Birgit Justesen og Anna Scharling Brun har brugt meget tid på at finde og lave materiale til det tværfaglige projekt. Men de håber, at andre i fremtiden kan få glæde af det.

Her lærer de biologi i tysk - og tysk i biologi

To sproglærere og en biologilærer har sat sig for at gøre en ekstra indsats for fremmedsprogene. Det er i første omgang blevet til et tværfagligt projekt, men planerne er større.

“Win win win” - sådan beskriver Anna Scharling Brun og Birgit Justesen deres projekt Sprog i science. Faktisk er de to lærere fra Nærum Gymnasium lidt i tvivl om, hvor mange flere ‘win’ de skal sætte på det tværfaglige projekt, som de har udviklet med kollegaen Barbara Schønsted. Projektets kongstanke har været at gøre en ekstra indsats for fremmedsprog.

“Det er et forsøg på at ændre de unges narrativ om, at fremmedsprog ikke kan bruges til noget. Vi tænkte, at hvis vi kombinerer sprog med science, som jo har høj status både blandt elever og politikere, så kan de opleve, at det er relevant at kunne sprog i flere og måske nye sammenhænge,” fortæller Anna Scharling Brun, der underviser i tysk og fransk.

Det har haft en stærk afsmittende effekt på elevernes tilgang til emnet, at vi arbejdede med emnet i flere fag. 

Birgit Justesen, lærer
Nærum Gymnasium

Birgit Justesen underviser i biologi og naturgeografi, og selve projektet er udfoldet i en fælles 1.g-klasse, hvor de har planlagt et tværfagligt forløb mellem biologi og henholdsvis tysk og fransk. Derudover har de haft Novo Nordisks læringscenter LIFE med som ekstern partner.

“De har nogle spændende læringspakker, som jeg var med til at teste sidste år. Derfor gav det god mening at bruge elementer fra deres læringsforløb Red dig cell, som handler om stamceller,” fortæller Birgit Justesen.

Asfaltere, mens de kørte
Men der lå meget mere benarbejde i at finde materiale til forløbet.

“Der eksisterer ikke rigtigt didaktiseret materiale om scienceemner på tysk og fransk, så det har været et stort arbejde at opstøve det. Samtidig var det også vigtigt hele tiden at koordinere med Birgit, så jeg forblev på sporet af, hvad der egnede sig til biologi. Jeg tror faktisk næsten, at jeg er blevet opgraderet til biolog C efter det her samarbejde,” griner Anna Scharling Brun.

Indimellem måtte de “asfaltere, mens de kørte”, fordi det tog lidt længere tid at få en bog hjem fra udlandet, lave nye sproglige øvelser og cases. Men det har været hele arbejdet værd, lyder det fra de to lærere.

“Det har haft en stærk afsmittende effekt på elevernes tilgang til emnet, at vi arbejdede med emnet i flere fag og dermed fra flere vinkler. Normalt ville jeg nok ikke have et forløb om stamceller i 1. g, fordi emnet er på lidt højere plan og kræver, at eleverne først forstår immunsystemet,” forklarer Birgit Justesen, der dog også oplevede, at coronaudbruddet resulterede i en større generel forståelse af emnet.

Eleverne har brugt tysk i en arbejdsrelation og mærket på egen krop, at tysk er relevant.

Anna Scharling Brun, lærer
Nærum Gymnasium

“Det er vildt inspirerende at sidde om aftenen og forsøge at være kreativ i didaktiseringen af undervisningsmaterialet og så opleve det leve i klasserummet næste dag, hvor eleverne tager godt imod og synes, det er sjovt og spændende,“ siger Anna Scharling Brun, der har brugt noget af tankegodset fra det såkaldte Content and Language Integrated Learning (CLIL).

Sciencelærere oplever indimellem, at der er for lidt tid til også at nå at belyse de etiske dilemmaer af stoffet, men det blev der plads til her i sprogundervisningen, fortæller lærerne.

“Det kan måske lyde som et meget højt niveau, når man på tysk sætter elever til at drøfte etiske dilemmaer ved stamceller, men det var jo heller ikke noget, jeg kastede dem ud i fra starten. Eleverne har stille og roligt opbygget et ordforråd ved for eksempel først at skrive en artikel, så en stil og til sidst lave et lille rollespil,” fortæller Anna Scharling Brun. 

Jobsøgning på tysk
Som afslutning på forløbet har eleverne først skulle søge en fiktiv stilling hos Novo Nordisk på tysk og sidenhen til jobsamtale. Lærerne har været glade for, at LIFE hoppede med på “alle deres skøre idéer” som for eksempel jobsøgningen.

“Det har været så vigtigt at have en ekstern samarbejdspartner dels for at få det udsyn, men også for at styrke fagligheden. Og eleverne har brugt tysk i en arbejdsrelation og mærket på egen krop, at tysk er relevant. Det gør mere indtryk på dem, end at vi sproglærere står og messer for dem hele tiden, at det er vigtigt at kunne sprog,” siger Anna Scharling Brun.

Samtidig er det et godt bud på karrierelæring, som er blevet et krav med den seneste gymnasiereform.

“Det er min oplevelse, at karrierelæring kan være svær at få ind på en autentisk måde, men det her virker reelt og relevant,” siger Anna Scharling Brun.

Og så er vi tilbage til, hvor mange “win” de to lærere tillægger projektet.

“Projektet griber så mange pinde i bekendtgørelsen, selvom det ikke var hovedintentionen. Både karrierelæring, faglig fordybelse og flerfaglighed er i spil. Men for os lærere er der jo også en glæde ved at prøve noget nyt - det vokser der ofte endnu flere nye idéer ud af. Og elevernes motivation for faget bør vi også fremhæve,” siger Birgit Justesen.

Jeg synes, at det var godt, at vi kunne lære noget samtidig med, at vi lærte tysk.

Elev
Nærum Gymnasium 

Fremtidsplaner
Lærerne håber, at samarbejdet på kort sigt vil resultere i, at flere elever hæver tysk til A-niveau, og at projektet på lidt længere sigt kan åbne for et forsøg med en studieretning med andet fremmedsprog og science.

“Projektet kan vise det positive i at koble science med andre sprogfag end engelsk. Der er ingen tvivl om, at generelt kan alle se værdien i at samarbejde med engelsk, men det går lidt tungere med det andet fremmedsprog,” siger Birgit Justesen.

Anna Scharling Brun nikker og tilføjer:

“Ifølge bekendtgørelsen skal fagene indgå i flerfaglige forløb, men det er nogle gange lidt svært for det andet fremmedsprog, fordi vi er i delte klasser,” siger Anna Scharling Brun.

Foreløbigt kan skolens lærere rask væk låne undervisningsmaterialet, men planen er også at fortsætte samarbejde med LIFE i udvikling af undervisningsmateriale. 

Og eleverne har evalueret projektet positivt, eller som en elev skrev i evalueringen:

“Jeg synes, at det var godt, at vi kunne lære noget samtidig med, at vi lærte tysk.”

Arbejdet med projektet har krævet ekstra tid, understreger lærerne, og det har de haft, fordi de har fået midler fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, og skolen har bakket op om projektet.