigste i fagene. 

Men fik Mette Bang Dons en direkte linje til børne- og undervisningsministeren, ville hun dog ikke bede om nogen ændring af hf.

“Lige nu synes jeg ikke, vi har brug for justeringer, men ro til at vænne os til alle elementerne og få dem til at fungere,” siger Mette Bang Dons.