Eleverne Hamdan Akran og Sophie Clausen (th) taler med rektor Trine Ladekarl Nellemann på Albertslund Gymnasium om deres og andre unges valg af gymnasium.

Her følger eleverne politikernes ønsker: Albertslund bremsede elevflugten

For fire år siden var Albertslund Gymnasium ramt af elevflugt og dårligt ry. I dag er krisen slut, og de lokale elever vælger skolen igen. Skolen er dermed et eksempel på, at en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke behøver at betyde elevflugt.

Da Hamdan Akran skulle vælge gymnasium for tre år siden, var der flere af hans venner, som sagde, at han skulle vælge Niels Brock i København. 

De samme venner havde hørt dårlige rygter om Albertslund Gymnasium.

“De kendte ikke gymnasiet, men de havde hørt, det ikke skulle være så godt, mens alle talte om Niels Brock,” fortæller Hamdan Akran.

Jeg så med egne øjne, at det var et godt gymnasium, og jeg tænkte: hvorfor så ikke vælge et  gymnasium tæt på.

Hamdan Akran, elevrådsformand
Albertslund Gymnasium

Hamdan Akran tog dog til infoaften på Albertslund Gymnasium, og alt virkede godt, og lærerne var søde.

“Jeg så med egne øjne, at det var et godt gymnasium, og jeg tænkte: hvorfor så ikke vælge et  gymnasium tæt på,“ siger Hamdan Akran, som i dag er elevrådsformand og går i 3.g på stx.

Han sidder sammen med rektor Trine Ladekarl Nellemann og 2.g-eleven Sophie Clausen på skolen i et stort rum med små øer af borde og stole.

Mange andre unge har gjort som Hamdan Akran og valgt at gå på Albertslund Gymnasium i de senere år.

Fra 440 til 770 elever
I 2016 var der 440 elever på skolen, i dag går der 770 elever på gymnasiet, blandt andet også fordi skolen har fået to hhx-spor og derudover tilbyder stx, htx og hf.

“Skolen var på vej til at lukke. Mange lokale elever tog til København på andre gymnasier, og de stod på venteliste og forsvandt, når de fik en plads et andet sted. Gymnasiet havde et dårligt ry,” fortæller Trine Ladekarl Nellemann.

Albertslunds Gymnasium hed tidligere Kongsholm Gymnasium, men blev i 2014 fusioneret med CPH West, som senere blev til den store uddannelsesinstitution Next med en række skoler under sig.

Jeg tror, at mange unge vælger gymnasium efter, hvad deres venner vælger, og hvis nogle begynder at vælge andre gymnasier, så følger vennerne med.

Sophie Clausen, elev
Albertslund Gymnasium

Elevflugt på Vestegnen
Albertslund ligger på den københavnske vestegn. Når gymnasier har været omtalt på de kanter i medierne i de senere år, så handler det om elevflugt og en stigende koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. En klassisk spiral, som ikke er til at stoppe.

Albertslund Gymnasium kunne nemt have været en del af den fortælling, men sådan er det ikke gået. På gangene med de brune mursten er der en stor mangfoldighed af unge med sort, blond og kommunefarvet hår. 40 procent af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. 

Det er 10 procentpoint højere, end hvad blandt andet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Socialdemokratiet mener, der skal være på en skole, før det tipper over og kan blive et problem.

Men i Albertslund har fordelingen af elever ikke fået de lyshårede unge til at søge mod andre skoler - i hvert fald ikke i de senere år.

Jeg ved, at andre gymnasier på Vestegnen, som mister elever, gør det rigtigt godt og har dygtige lærere.

Trine Ladekarl Nellemann, rektor
Albertslund Gymnasium

“De lokale unge vælger os, og skolens elever ligner sammensætningen i lokalbefolkningen. Eleverne har gået i børnehave og skole sammen, og de kender hinanden på kryds og tværs. Vi ville være kede af, at grænsen for elever med anden etnisk baggrund skulle være 30 procent, for så ville vi skulle afvise lokale elever,” forklarer Trine Ladekarl Nellemann.

Overvejede ikke andre skoler
Sophie Clausen går 2. g på htx i en klasse med 16 drenge og én pige. Hun vidste, hun skulle gå den retning, fordi hun er “mere matematisk orienteret”, og så overvejede hun slet ikke andre skoler.

“Jeg valgte Albertslund Gymnasium, fordi det er tæt på. Jeg har fem minutter i skole på cykel fra Vallensbæk,” siger hun.

Hun kender dog godt debatten om, at etnisk danske elever fravælger gymnasier med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

“Jeg tror, at mange unge vælger gymnasium efter, hvad deres venner vælger, og hvis nogle begynder at vælge andre gymnasier, så følger vennerne med,” siger Sophie Clausen, inden hun skal tilbage og have undervisning.

Det handler også om held
Men hvordan vendte Albertslund Gymnasium udviklingen med, at lokale elever søgte mod andre gymnasier?

Trine Ladekarl Nellemann peger på flere ting, og en af dem er held.

“Udviklingen kan også vende for os igen. Jeg ved, at andre gymnasier på Vestegnen, som mister elever, gør det rigtigt godt og har dygtige lærere. Det handler også om, at der opstår en positiv fortælling om skolen i lokalmiljøet, og vi har fået meget opbakning i lokalmiløet i de senere år,” siger Trine Ladekarl Nellemann, som siger, at hun ikke vil virke ‘hovski snovski’, mens andre skoler på Vestegnen kæmper med elevflugt.

Hun indrømmer dog også, at Albertslund Gymnasiums succes ikke kun handler om held. 

“Vi gør meget  for at få positiv omtale i lokalsamfundet, og jeg mødes for eksempel med skolebestyrelserne for de lokale skoler og ansatte og politikere i kommunen. Vi arbejder efter principper om krav og kærlighed til eleverne. Det skal være en god hverdag med læring og trivsel. Det er det helt afgørende,” siger hun.

Hun tilføjer, at Albertslund Gymnasium også er lykkedes med at få et mindre frafald blandt eleverne i de senere år.

Skal det være en klyngemodel?
I sidste uge leverede en ekspertgruppe anbefalinger med nye modeller for at fordele gymnasieelever. Gruppen anbefaler en klyngemodel, som samler tre-fire gymnasier i en klynge, som eleverne i det område kan vælge imellem. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil samle partierne til forhandling om løsninger.

Trine Ladekarl Nellemann mener, det er godt, at Folketinget vil løse udfordringer med demografi og elevflugt. Hun opfordrer dog til at målrette løsningerne efter de steder, hvor der reelt er problemer frem for at lave regler, som påvirker alle skoler 

Her vælger vi lokalt
Hvis det bliver en klyngemodel, vil det dog nok ikke få den store betydning for Albertslund Gymnasium. Man kan sige, at de unge i Albertslund i forvejen gør det, som politikerne håber, at de unge vil gøre; nemlig at vælge den lokale skole.

Trine Ladekarl Nellemann er dog stadig spændt på, hvilken model politikerne vælger og ikke mindst, hvordan styringen af modellen bliver.

“Ekspertgruppen snakker om en stram kapacitetsstyring. Og der er det helt afgørende, at kapaciteten bliver meldt ud i god tid, så vi kan planlægge efter det på skolerne,” siger hun.

En klyngemodel betyder, at hver uddannelse - stx, htx, hhx og hf - skal ligge i hver sin klynge. Det vil betyde, at Albertslund Gymnasium skal ligge i 3 eller 4 forskellige klynger.

“Lige nu er det svært at se, hvilken betydning det får for os. Men det er vigtigt, at eleverne i lokalområdet stadig kan få en plads hos os og komme på den uddannelse, som er den rette for hver enkelt elev,” siger hun.

Flytter til maj
Elever og lærere har dog andre og større ting at tænke på lige nu. I dag er flyttemænd ved at tømme kælderen på Albertslund Gymnasium. Fjerde maj skal en helt ny bygning og skole 500 meter væk indtages. Det gamle lavloftede Albertslund Gymnasium trænger til en større renovering, hvis der fortsat skulle være gymnasium i de lejede bygninger.

“Oprindeligt var planen at flytte i sommerferien, men vores 3. g’ere og 2.hf’ere var kede af, at de ikke skulle opleve den nye skole. Så nu flytter vi til maj,” siger Trine Ladekarl Nellemann.